Flere europæiske lande giver ligesom Danmark en stor børnecheck

Samtlige 27 EU-lande udbetaler børneydelser og flere lande matcher den danske børnecheck. Forskere afviser, at børnechecken fungerer som "velfærdsmagnet"

Debatten om hvilke udlændinge der har ret til børnecheck i Danmark har i flere dage præget og revet i toppen af de politiske partier.

Og den har ført til interne debatter i både Socialdemokraterne og hos Venstre, hvor formand Lars Løkke Rasmussen har omtalt udenlandske arbejdere som jordbærplukkere, der trækker penge ud af landet.

Danmark ikke alene på toppen

Men Danmark er langt fra det eneste land i EU, som giver en høj børnecheck.

Det er kun, hvis du har et enkelt barn, at Danmark ligger i top. Har du to, så bliver Danmark overhalet af Luxembourg. Med tre børn bliver forskellen markant:

Luxembourg betaler 6.020,- kroner om måneden til de tre børn - uanset hvor meget du tjener - og uanset, hvor gamle børnene er.

Danmark betaler 4.299,- om måneden for de tre børn - hvis de er i alderen nul til to år. Derefter begynder børnechecken at skrumpe - og afstanden op til den tilsvarende check fra Luxembourg vokser.

Frivilligt arbejde forlænger checken

Også Tyskland ligger i top med børneydelsen - og overhaler på visse punkter Danmark. Den tyske børnecheck til det første barn er på 1.372 kroner om måneden.

Men den tyske check skrumper ikke med barnets alder og med det tredje og fjerde barn stiger ydelsen.

Derudover kan den tyske børne- og ungdomsydelse forlænges indtil det 21. år - fx på grund af ledighed og i visse tilfælde, for eksempel i forbindelse med uddannelse eller frivilligt arbejde, kan ungdomsydelsen fortsætte indtil det 25. år.

Østlande i bund

Ydelsen ligger i den absolut lave ende i lande som Letland, Estland, Polen og Bulgarien, hvor børnechecken for det første barn ligger mellem 80 og 140 kroner om måneden.

Trods den store forskel er der ikke belæg for, at folk rejser mellem EU-lande alene på grund af børnechecken, siger Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor i statskundskab:

- Vi har ikke set belæg for, at der skulle være en velfærdsmagnet, der gør, at man tager hen til de velfærdsstater, der giver de bedste ydelser, de højeste ydelser, siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Stærkt svingende regler

En gennemgang af de forskellige EU-regler for børne- og ungdomsydelser, foretaget af DR's undersøgende databaseredaktion viser, at alle lande udbetaler en eller anden form for børneydelse, men at der er store forskelle på beløbene - og især meget store forskelle på de regelsæt, de forskellige EU-lande benytter.

I nogle lande falder ydelsen efterhånden som børnene bliver ældre. I andre lande stiger ydelsen.

I nogle lande falder ydelsen, jo flere børn der fødes ind i husstanden - i andre lande stiger den.
Aldersgrænsen for, hvornår checken ophører svinger fra 15 til 25 år.

Forskningssekretariatet under EU-kommissionen Missoc har indsamlet en oversigt over de forskellige regelsæt og børneydelser.

Check rækker ikke til en pakke bleer

I bunden ligger Grækenland, hvor det første barn udløser en check, der ikke engang kan dække prisen for den billigste pakke bleer - lidt over 61 kroner om måneden kan det blive til.

To børn udløser 184,90 kroner. Tre børn giver 416 kroner. Og så videre, op til 14 børn, der udløser en statslig, månedlig check på 1.352,7 kroner.

Børnecheck kan trykke lønnen

Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra RUC understreger, at den høje danske børnecheck kan fungere som løntrykker på det danske arbejdsmarked:

- Det kan for nogle have en betydning for hvilken løn, man er klar til at acceptere på det danske arbejdsmarked og virke som et incitament til at søge til Danmark, fordi man relativt hurtigt kan få og formentlig i fremtiden fra dag et kan få den danske børneydelsen, som, når den kan sendes ud af Danmark, jo har en større værdi i de lande, hvor folk kommer fra, siger Bent Greve.

- Det er klart, at størrelsen på ydelsen har en betydning for det samlede pres på velfærdssystemet, men vi skal også huske at vandrende arbejdstagere bidrager til job og aktivitet, så vi må kigge på det samlede billede af, hvad indvandringen betyder, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.