Finansfolk om krisen: Vi troede ikke, at det kunne lade sig gøre

På lørdag er det ti år siden, at den amerikanske bank Lehman Brothers gik konkurs.

Lørdag den 15. september er det 10 år siden, at over 25.000 ansatte i den amerikanske bank Lehman Brothers blev bedt om at forlade deres arbejdsplads øjeblikkeligt. Dårlige lån fik banken til at kollapse. (Foto: ANDREW WINNING © Scanpix)

Da verden vågnede den 15. september 2008, var det de færreste, som havde forestillet sig den finansielle nedsmeltning af verdensøkonomien, som var på vej.

Aftenen før havde den hæderkronede investeringsbank Lehman Brothers truffet beslutningen om at erklære sig konkurs, og dermed var en kædereaktion på alverdens finansmarkeder sat i gang, som førte til den største økonomiske krise siden den historiske verdenskrise i 1930´erne.

- Vi troede ikke, at det kunne lade sig gøre, at de lod så stor en bank gå nedenom og hjem, siger Lars-Christian Brask, der dengang var direktør hos investeringsbanken Carnegie i København.

- Det, der ikke måtte ske, skete.

Dengang var Lars-Christian Brask selv kunde hos den konkursramte Lehman Brothers og rådgav også andre investorer i flere af de produkter, som banken dengang garanterede ville give et positivt afkast.

Lehman Brothers var på det tidspunkt USA’s 4. største investeringsbank og havde i årene op til 2008 lånt store beløb ud til amerikanske boligejere på en særlig type lån: Subprime-lån. Lån som de første to år var ekstremt billige, men hvor betalingerne derefter steg markant.

Lånene var i stor udstrækning givet til forbrugere, som ikke kunne betale det høje beløb.

Da boligpriserne som konsekvens styrtdykkede med 30 procent var der ikke længere sikkerhed for Lehman Brothers udlån. Lehman Brothers måtte mandag den 15. september 2008 smide håndklædet i ringen og blev erklæret konkurs.

-Det, der ikke måtte ske, skete, siger Lars-Christian Brask.

Ovenikøbet havde banken solgt gældspapirer til en række andre investorer - herunder Danske Bank.

Med Lehman Brothers fald spredte krisen sig som ringe i vandet, og satte aktiemarkederne i rødt verden over.

Fra den ene dag til den anden blev tilliden mellem bankerne brudt. Og myndighederne, der tidligere havde været ude og redde pengeinstitutioner fra lignende situationer, lukkede denne gang kassen i.

Den amerikanske præsident George W. Bush meddelte, at selvom det ganske vist gjorde ondt i nuet på både virksomheder og medarbejdere, så var kuren nødvendig. Økonomien skulle nok komme på rette fode igen, mente han.

Men prisen var benhård, vurderer Lars-Christian Brask.

-Det gav markedet et chok, der kostede flere penge, end hvad det rent faktisk ville have kostet at redde Lehman Brothers, siger han.

En vurdering som cheføkonom hos Deutsche Bank Torsten Sløk er enig i. Selv sad han kun få gader fra Lehman Brothers hovedsæde på Wall Street.

Rygterne om, at Lehman var i dyb krise var allerede før weekenden begyndt at løbe hurtigt. Så han besluttede at holde weekend på kontoret for at overvåge situationen:

- Vi var alle sammen nervøse: Ville det hele ende i kaos?

-Men vi forestillede os ikke i vores vildeste fantasi, at det ville have så store negative konsekvenser, som det fik.

Arbejdsløsheden steg fra 4 til 10 procent, siger Torsten Sløk.

Og også andre markeder mærkede efterskælvet af krakket hos Lehman Brothers.

På få måneder blev bilsalget halveret fra 16 millioner til 6 millioner. 800.000 jobs forsvandt per måned, og USA’s samlede BNP faldt markant.

På 10-års dagen er økonomien ganske vist tilbage på sporet igen. Akkurat som George W. Bush sagde.

Men verden er stadig mærket af den krise, som Lehman Brothers var med til at sætte i gang, vurderer cheføkonom Torsten Sløk.

-Mange amerikanere blev hægtet af boligmarkedet, og der er færre som investerer i aktier i dag end før krisen. Uligheden i det amerikanske samfund er steget.

Du kan høre endnu mere om tiårsjubilæet for verdenshistoriens største krak i onsdagens afsnit af ’Følg Pengene’ på P1.

Facebook
Twitter