Finansiel oprydder lider stort nederlag i Højesteret

Endnu en gang taber Finansiel Stabilitet vigtig erstatningssag mod bankledelse.

Dommen i Højesteret er en ændring af dommen i Landsretten, hvor fire af ledelsesmedlemmerne blev dømt til at betale 28,6 millioner kroner i erstatning. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

I en principiel sag mod den tidligere ledelse i den kuldsejlede færøske bank, Eik Bank, har statens oprydder efter finanskrisen, Finansiel

Stabilitet
, i dag lidt et stort nederlag.

Højesteret
har pure frifundet seks tidligere medlemmer af ledelsen i bankens danske afdeling for et erstatningskrav på 250 millioner kroner.

Dommen i

Højesteret
er en ændring af dommen i Landsretten, hvor fire af ledelsesmedlemmerne blev dømt til at betale 28,6 millioner kroner i erstatning.

Sagen handler om, hvorvidt Eik Bank var uansvarlig i sin bankførelse, da den lånte store beløb ud til ejendomsudviklere, som senere gik

konkurs
.

Eik Banks kollaps skyldtes blandt andet store udlån til Schaumann-koncernen, Stones Ejendomme og Sydporten Aps.

Men

Højesterets
fem dommere har altså ikke vurderet, at de sagsøgte har handlet uansvarligt ved at låne penge ud til de nu fallerede ejendomsmatadorer.

-

Højesteret
finder på denne baggrund, at ingen af bankens ledelsesmedlemmer har handlet ansvarspådragende, skriver
Højesteret
.

Dyre sager

Med dommen skal Finansiel

Stabilitet
tilbagebetale 38,3 millioner kroner til forsikringsselskabet AIG og fire millioner kroner til P/F Befri Trygging, hvorfra de modtog erstatning efter dommen i Østre Landsret i 2018.

Desuden skal Finansiel

Stabilitet
betale sagens omkostninger på knap 30 millioner kroner.

Dermed kan endnu et milliondyrt forsøg på at placere et ansvar oven på finanskrisen lukkes med nederlag til Finansiel

Stabilitet
.

Det samme udfald har sagerne mod ledelserne i Roskilde Bank og Løkke Sparekasse haft, mens Finansiel

Stabilitet
har vundet erstatningssager mod ledelsen i de
kollapsede
banker Amagerbanken og Capinordic Bank.

Der er dog ingen tvivl om, at det foreløbig har været en underskudsforretning at køre sager mod ledelser i konkursramte banker.

Ifølge seneste opgørelse har staten brugt over 800 millioner kroner på advokatregninger og sagsomkostninger i forsøget på at rydde juridisk op efter finanskrisen.

- Foreløbigt er den samlede advokatregning for retsopgøret i kølvandet på finanskrisen væsentlig større end de samlede erstatninger, så økonomisk er det ikke en succes for staten. Linjen fra domstolene i disse sager står efterhånden ganske klar, og så er det op til politikerne at beslutte, om lovgivningen om bankledelsers ansvar skal ændres eller ej, siger Jakob Ussing, der er erhvervskorrespondent i

DR
Nyheder.

Se hans lynanalyse ovenfor.

Facebook
Twitter