I dag betaler mere end halvdelen af alle danske virksomheder for at have penge stående i danske banker. Og det seneste halve år har bankerne også indført negative renter for de mere velhavende privatkunder.

Nordea, Sydbank, Jyske Bank, Spar Nord og en række andre har besluttet, at privatkunder skal opkræves minus 0,75 procent i rente, hvis de har mere end 750.000 kroner på bankbogen.

Og at den grænse bliver sænket, er slet ikke utænkeligt, mener flere eksperter.

- Banker vil én efter én indføre negative renter for privatkunder, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis beløbsgrænsen bliver lavere, således at flere kommer til at betale, siger Jesper Rangvid, professor i finansiering ved Copenhagen Business School.

Han bakkes op af administrerende direktør i Mybanker, Marlene Nørgaard:

- I princippet kan det komme til at ramme alle danskere, påpeger direktøren.

1.800 kroner om året

Da Jyske Bank tog skridtet og indførte negative renter for privatkunder som første bank, var det med en beløbsgrænse på 7,5 millioner kroner.

En måned efter blev beløbsgrænsen dog sænket betydeligt, og nu betaler alle med indeståender over 750.000 kroner -0,75 procent i rente i Jyske Bank.

I andre store banker som Nordea, Sydbank og Spar Nord må privatkunder til lommerne fra årsskiftet.

Bankerne har nemlig fulgt efter Jyske Bank, så det fremover er kunderne, der ender med regningen for den større udgift, det er blevet for bankerne at placere overskydende likviditet hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

Har man som kunde 1.000.000 kroner stående på sin indlånskonto, er den årlige rentebetaling i Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Spar Nord på omkring 1.800 kroner.

Hvornår får kunderne nok?

Ifølge Jesper Rangvid var 750.000 et naturligt sted for flere banker at starte, fordi det matcher indskydergarantigrænsen. Og nu hvor minusrenteballet er begyndt hos flere banker, mener professoren meget vel, at det kan fortsætte.

I hvert fald så længe bankerne tør sætte kundeforhold på spil for at få dækket deres udgifter.

- Det er en helt unik rentesituation. Bankerne vil derfor formentlig kigge på, hvornår danskerne reagerer ved at hæve penge og putte dem under hovedpuden.

- Om det er ved 500.000, 250.000, eller når vi når ned på negative renter for indestående over 50.000 kroner, vil vise sig. Hvis danskerne ikke hæver pengene, kan grænsen blive rykket langt ned, siger Jesper Rangvid.

Små banker går længere

Et konkret bud på, hvor det realistisk set kan ende, vil Jesper Rangvid ikke give. Han tror dog sagtens, grænsen kan blive "rykket et godt stykke ned".

- Jeg tror ikke, det kommer til, at vi allesammen kommer til at betale for at have penge stående, men der er ikke noget naturgivent i, at det ikke bliver sådan, siger Jesper Rangvid, der mener, bankernene bør undgå at gå så langt, så folk hæver småopsparingerne.

Fra Marlene Nørgaard lyder et konkret bud, at mindre banker og nichebanker vil gå længere ned i beløbsstørrelse for indestående end større nationale og nordiske banker.

- Vi kommer til at se en differentieret tilgang afhængig af, hvilken størrelse og hvilket kundesegment banken har. Derfor er det ikke utænkeligt, at mindre regionale og lokale banker lægger sig mellem 500.000-250.000, og at små nichebanker går endnu lavere, siger hun med henvisning til, at Merkur Andelskasse kræver -0,75 procent i rente for indeståender over 250.000 kroner fra januar 2020.

Afvent brevet fra din bank

Det er de færreste danskere, der har mere end 750.000 kroner stående på deres indlånskonto, viser tal fra Danmarks Statistik.

Marlene Nørgaard råder derfor bankkunder til at vente på, at brevet om negative renter bliver sendt. Har det så indflydelse på dit indestående, bør du overveje, om det er værd at skifte bank for at undgå den ekstra rentebetaling.

- Bankerne skal varsle i god tid. Tre måneder før. Og banken, du flytter til, kan være på vej med lignende tiltag, for det er den vej, branchen og markedet går lige i øjeblikket.

Skal man som almindelig privatkunde frygte udviklingen?

- Lige nu må vi håbe på globaløkonomisk bedring, så Nationalbanken har mulighed for at agere anderledes. Alting kan jo nå at rette sig, før grænsen når ned på et niveau, der rammer flere. Sker det, kan man altid investere eller betale gæld af for det samme beløb, man skal betale i negativ rente af, lyder opfordringen fra Marlene Nørgaard.