Følg den økonomiske krise i Danmark

Dag for dag følger vi arbejdsløsheden og aktiekurserne under coronakrisen.

71.000 virksomheder har søgt om en af regeringens hjælpepakker. Alligevel har tusindvis af danskere fået en fyreseddel eller er blevet sendt hjem uden løn, siden coronakrisen tog fart i starten af marts.

Danmark er lige som resten af verden i økonomisk krise som følge af coronapandemien.

Store dele af samfundet er lukket ned. Virksomheder kæmper mod

konkurs
. Tusindvis af
lønmodtagere
er allerede blevet fyret. Og endnu flere er hjemsendt og frygter, om der er et job at vende tilbage til.

DR
følger den økonomiske situation dag for dag.

Der er mange grafikker i denne artikel, så det kan tage et øjeblik at loade dem. Hav tålmodighed med os.

Grafen herunder viser ledigheden fra finanskrisen og frem til februar i år.

Selv om det er en svær tid, har de økonomiske hjælpepakker fra regeringen og Folketingets partier forhindret endnu flere fyringer, vurderer Nationalbankens direktør, Lars Rohde.

- Hvis vi ikke havde haft de foranstaltninger, så havde vi set en

eksplosion
i antallet af
arbejdsløse
, som havde været uden sidestykke i dansk historie, siger nationalbankdirektøren.

Råd til coronakrisen: Skrumper opsparingen?

  • Har du spørgsmål til, hvad coronakrisen betyder for din økonomi, så vil vi rigtigt gerne høre fra dig på Raadtilcorona@dr.dk

  • Nina Munch-Perrin og økonomikorrespondent Casper Schrøder guider og giver sammen med landets førende eksperter de svar, der kan få din økonomi bedst gennem krisen. Det er onsdage klokken 21:25 på DR1

Hvem melder sig ledige?

Den typiske nytilmeldte ledige er en mand mellem 30 og 49 år med en grundskoleuddannelse og med et arbejde inden for restaurant- eller hotelbranchen i

Hovedstadsområdet
.

Som det fremgår herunder er der i tallene for nytilmeldte ledige en slagside mod mændene:

Hvis man ser på hvilke

brancher
, som er hårdest ramt, så er det særligt transportbranchen og hotel- og restaurantbranchen, der mærker coronakrisen.

Selv om disse faggrupper ikke er dem, der har det største antal af nye ledige - som du kan se herunder - så er disse to

brancher
her, hvor man ser den største udvikling i antallet af ledige.

I transportbranchen er der kommet 83 procent flere ledige, mens der i hotel- og restaurantbranchen er kommet 73 procent flere ledige siden 8. marts.

På tværs af landet er ledigheden steget med over en tredjedel fra starten af marts til midten af april.

Her kan du se, hvordan ledigheden har udviklet sig i dit område:

Hvordan klarer aktierne sig?

Coronapandemien har revet tæppet væk under et aktiemarked, der ellers var i rekordgod form.

Som det fremgår af grafen ovenfor, har det ledende danske aktieindeks C25 siden begyndelsen af året knap fire procent af sin værdi. Det så dog betydeligt værre ud i løbet af marts, hvor indekset på et tidspunkt var nede med over 20 procent.

Siden dengang har det danske aktiemarked vundet en stor del af det tabte tilbage.

Hvad gør virksomhederne?

Over 71.000 virksomheder har søgt regeringens hjælpepakker.

Det drejer sig om kompensationsordningen for aflyste arrangementer, lønkompensationsordningen for virksomheders lønudgifter, kompensationsordningen for selvstændige og freelancere og kompensationsordningen for faste

udgifter
.

I alt er der ansøgt om lønkompensation til 204.714 fyringstruede ansatte fra virksomheder i dybe problemer, viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Her kan du læse om de ti største ansøgere til lønkompensationsordningen.

For at få dansk erhvervsliv bedst muligt gennem krisen, er der lanceret en række hjælpepakker. Du kan læse mere om, hvordan du kan få adgang til

statsstøtte
her.

Og her kan du få et foreløbigt overblik over de vedtagne hjælpepakker:

De (foreløbige) hjælpepakker

  • Tilskud:

  • Midlertidig kompensationsordning for selvstændige, freelancere mv. (14,1 mia. kr.)

