Finansiel pandemi rammer Danmark hårdest

Danske banker er ramt langt hårdere af den finansielle krise end banker i andre lande. Det er bankernes egen skyld, fremgår det af en rapport.

Bankerne er selv skyld i bankkrisen, fremgår det i en ny rapport. (Foto: Henning Bagger- Brian Bergmann og Jens Nørgaard Larsen © Scanpix)

Den finansielle pandemi har ramt danske banker langt hårdere end banker i andre lande. Det skyldes en helt speciel struktur i de danske banker, fremgår det af en ny rapport.

Vi er særligt hårdt ramt

Det var nok de færreste, der havde forestillet sig, hvor hårdt den amerikanske finansstorm ville ramme herhjemme. Og finanskrisen har faktisk ramt Danmark særlig hårdt, fortæller professor Ken Bechmann fra Copenhagen Business School.

- Vi er blevet ramt væsentligt hårdere end mange af de andre sammenlignelige lande. Vi har mistet otte af de 44 børsnoterede banker, og det er væsentligt flere end de andre lande, siger Ken Bechmann.

Ken Bechmann har sammen med lektor fra Handelshøjskolen i Århus - Århus Universitet gransket de 44 børsnoterede banker, der var herhjemme før krisen.

Kan blive til flere

De otte banker, som allerede har forladt børsen, kan ende med at blive til flere, for en række andre banker kæmper i øjeblikket for at opfylde statens krav til hvor stor en dækning, der skal være i kassen for deres udlån. Blandt dem er

Skælskør
Bank og Amagerbanken.

Ken Bechmann peger på, at et af problemerne i de danske banker er, at de har taget større chancer end banker i andre lande.

- I udlånsvækst ligger vi to til tre gange højere end andre lande, vi normalt sammenligner os med, siger han.

Udlånene sætter nu sine spor, siger finansordfører Ole Sohn fra SF. Han har været med til at kaste et sikkerhedsnet ud under bankerne gennem Bankpakke 1 og Bankpakke 2.

- Deres image er krakkeleret ganske voldsomt som følge af krisen og den grådighed og griskhed, der har kendetegnet bankerne i opgangstiderne. Man har ikke kunnet tjene penge hurtigt nok og mange nok, siger Ole Sohn.

Ejendomssektor koster

Bankerne har over en bred kam tabt store penge på investeringer i ejendomssektoren.

Gamle konservative bankdyder har været lagt på hylden, mener politikeren Ole Sohn, som dog mener, at der er en række uheldige omstændigheder, som falder sammen.

Gavmilde med lån

Nogle banker har været overordentlig gavmilde med deres udlån. Ken Bechmann peger på, at de banker, som er væltet, alle har fulgt samme spor.

- Det ser ud til, at der har været en flokmentalitet, hvor man har konkurreret om, hvem der kunne låne mest ud, og det er risky business, som man siger på godt dansk, siger Ken Bechmann.

Flere problemer

Det er ikke kun bankernes gavmilde udlån, som volder problemer. Vi har også et andet problem. Ifølge Ken Bechmann og Johannes Raaballes rapport, så er bankernes stemmebegrænsning en af de helt store syndere.

Otte ud af 10 banker har stemmebegrænsninger herhjemme. Det betyder reelt, at aktionærerne er sat udenfor kontrol, og magten reelt ligger hos bestyrelsen eller ledelsen.

Den manglende kontrol har blandt andet givet sig til udtryk i nogle meget

omdiskuterede
og favorable bonus- og optionsprogrammer til ledelsen i enkelte banker.

- Der, hvor vi kan se, at der har været grelle eksempler på anvendelsen af bonus og aktieoptioner, det er de steder, hvor der ikke har været nogle ordentlige aktionærer til at følge med i, hvad der sker, siger Ken Bechmann.

Mindst kontrol flest chancer

Samtidig er der ifølge Ken Bechmann en

tendens
til, at de banker, som har haft mindst kontrol, også er de banker, der har taget flest chancer.

I Beckmann og Raaballes rapport fremgår det, at de pengeinstitutter, der har

isoleret
sig med stemmebegrænsninger i gennemsnit sidste år både tabte flere penge end de banker, som ikke har
begrænset
aktionærernes indflydelse.

- Det er de banker, der har formået at afskærme mod aktionærindflydelse. Det er dem, som har taget klart den største risiko op mod finanskrisen, og det er dem, som har haft klart de største tab og de dårligste resultater i løbet af finanskrisen, og igen fællestrækkene for dem, som er forsvundet er, at de ikke har haft en egentlig storaktionær, der kunne aggere bremseklods for ledelsen, siger Ken Bechmann.

Liberalisering af banker

Han mener, at tidspunktet nu er kommet til at gøre op med det mange årtier gamle system og afskaffe stemmebegrænsningerne. Og Ole Sohn er også klar til at ændre på reglerne og liberalisere banksektoren, så aktionærerne får stemmer efter, hvor mange

aktier
de har.

I P1 Business sender i dag kl. 13.03 direkte fra banktræf i Århus. I dagens program diskuterer Jørn Astrup Hansen, tidligere bankdirektør og statens oprydder i EBHs afviklingsselskab, Bent Nauer, adm. direktør i Ringkøbing Landbobank og formand for Lokale Pengeinstitutter samt Johannes Raaballe, lektor i institut for økonomi ved Aarhus Universitet om bankerne selv har skyld i den danske bankkrise?

Facebook
Twitter