Flere pensionister får beskåret deres folkepension: DF vil forbedre de ældres økonomi

Hver anden pensionist bliver skåret i folkepension, når de har sparet op til deres alderdom.

Forventningen er, at 67 procent af landets pensionister vil blive modregnet i deres pensionstillæg frem mod 2050. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Man må yde, før man kan nyde.

Den logik er klart gældende, når lønmodtagere griber til lommen og sparer op til deres alderdom.

Mange har gennem hele livet sparet op i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, så de kan supplere deres folkepension, når de forlader arbejdsmarkedet.

Men mange bliver skuffede, når de får deres første pensionsudbetaling.

Et stigende antal havner nemlig i den situation, at arbejdsmarkedspensioner og ATP-udbetalinger bliver modregnet i den folkepension, de troede, de havde fuld adgang til.

- Der er en stigende bekymring blandt vores medlemmer. De spørger nu om det overhovedet kan betale sig at spare op, og de har en frygt for, at det hele bliver modregnet i deres folkepension, fortæller Peter Damgård Jensen, der er administrerende direktør for PKA.

I dag bliver 47 procent svarende til 517.000 pensionister enten beskåret i pensionstillægget eller fuldstændig frataget det.

Når arbejdsmarkedspensionerne eller andre opsparinger overstiger 5.730 om måneden modregnes tillægget krone til krone med 30,9 procent – og det bortfalder helt, hvis den samlede indtægt er over 332.500 årligt.

Den effekt kaldes samspilsproblemet.

DF: Pensionister skal have et større rådighedsbeløb

Politikere har af flere omgange forsøgt at løse problematikken, men det er i første omgang kun blevet til tiltag, der tilgodeser kommende pensionister.

Ikke dem, der allerede er gået på pension.

For at lette problemet vil Dansk Folkeparti som led i finanslovsforhandlingerne i dag gå i dialog med regeringen om pensionisters vilkår. Det sker med et løfte om at forbedre deres økonomiske situation.

- Vi har i mange år sagt, at man skulle spare op til sin alderdom, og så giver det ikke mening, at folk nu bliver straffet for at have sparet op, siger René Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti.

René Christensen mener, at man med nye tiltag skal hjælpe dem med mellemindkomst, der i dag rammes af samspilsproblemet.

- Folk skal ikke have den oplevelse, at de har samme rådighedsbeløb, som andre, der har været uden for arbejdsmarkedet, og ikke har sparet op. Jeg har fuld forståelse for, at man i den situation vil føle sig lidt snydt, mener René Christensen.

Partiet vil blandt andet hæve barren for, hvor meget man må få udbetalt i arbejdsmarkedspension, før man bliver beskåret i pensionstillæg og ældrecheck.

Og så ønsker DF også, at beløbet som pensionister kan tjene ved lønarbejde uden at blive modregnet i pensionstillægget skal løftes fra 60.000 kr. til 100.000 kr.

Problemet vokser

Fremskrivninger peger på, at flere og flere vil blive ramt af modregning i fremtiden.

Ifølge analysechef hos ATP, Michael Jørgensen, kan det være så mange som 67 procent frem mod 2050.

- Folk vil blive modregnet mere og mere, fordi de kommer med en større privatpension. Først en lille smule til 49 procent i 2030, og derefter begynder effekten så virkelig at kunne ses, siger Michael Jørgensen og henviser til pensionstal fra Finansministeriet.

Med ministeriets udregninger vil blot 33 procent af pensionisterne få den fulde folkepension i 2050.

Venstre vil forhandle

Da Regeringen og Dansk Folkeparti i februar 2018 blev enige om en skatteaftale, der delvist sikrede bedre pensionsopsparing til danskere, der er i gang med at spare op, blev der givet hånd på at de nuværende pensionister også skulle have flere penge mellem hænderne.

- Det er vores mål, og der forventer jeg også regeringen vil stå på mål for. Det gav vi i hvert fald hinanden hånd på, da vi forlod hinanden sidst, fortæller René Christensen.

Finansminister Kristian Jensen (V) er positivt stemt over for DF's forslag, men ønsker i øvrigt ikke at kommentere de konkrete forhandlinger.