  • Midlertidig kompensation for virksomheders faste omkostninger (65,3 mia. kr.)

  • Midlertidig lønkompensationsordning (10,2 mia. kr.) •

  • Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst (0,2 mia. kr.)

  • Dagpenge og sygedagpenge (0,4 mia. kr.)

  • Suspendering 225-timersreglen (<0,1 mia. kr.)

  • Timekravet for skattefri seniorpræmie nedsættes midlertidigt (<0,1 mia. kr.)

  • Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere (1,7 mia. kr.)

  • Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling (<0,1 mia. kr.)

  • Kompensationsordning for aflysning af større arrangementer (2,4 mia. kr.)

  • Kompensationsordning for medier (0,18 mia. kr.)

  • Kompensationsordning for kunstnere med kombineret A- og B-indkomst (0,1 mia. kr.)

  • Kompensationsordning til særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. (0,2 mia. kr.)

  • Garantier mv:

  • Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder (lånebeløb): 69 mia. kr.

  • Rejsegarantifonden: 1,54 mia. kr.

  • Matchfinansieringstiltag i Vækstfonden (garantirammer og egenkapitalindskud) 3,4 mia. kr.

  • Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport (garantiramme) 30,0 mia. kr.

  • EKF (likviditetskaution): 1,3 mia. kr.

  • EKF - garantiordning til større eksportvirksomheder og deres større underleverandører (lånebeløb) : 7,3 mia. kr.

  • Garantier til SAS fra den danske stat: 1 mia. kr.

  • Øvrig likviditet og finansieringsmuligheder

  • Øgede lånemuligheder for elever og studerende: 1,56 mia. kr.

  • Udbetaling af indbetalt moms som et rentefrit lån: 35,43 mia. kr.

  • Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv.: 165 mia. kr.

  • Mulighed for at udsætte betaling af 2. rate dækningsafgift til 2021: 1,1 mia. kr.

  • Udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift for 2. og 3. kvartal: 0,3 mia. kr.

  • Tidligere udbetaling af skattekreditter: 1,0 mia. kr.

  • I alt: cirka 400 mia. kr.

Kilde: Finansministeriet.

Hvad siger eksperterne?

I de første afsnit har vi set på de iskolde facts. Nu skal vi se på, hvor hårdt krisen egentlig risikerer at ramme dansk økonomi.

Og coronaepidemien kan faktisk ende med at udløse den største økonomiske krise i Danmark nogensinde, viser

prognoser
.

Både De Økonomiske Vismænd, Finansministeriet og Nationalbanken har lavet forskellige scenarier over udviklingen i økonomien, hvor de har set på udviklingen i bruttonationalproduktet (bnp).

Bnp'et er det tal, som angiver et lands samlede produktion.

Og her vurderes det, at bnp'et kan ende med at falde mellem tre og ti procent afhængigt af, om man spørger De Økonomiske Vismænd, Finansministeriet eller Nationalbanken.

De har lavet mellem to og tre forskellige

prognoser
for økonomien, da det er meget forskelligt, hvor hårdt økonomien bliver ramt, afhængigt af, hvornår og hvor hurtigt samfundet genåbner, og om der kommer et nyt udbrud af coronavirus til efteråret.

Herunder kan du læse

Nationalbankens
prognose og se, hvad der ifølge dem skal til for, at bnp'et falder med henholdsvis 3 procent, 4,5 procent og 10 procent.

Det højeste fald i det danske bruttonationalprodukt blev registreret i 2009, da Finanskrisen sendte dansk økonomi tilbage med 4,9 procent svarende til et bnp-tab på næsten 100 milliarder kroner.

Den internationale valutafond, IMF, forventer, at den økonomiske krise er den værste siden depressionen i 1930'erne.

- For bare tre måneder siden forventede vi en positiv økonomisk udvikling i 160 af vores

medlemslande
i 2020. I dag er det nummer vendt på hovedet, og
prognosen
siger nu negativ økonomisk udvikling i 170
medlemslande
, lyder det fra Kristalina Georgieva, der er direktør i IMF.

IMF forudser et tab i dansk økonomi i år på 6,5 procent. Det svarer til et produktionstab på cirka 150 milliarder kroner.