Først blev Henning Kjeldsen dømt for kvotefusk, nu sælger han ud for milliarder

Stor andel af danske fiskekvoter ender på svenske hænder efter milliardsalg. Minister overvejer om lovgivning skal ses efter.

Henning Kjeldsen står til at indkassere et trecifret millionbeløb for sin handel. (Foto: © Collage: Signe Heiredal)

Var man i tvivl om, hvor mange penge, der kan være i dansk fiskeri, sætter storfiskeren Henning Kjeldsen i disse uger to tykke streger under, at der er tale om en business i milliardklassen.

I slutningen af januar meddelte storfiskeren fra Skagen i en lukket gruppe på Facebook, at han havde solgt sine kvoter, fordi han var ”blevet træt af den politiske hetz, der har været omkring ham og hans rederi samt familie de seneste mange år”.

I dag kan DR Nyheder så via en aktindsigt afsløre, at der er tale om et salg for hele 2,4 milliarder kroner.

Henning Kjeldsen har solgt alle sine kvoter til sild, makrel og blåhvilling samt størstedelen af sine fiskekvoter på arten tobis. Det er ellers de kvoter, der gennem årtier har gjort ham til en af landets største erhvervsfiskere.

Chefkonsulent ved Danske Revisorer, Lars Kiertzner, vurderer, at Henning Kjeldsens gevinst af salget er på minimum 200 millioner kroner.

- I 2020 spaltede Henning Kjeldsens sit selskab og lavede i den forbindelse en voldsom opskrivning af sine kvoter. Baseret på det kan gevinsten være helt op til 1,4 milliarder kroner, vurderer han.

Salg til svenske redere

Der har været i alt seks købere til Henning Kjeldsens kvoter.

De to selskaber, der tegner sig for den største andel af købet, er rederierne Astrid Fiskeri A/S og Themis Fiskeri A/S, som har købt kvoter for henholdsvis 1,2 milliarder kroner og 500 millioner kroner.

Selskaberne lander fisk i Skagen og har også kontor her. Begge selskaber har svenske ejere.

- Når et meget dygtigt, veldrevet og kapitalstærkt selskab som Astrid Fiskeri vil have flere kvoter, end de må have i Sverige, jamen så køber de op i Danmark, og det er det, der så sker, siger professor i etnografi og formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug Thomas Højrup.

Ifølge fiskerilovgivningen skal udenlandske fiskere ”have tilknytning” til Danmark, før de må opkøbe danske kvoter.

Thomas Højrup vurderer også, at de svenske opkøbere vil fortsætte med at lande fangsten i Skagen, som Henning Kjeldsen har gjort, men han ærgrer sig over, at overskuddet nu ser ud til at lande i Sverige.

- Kvoterne skulle jo sikre, at danske fiskere har adgang til det danske farvands ressourcer, og det mister man jo her, siger han.

DR Nyheder har uden held forsøgt at få en kommentar fra Henning Kjeldsen, hans advokat og de to svensk-ejede rederier.

Bøde på 54 millioner kroner

Henning Kjeldsen sælger sine kvoter, under to måneder efter at han blev idømt en bøde på 54 millioner kroner og et krav om konfiskation på 162,5 millioner kroner ved byretten i Holstebro for gennem stråmænd at have skaffet sig adgang til langt flere fiskekvoter, end loven tillader.

Henning Kjeldsen og ni andre dømte i sagen har anket dommen til landsretten.

Sagen om ulovlige fiskekvoter startede i 2015, hvor Greenpeace i forbindelse med en DR-dokumentar politianmeldte Henning Kjeldsen. Hos miljøorganisationen undrer man sig også over, at det nu kan lade sig gøre for Henning Kjeldsen at sælge sine kvoter.

- Vi har ikke været i tvivl om, at Henning Kjeldsen brød loven, og nu har byretten også fundet ham skyldig. At han så kan hæve 2,4 milliarder kroner på baggrund af det, kan man virkelig klø sig selv i skægget over, siger kampagne- og programchef for Greenpeace Sune Scheller og tilføjer

- Det her salg illustrerer et fundamentalt problem ved den måde, vi har indrettet fiskeriet på. Fisk, som jo er en fælles ressource, har vi foræret væk til nogle enkelte, meget pengestærke operatører, som kan handle og sælge kvoter mellem hinanden til nogle absurde beløb.

Minister klar til at se lovgivningen efter i sømmene

Først dommen ved Holstebro byret og nu millardsalget af fiskekvoter får SFs fiskeriordfører, Rasmus Nordqvist, til at stille spørgsmålstegn ved ”indretningen af kvotesystemet”.

- Vi er villige til at kigge på, om reglerne i dag er indrettet bedst muligt. Det gælder især de regler, der handler om, hvem der må købe danske kvoter, siger Rasmus Nordqvist og tilføjer

- Systemet er ikke beregnet på, at de store redere skal sidde og spille kasino med fiskerettighederne.

Han mener dog også, der er tale om et ”moralsk spørgsmål”, og at fiskerierhvervet ”bør se indad”.

- Vi knokler løs for at fremtidssikre og holde hånden under dansk fiskeri, og så ser vi så dele af branchen sælge til nogle meget store, udenlandske redere, siger han.

Minister for fiskeriet Rasmus Prehn (S) "ærgrer sig også over, at en stor andel af de danske fiskekvoter nu ender på svenske hænder".

- Det er værd at bemærke, at det er danskregistrerede selskaber, og at der derfor med stor sandsynlighed fortsat vil blive landet meget fisk i Danmark. Men selvfølgelig så jeg da helst, at kvoterne var gået til danske ejere, siger ministeren, som også er klar på at se reglerne efter.

Det vil han gøre i den fiskerikommission, som Folketinget allerede har nedsat.

- Vi skal se nærmere på rammerne for hele fiskeriet, og kan vi gøre mere, er vi parate til det. Vi ønsker kun at vi skal have så lille en kvotekoncentration som muligt, og at vi har så meget fiskeri på danske hænder som muligt, siger Rasmus Prehn.