Flere bankansatte råber vagt i gevær over mistænkelige pengeoverførsler i egne banker

Siden Finanstilsynets whistleblower-ordning i 2013 er henvendelserne steget

Danske Banks hvidvasksag begyndte med en henvendelse fra en whistleblower. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Ansatte i den finansielle sektor melder i stigende grad deres arbejdspladser til myndighederne for det, der kan vise sig at være ulovlige økonomiske forhold.

Siden whistleblower-ordningen trådte kraft i 2013 er antallet af tip til Finanstilsynet om alt fra store kontantbetalinger over ulovlige lån til hvidvask af penge steget fra seks det første år til 107 i fjor.

- Nu har vi haft ordningen i et stykke tid. Og så er det blevet almindelig kendt i den finansielle branche, at vi har den, lyder forklaringen på stigningen fra Ulla Brøns Petersen, der er kontorchef i Finanstilsynets forbrugerkontor.

Antallet af henvendelser omfatter både anonyme henvendelser, som sker direkte til den finansielle vagthund, og de henvendelser, som kommer fra virksomhedernes interne whistleblower-ordninger.

- Det er meget forskelligartede henvendelser lige fra de meget generelle, der er svære at gå videre med til nogle, der er meget konkrete, siger Ulla Brøns Petersen, der er pålagt skærpet tavshedspligt og derfor ikke kan beskrive sagerne nærmere.

Finansforbundet: Svagheder i dansk ordning

Hos fagforeningen Finansforbundet, der tæller både bankbetjente og direktører blandt de over 50.000 medlemmer, er man i første omgang tilfreds med, at whistleblower-ordningerne i stigende grad bliver brugt.

- Vi arbejdet hårdt for at få etableret de her ordninger. Derfor synes vi også, at det er ganske udmærket, at de bliver anvendt, siger næstformand Michael Budolfsen.

Han mener dog, at whistleblowere i den danske finanssektor er ringere beskyttet end deres kolleger i andre EU-lande.

Ifølge Michael Budolfsen har man i Danmark implementeret EU's direktiv på en sådan måde, at whisteblowere ikke kan være anonyme, hvis de henvender sig for at gå i dialog med Finanstilsynet.

Derudover er det whistlebloweren selv, der skal løfte bevisbyrden, hvis han eller hun ender med at bliver fyret af sin arbejdsgiver for at informere myndighederne.

- Det har meget stor betydning for finanssektoren og for hele det danske samfund, at man får de her rapporteringer. Derfor er det også oplagt, at man kan tilbyde vidnebeskyttelse. Og at man vender bevisbyrden om, ligesom i sager, hvor man fyrer gravide, siger Michael Budolfsen.

Professor: Banker holder det beskidte vasketøj indendørs

Mens Finanstilsynet offentliggør, hvor mange henvendelser tilsynet får, så er de største danske banker mere hemmelighedsfulde.

Siden 2014 har bankerne haft pligt til at have hver deres whistleblower-ordning, men ingen af de 17 største danske banker vil oplyse præcis, hvor mange henvendelser de har fået om mistænkelige økonomiske transaktioner.

Bankerne har heller ikke en umiddelbar pligt til at rapportere til Finanstilsynet, fordi reglerne lægger op til, at bankerne i første omgang kan klare sagerne internt.

Og det er problematisk, siger Erik Mygind du Plessis, der forsker i whistleblowerordninger på CBS i København.

- Mange banker er ikke interesserede i at hænge deres beskidte vasketøj til tørre og dermed skade deres ry og rygte. Så der er klart incitament i de her ordninger til at holde sagerne skjult for offentligheden, siger han.

Finans Danmark: Vi har fuld tillid til ordningerne

Blandt andet gik der mere end et år, fra en whistleblower først gjorde Danske Banks ledelse opmærksom på den mulige hvidvask af russiske penge i filialen i Estland, til ledelsen gjorde Finanstilsynet opmærksom på problemerne.

Men i pengeinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark mener man ikke, at der er problemer med den måde, bankerne forvalter de interne whisteblower-ordninger.

- Det er grundsubstansen i dem, at håndteringen af whistleblower-klagerne sker hos en kilde, der er uafhængig af ledelsen. Og derfor kan jeg ikke andet end at have tillid til ordningerne, siger juridisk direktør Kjeld Gosvig Jensen.

- Men skulle man være i tvivl, så har man altid Finanstilsynet, man kan henvende sig til, tilføjer han.

I morgen fremlægger Danske Bank resultatet af sin længe ventede interne undersøgelse i sagen om de mistænkelige pengestrømme for milliarder af kroner, der angiveligt løb uhindret gennem den estiske filial i en periode mellem 2007 til 2015.

Samtidig er bagmandspolitiet ved at efterforske sagen om brud på hvidvaskloven i Danmarks største bank.

Bagmandspolitiets efterforskning omhandler Danske Bank som juridisk person – altså selve banken og ikke enkeltpersoner – og efterforskningen er med henblik på en eventuel bøde, som beskrevet i hvidvasklovens paragraf 71.

Facebook
Twitter