Flere virksomheder fusker med dankort

Et stigende antal svindelnumre med dankort, har gjort Nets forsigtig over for, hvilke erhvervsdrivende, der får lov til at modtage dankort.

Et stigende antal svindelnumre med dankort, har gjort Nets forsigtig over for, hvilke erhvervsdrivende, der får lov til at modtage dankort. (Foto: Christian Ringbæk © Scanpix)

Fup og fiduser med dankortbetalinger på internettet har fået Nets, der giver tilladelse til kortbetalinger på nettet, til at stramme op. Lidt for meget, mener Dansk Detail.

Søren Winge, der er pressechef hos Nets, siger, at de stadig oftere oplever virksomheder, der snyder kunderne. Og det ender Nets med at skulle betale for.

Direktør i Dansk Detail, Jens Birkeholm, advarer dog mod at stille for skrappe krav til virksomhederne.

- Det nytter ikke, at man skærper de generelle vilkår, så adgang til at modtage dankort som betalingsmiddel begrænses, siger Jens Birkeholm.

Han siger, at det for en nystartet virksomhed er 'noget nær dødsstødet' hvis den ikke får lov til at modtage dankort.

Facebook
Twitter