Find den billigste tandlæge

De fleste har store problemer med at gennemskue priserne hos tandlægen. Men en ny prisbase gør det muligt at finde den billigste behandling. Nemt!

Forbrugerbladet TÆNK har lavet en prisbase, hvor man nemt finder den billigste behandling. En simpel søgning i basen viser at der kan være MEGET stor forskel på prisen for en behandling.

De fleste bruger tid på at købe et par sko, prøver flere par og sammenligner priser. Men når det gælder tandlæger er de fleste mere ukritiske og tager den første den bedste. Og det er ærgerligt, for der er mange penge at spare, hvis man ser sig for, inden man åbner munden for en tandlæge.

Danmark er et meget dyrt land at sætte sig i en tandlægestol i.

Det er dyrt at gå til tandlæge i Danmark, sammenlignet med vores nabolande. I de senere år har der tilmed været store prisstigninger på behandlinger og ydelser i danske kliniker.

Der kan dog være op til 70% prisforskel på to enslydende behandlinger hos to forskellige tandlæger. Det viser den seneste forbrugerredegørelse fra Forbrugerstyrelsen, efteråret 2005.

Uigennemskuelige priser

Forbrugerredegørelsen viser også, at de fleste danskere er tilfredse med behandlingen hos deres tandlæge - rent fagligt - men har til gengæld store problemer med at orientere sig om priserne.

Og det er egentlig ikke så underligt. Mange tandlæger, ønsker for eksempel ikke at oplyse priserne på forhånd, og i branchen er der i det hele taget ikke tradition for, at konkurrere på priserne. I dag skal tandlægerne dog sætte en synlig prisliste op, i venteværelset.

Men det er de færreste forbrugere, der har fået noget ud af prislisterne. I de fleste venteværelser er der ikke noget sammenligningsgrundlag med andre kliniker.

"Skru bissen på" - en ny prisbase!

Men nu er det blevet meget nemmere for forbrugerne, at finde rundt i tandlægernes meget forskellige priser. Forbrugerbladet TÆNK har oprettet en søge base over tandlægernes priser. Nu kan vi altså søge efter priser på tandbehandlinger på samme måde som vi normalt søger efter priser på for eksempel MP3-afspillere.

Og det virker! Et eksempel fra prisbasen:

I København V kan man få en treleddet bro til omkring 9.000 kr., mens den samme bro mange andre steder koster 18.000 kr. Et enkelt sted koster den 24.000 - 26.000 kr.

I første omgang indeholder basen prisoplysninger fra 1200 af landets 2200 private tandlægekliniker. Du kan se priserne på 8 forskellige former for tandbehandling. Det er desuden muligt at sortere prissøgningen efter postnummer og derved finde den billigste tandlæge nær dig.

Danmark er et meget dyrt land at sætte sig i en tandlægestol i.

På siden kan du også finde 4 gode 'prutteråd' når du skal forhandle prisen hos tandlægen.

Vær rustet til mødet med tandlægen

I ” Ren besked om tandlæger” har Forbrugerstyrelsen samlet materiale om tandlægerne. Og gode råd til forbrugerne om, hvordan man bedst vælger den bedste og billigste tandlæge.

I pjecen findes blandt andet fem gode råd til forbrugeren, der skal have ny tandlæge:

  • Find en tandlæge, du har tillid til

  • Få altid flere tilbud, når du skal have en større tandbehandling

  • Gennemgå dine tandlægeregninger

  • Tjek udenlandske tandlæger

  • Klag, hvis det går galt

Linket til pjecen "Ren besked om tandlæger" finder du nederst på siden.

Du kan også læse den ovennævnte forbrugerredegørelse fra efteråret 2005. Linket finder du nederst på siden.

Spar endnu flere penge - tag til udlandet!

Som nævnt er Danmark et af de dyreste land at gå til tandlæge i. Hvis du derimod tager til udlandet og får ordnet tænderne, kan du spare op til 70% på tandlægeregningen.

Tommelfingerreglen er, at jo længere du tager væk fra Danmark, jo billigere bliver det. Priserne i f.eks. Polen og Ungarn er lavere end Tyskland og Sverige. Men selv i Sverige og Tyskland kan du nemt spare 30-50%.

På AvMinTand.dk kan du få hjælp til at finde kliniker i udlandet. Her kan du også læse om andres erfaringer med at blive gå til tandlæge i udlandet. Find linket til AvMinTand.dk nederst på siden.

ExternalContent

Facebook
Twitter