Grete og Peter Jakobsen fra Malling syd for Aarhus drømmer om at købe hus. De har fundet drømmehuset i landsbyen Pederstrup i Syddjurs Kommune, men både banker og realkreditinstitutter har sagt nej til at låne dem pengene. Afslaget skyldes husets beliggenhed og parrets økonomi. De har en gæld på omkring 200.000 kroner. Men de vil ikke opgive drømmen om at eje deres egen bolig.

- Vi bor til leje, og vi er trætte af at se pengene forsvinde væk hver evig eneste måned, uden at vi selv får noget ud af det, fortæller Peter Jakobsen til Magasinet Penge på DR1.

Parret har derfor bedt deres gældsrådgiver om at undersøge muligheden for at de kan tage et pantebrevslån og på den måde gå uden om bank og realkredit.

Flere tager pantebrevslån

Det er parret fra Malling langtfra de eneste der gør. De seneste år har vi lånt flere penge via pantebrevslån.

En opgørelse fra Udenombanken.dk, der selv formidler pantebrevslån, viser at det samlede udlån for de otte ejendomskredit- og pantebrevsselskaber, der er reguleret af Finanstilsynet, sidste år var næsten en milliard kroner. Det er mere end en firdobling på tre år. I 2014 var udlånet 210 millioner kroner.

Stigningen skyldes ifølge Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter, nye regler og regulering af bankers og realkreditforeningers udlån.

- Der er sket en række stramninger, og realkreditinstitutterne, de er også bange for at yde de her lån i yderområder, hvor det kan blive tabsgivende for dem. Og så er det, at folk går ud og kigger på pantebrevslånene, siger han

Dyrere end almindelig boligfinansiering

Renten på pantebrevslånene ligger typisk på mellem seks og ni procent, mens man kan få et fastforrentet realkreditlån til 2 procent i rente.

- Nu er de jo dyre i rente, men hvis du køber et hus til 500.000 eller 700.000 kr., så betyder den merrente, du betaler, ikke det helt store, siger Curt Liliegreen.

Selvom den månedlige udgift ikke er så stor, så mener Curt Liliegreen alligevel, at man skal tænke sig godt om, før man tager et pantebrevslån. Lånene kan være dyre at optage og komme ud af igen.

- Når du nu skal til at indfri et pantebrev, så kan der være nogle særlige vilkår, der gør, at du kan ikke bare indfri det til kurs 100. Så kan det god hen og blive en dyr affære. Det kan være, at du skal indfri det pantebrev til kurs 105, siger han.

Dermed kan man komme til at betale mere for at komme ud af lånet, end man skylder.

Han opfordrer til, at man sætter sig godt ind i betingelserne for lånet og får en rådgiver til at se det igennem.

Drømmer om eget hus

Grete og Peter Jakobsen har fået tilbudt et lån til 8,25 procent i rente. Selvom renten er høj, vil de månedlige renter og afdrag blive lavere, end den husleje de betaler for deres rækkehus i Malling. Og det har sat tankerne i gang hos parret.

- Det er spørgsmålet, om man bare skal lade være med at spekulere på, at det koster x antal procent mere i rente, og så fokusere på, at det trods alt er billigere, end det vi sidder for nu, siger Peter Jakobsen.

For drømmen om at eje deres eget hus kan de ikke slippe.

- Vi vil være vores egen herre i vores eget hus. Vil vi rykke en væg ned, jamen så rykker vi en væg ned, uden at vi skal spørge nogen om lov. Det betyder også noget, siger Grete Steensgaard Jakobsen.

Magasinet Penge ser i aften nærmere på pantebrevslånene - 21.55 på DR1