Følg den økonomiske krise i Danmark

Dag for dag følger vi arbejdsløsheden og aktiekurserne under coronakrisen.

71.000 virksomheder har søgt om en af regeringens hjælpepakker. Alligevel har tusindvis af danskere fået en fyreseddel eller er blevet sendt hjem uden løn, siden coronakrisen tog fart i starten af marts.

Danmark er lige som resten af verden i økonomisk krise som følge af coronapandemien.

Virksomheder kæmper mod konkurs. Tusindvis af lønmodtagere er blevet fyret eller hjemsendt og frygter, om der er et job at vende tilbage til.

DR følger den økonomiske situation dag for dag.

Der er mange grafikker i denne artikel, så det kan tage et øjeblik at loade dem. Hav tålmodighed med os.

Grafen herunder viser ledigheden fra finanskrisen og frem til 1. juli i år.

Selv om det er en svær tid, har de økonomiske hjælpepakker fra regeringen og Folketingets partier forhindret endnu flere fyringer, vurderer Nationalbankens direktør, Lars Rohde.

- Hvis vi ikke havde haft de foranstaltninger, så havde vi set en eksplosion i antallet af arbejdsløse, som havde været uden sidestykke i dansk historie, siger nationalbankdirektøren.

Hvem melder sig ledige?

Som det fremgår herunder er der i tallene for nytilmeldte ledige en slagside mod mænd:

Hvis man ser på hvilke brancher, som er hårdest ramt, så er det særligt transportbranchen og hotel- og restaurantbranchen, der mærker coronakrisen.

Selv om disse faggrupper ikke er dem, der har det største antal af nye ledige - som du kan se herunder - så er disse to brancher her, hvor man ser den største udvikling i antallet af ledige.

På tværs af landet er ledigheden steget med over en tredjedel siden starten af marts.

Her kan du se, hvordan ledigheden har udviklet sig i dit område:

Hvordan klarer aktierne sig?

Coronapandemien rev i første omgang tæppet væk under et aktiemarked, der ellers var i rekordgod form.

Men efter en meget skidt marts, så har det ledende danske aktieindeks C25, vundet det tabte tilbage og er i begyndelsen af juli på det højeste niveau nogen sinde.

Det skyldes særligt medicinalfirmaerne, der har klaret sig særdeles godt gennem krisen.

Hvad gør virksomhederne?

Over 71.000 virksomheder har søgt regeringens hjælpepakker.

Det drejer sig om kompensationsordningen for aflyste arrangementer, lønkompensationsordningen for virksomheders lønudgifter, kompensationsordningen for selvstændige og freelancere og kompensationsordningen for faste udgifter.

Der er givet lønkompensation til over 200.000 fyringstruede ansatte fra virksomheder i dybe problemer, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Her kan du læse om de ti største ansøgere til lønkompensationsordningen.

I begyndelsen af juli er hjælpepakken dog godt i gang med at blive udfaset, og der er i skrivende stund cirka 25.000 privatansatte på den statslige krisehjælp.

For at få dansk erhvervsliv bedst muligt gennem krisen, er der lanceret en række hjælpepakker. Du kan læse mere om, hvordan du kan få adgang til statsstøtte her.

Hvad siger eksperterne?

I de første afsnit har vi set på de iskolde facts. Nu skal vi se på, hvor hårdt krisen egentlig risikerer at ramme dansk økonomi.

Både De Økonomiske Vismænd, Finansministeriet og Nationalbanken har lavet forskellige scenarier over udviklingen i økonomien, hvor de har set på udviklingen i bruttonationalproduktet (bnp).

Bnp'et er det tal, som angiver et lands samlede produktion.

Det højeste fald i det danske bruttonationalprodukt blev registreret i 2009, da Finanskrisen sendte dansk økonomi tilbage med 4,9 procent svarende til et bnp-tab på næsten 100 milliarder kroner.

Finansministeriet forudser et endnu større fald i år med en tilbagegang på 5,3 procent i år.

De Økonomiske Vismænd har dog senere modereret forventningerne til udviklingen i BNP. Her forventes nu et fald på 4,4 procent og en hurtig tilbagekomst til niveuaet før corona-krisen.

Mest optimistisk er Nationalbanken med deres seneste prognose, som forudser en økonomisk tilbagegang på 3,6 procent i år.

Den internationale valutafond, IMF, forventer, at den økonomiske krise er den værste siden depressionen i 1930'erne.

- For bare tre måneder siden forventede vi en positiv økonomisk udvikling i 160 af vores medlemslande i 2020. I dag er det nummer vendt på hovedet, og prognosen siger nu negativ økonomisk udvikling i 170 medlemslande, lyder det fra Kristalina Georgieva, der er direktør i IMF.

IMF forudser et tab i dansk økonomi i år på 6,5 procent. Det svarer til et produktionstab på cirka 150 milliarder kroner.

Facebook
Twitter