Finansiel Stabilitet vil gøre det surt at være kunde i krakket andelskasse

Økonomikorrespondent efter andelskassekrak: Kunderne er sikret de første 745.000 kroner.

Den nu tidligere bestyrelsesformand for Københavns Andelskasse, Morten Schwartz Nielsen, vurderede for få uger siden over for DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder, at andelskassen grundlæggende havde en sund økonomi. Torsdag aften blev andelskassen dog overtaget af Finansiel Stabilitet. (© DR Nyheder)

Efter knap 45 år som selvstændigt pengeinstitut er det nu slut med Københavns Andelskasse, der bliver overtaget af statens skraldespandsselskab for nødlidende banker - Finansiel Stabilitet.

Hvad betyder det? Hvem er bankens kunder? Mister kunderne deres penge? Og skal skatteyderne nu til lommerne for at finansiere oprydningen?

DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder har fulgt sagen tæt, siden Finanstilsynet for få uger siden politianmeldte Københavns Andelskasse for grove overtrædelser af hvidvaskloven.

Her kan du læse hans svar på de centrale spørgsmål omkring afviklingen af andelskassen.

Først og fremmest, Casper Schrøder, hvorfor har staten overtaget Københavns Andelskasse?

Det er lidt lige som, når en stor bygning bliver ustabil, og der er fare for sammenstyrtning. Eksperterne rykker ind med en kontrolleret eksplosion, der jævner den med jorden på en forsvarlig måde.

Nogenlunde det samme skete i går klokken 20 i Københavns Andelskasse, hvor statens folk ankom for at overtage pengeinstituttet. Der er tale om et kontrolleret bankkrak, hvor skaderne for kunder og resten af samfundet skal gøres så små som muligt.

Hvor stor er Københavns Andelskasse i forhold til den øvrige banksektor?

Andelskassen er med sine cirka 4.000 kunder og samlede udlån på omkring 200 millioner kroner kroner et af landets mindre pengeinstitutter. Til sammenligning har Danske Bank over en million kunder og udlån på 1.748 milliarder kroner.

Hvad skal der ske nu?

Statens skraldespandsselskab for nødlidende banker styrer nu banken med det formål at rydde op og lukke pengeinstituttet.

Til forskel fra en regulær konkurs – et ukontrolleret bankkrak – så driver staten nu banken videre, så kunderne stadig har adgang til deres netbank, og deres lån ikke bliver opsagt med det samme og skal betales tilbage fra den ene dag til den anden.

Hvem er andelskassens kunder?

Københavns Andelskasse har nogle meget forskellige kundegrupper.

En del af dem er folk, der har lånt penge til køb af en andelsbolig i hovedstaden. Så er der også en gruppe personer, der har lånt penge til ejendomsinvestering i lidt større skala. Endelig er der et antal udenlandske kunder, som er kommet til inden for de seneste år, hvor andelskassens tidligere ejere – der driver et firma med betalingsformidling – var meget interesserede i at kunne tilbyde en bankforbindelse til deres internationale kunder.

Hvad sker der med kundernes penge i banken?

Har man penge stående på en almindelig konto i pengeinstituttet vil Garantiformuen – som tidligere hed indskydergarantifonden – dække beløb på op til ca. 745.000 kroner. Pengene i fonden kommer fra andre danske pengeinstitutter.

I en række tilfælde dækker fonden også større beløb, for eksempel pensionsopsparinger eller store summer på vej gennem banken i forbindelse med en bolighandel.

Hvordan er man stillet, hvis man har lån i banken?

Lånet fortsætter – indtil videre – på samme vilkår som hidtil. Man vil ikke blive bedt om at betale det tilbage med det samme, og man vil stadig skulle betale til det på samme måde som før statens overtagelse.

Men det vil formentlig ændre sig. Finansiel Stabilitet er – populært sagt – sat i verden for at være markedets dårligste bank, når det gælder prisen. De har pligt til at være dyrere end alle andre på markedet, ellers vil EU betragte det som ulovlig statsstøtte til et pengeinstitut. Derfor kan man godt forvente, at renten gradvis vil stige, og man bør allerede nu overveje at finde et andet pengeinstitut til sit lån.

Finansiel Stabilitet vil som en del af oprydningen forsøge at sælge kunderne til andre banker, men der er ingen garanti for, at det vil ske.

Hvad med andelsbeviserne?

En del kunder har andelsbeviser, det vil sige små ejerandele i Københavns Andelskasse. Det svarer lidt til at have en aktie i et børsnoteret selskab.

Finansiel Stabilitet vurderer allerede på nuværende tidspunkt, at andelsbeviserne er værdiløse. Når en bank krakker i Danmark er det ejerne, der står først til at betale regningen, og det sker også i dette tilfælde. Det endelige regnestykke er dog endnu ikke gjort op.

Hvorfor bliver beslutningen om overtagelse truffet nu – hvad er den udløsende faktor?

Lukningen af Københavns Andelskasse er udløst af Finanstilsynet, der gennem flere år har holdt nøje øje med pengeinstituttet. Der har gennem lang tid været så mange forskellige problemer i andelskassen, at myndighederne nu trækker en streg i sandet.

Finanstilsynet tror ganske enkelt ikke på, at Københavns Andelskasse nogensinde kan blive en sund og stabil forretning. Derfor inddrager de banklicensen med den begrundelse, at andelskassen er ”forventeligt nødlidende”.

Det er blandt andet baseret på tilsynets vurdering af, at der ganske enkelt ikke i personkredsen omkring driften af banken er nogen med tilstrækkelig forstand på bankdrift til, at den kan og bør overleve. Faktisk slår tilsynet fast, at det næppe vil være nok at afsætte hele bestyrelsen og hele ledelsen. Intet mindre end en lukning kan gøre det.

Med i den overvejelse skal nok også, at der er grænser for, hvad tilsynet kan stå model til. De har behov for at signalere, at ingen bank kan være så ustabil, mens de ser på – reelt skulle banken nok have været lukket tidligere. Men bedre sent end aldrig.

Skal skatteyderne til lommerne i forbindelse med afviklingen af Københavns Andelskasse?

Nej. De største beløb vil formentlig skulle dækkes af Garantiformuen, og den er betalt af banksektoren selv. Forventningen er, at tabene godt kan dækkes inden for det beløb, som ligger i fonden.

Skulle Finansiel Stabilitet vise sig at få underskud på lukningen af andelskassen, så dækker den såkaldte afviklingsformue, som også er betalt af resten af landets banker.

De mange bankpakker siden finanskrisen har netop sigtet til, at det er bankerne selv, der betaler krak i sektoren og ikke skatteyderne.