Førerløse tog gør 500 lokoførere overflødige

Forbund frygter personaleflugt og forsinkelser frem mod omlægning til automatiske S-tog.

Passagerer risikerer aflyste S-tog frem mod indsættelsen af nye, førerløse varianter. Mange medarbejdere vil sige op, og det er allerede i dag svært at finde lokomotivførere nok til S-togsdriften. Sådan lyder bekymringen fra forbundsformand Henrik Horup fra Jernbaneforbundet. (Foto: Andreas Beck © Scanpix)

Om få år vil jobtitlen som lokomotivfører af S-tog være fortid.

Regeringen har i dag sammen med de Radikale og Dansk Folkeparti truffet beslutningen om at sende driften af S-tog i hovedstadsområdet i udbud.

Vi får overordentligt svært ved at rekruttere folk fremadrettet, så jeg ser store problemer i det. Man kan sige, at vi frem mod de førerløse tog, vil få problemer med personaleløse tog

Henrik Horup, forbundsformand,Jernbaneforbundet

Samtidig skal S-tog i fremtiden gøres førerløse, så det ikke længere vil være nødvendigt at have lokomotivførere ansat.

Beslutningen skaber stor utryghed for de godt 500 ansatte, der i dag kører S-tog og er organiseret gennem Jernbaneforbundet, fortæller forbundsformand Henrik Horup.

- Stemningen er ikke særlig god. Selvfølgelig ved vi godt, at førerløse S-tog kommer, men nu kommer der så yderligere en privatisering ind over det her, og det skaber selvfølgelig frustration blandt vores medlemmer, siger han.

Rapport: Kan spare millioner

S-tog er en sikker forretning, hvor antallet af passagerer i de seneste år har været stigende, og driften har givet overskud.

Men en rapport, som Transportministeriet har fået udarbejdet af Rambøll og Parsons, viser, at en omlægning til førerløse tog vil kunne reducere udgifter til lokomotivførere med 269 millioner kroner.

Derudover ligger der en række mindre besparelser i andre personalegrupper og omkostninger til it, oplæring og support skæres væk, skriver konsulenterne.

Rapporten, som ministeriet offentliggjorde i juni i år, viser altså, at det især er på udgifterne til lokomotivførere, at der kan spares penge, når det gælder personaleudgifter.

Henrik Horup mener dog, at pengene er godt givet ud. S-togdriften er i dag én af de poster på DSB's budget, der giver overskud.

Samtidig frygter forbundsformanden for passagerernes sikkerhed, når der i fremtiden vil være langt mindre personale til stede i de førerløse tog - især på de øde strækninger.

- Det er klart, at hvis man ikke har personale om bord, så bliver det da noget utrygt at køre med S-tog i de mørke timer, siger han.

Formand: Mange vil sige op

Udsigten til ikke at have job som lokomotivfører i fremtiden er også noget af det, der kan skabe problemer frem mod, at de førerløse tog tages i brug.

Et notat fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser, at "overgangen sker gradvist med en S-togslinje ad gangen efter succesfuld pilotdrift på Ringbanen i 2024- 2026", skriver Transportministeriet.

Men i årene frem mod omlægningen vil det blive svært at have lokomotivførere nok til at køre S-tog, fordi "det må forventes, at nogle medarbejdere kunne overveje at skifte job som følge af en politisk beslutning om at gøre S-banen førerløs", fremgår det af konsulentrapporten fra i sommer.

Henrik Horup er enig.

- Der er rigtig mange S-lokomotivførere, som vil overveje deres fremtid og allerede nu søge helt ud af jernbanebranchen, siger han og fremhæver, at det i forvejen er svært at skaffe nok nye ansatte til at køre S-tog:

- Vi får overordentligt svært ved at rekruttere folk fremadrettet, så jeg ser store problemer i det. Man kan sige, at vi frem mod de førerløse tog vil få problemer med personaleløse tog, siger han.

Og det vil kunne føre til flere forsinkelser og aflysninger, hvis der i fremtiden kommer til at mangle togpersonale, mener han.

Privatisering øger pres

Mange af de medarbejdere, der mister deres job som lokomotivførere af S-tog, vil dog måske kunne overføres til at køre andre tog.

I rapporten, som ministeriet har bestilt, vurderes det "muligt at gennemføre projektet uden at skulle afskedige medarbejdere, idet der tages højde for naturlig afgang og potentiel overførsel af medarbejdere til fjernbanetrafikken", skriver konsulenterne.

Henrik Horup håber, at de lokomotivførere, som bliver i deres job frem mod omlægning, vil blive tilbudt andre stillinger hos DSB.

Men der er samtidig en ekstra faktor, der skaber uvished for medlemmerne i Jernbaneforbundet, fordi den politiske aftale samtidig betyder, at S-togdriften i fremtiden vil blive udbudt til et privat firma, mener han.

- Jeg tror, at udsivningen fra DSB S-tog bliver lidt mere massiv, når der oven i det her ligger en privatisering, siger han.

Det er endnu uvist, hvem der i fremtiden kommer til at byde ind på at drive S-tog, og det gør, at togpersonalet har svært ved at vide, hvem der i fremtiden bliver deres arbejdsgiver frem mod en omlægning til førerløse tog.

- De frygter for det første, at de skal sættes ned i løn, og at de skal få nogle forringede arbejdsvilkår. Det er så os som fagforening, der skal sørge for at undgå det. Men det kan ikke undgås, at utrygheden er der, siger Henrik Horup, forbundsformand i Jernbaneforbundet.

Rettelse: Tidligere blev "lokomotivførere" i artiklen benævnt som "togførere". Fejlen er rettet.