Første dyk i forbruget siden corona: Her sparer vi mest, og her bruger vi mere

De unge har skruet mindst ned for forbruget, viser tal fra Danske Bank.

Samlet set falder forbruget i oktober med 3,4 procent sammenlignet med samme måned sidste år. (Foto: © Illustration: Lærke Kromann)

Inflation, rentestigninger, økonomisk usikkerhed. Det smitter af på danskerne og deres forbrug.

For nye tal fra Danske Bank, der har analyseret en million kunders kortforbrug, viser, at forbrugerne har svunget kortet i mindre grad i oktober sammenlignet med samme måned året før.

Helt konkret var forbruget i oktober 3,4 procent lavere.

- Forbruget har klart fået det værre i løbet af oktober og de første uger af november, ikke mindst når man tager højde for, at priserne er steget betydeligt det seneste år, skriver Louise Aggerstrøm, chefanalytiker i Danske Bank.

Og medregner man de mange prisstigninger, var forbruget betydeligt lavere.

- Så er forbruget dykket med 9,8 procent i forhold til sidste år, skriver Louise Aggerstrøm.

Det er første dyk i forbruget siden starten af 2021.

Men hvad bruger vi så færre penge på, hvor holder vi ikke igen henne, og hvem holder igen?

Der spares i supermarkederne

Folk bruger færre penge i supermarkederne. (Foto: © Signe Goldmann, Ritzau Scanpix)

Et af de steder, hvor vi holder mest igen med pengene, er i detailhandlen.

Priserne er nemlig steget gevaldigt, og i oktober landede inflationen på 10,1 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Noget af det, der for eksempel er steget meget, er de dagligvarer, vi finder i supermarkederne.

- De havde det også rigtig, rigtig godt under corona, så noget af det her er ikke den helt store overraskelse, men vi skulle bare tilbage til noget mere normalt. Men der er en ekstra effekt af, at efterspørgslen er begyndt at falde, siger Louise Aggerstrøm.

I alt er forbruget i detailhandlen faldet med 5,7 procent. I supermarkederne alene er det faldet med to procent, men det er faldet med næsten 12 og 17 procent i henholdsvis tøj- og skoforretninger.

Færre biografture

Biografsæderne er blevet mere og mere tomme henover de seneste år. (Foto: © Anne Bæk, Ritzau Scanpix)

Der bliver brugt færre penge på popcorn og halvliters sodavand foran et stort lærred.

Tallene viser nemlig, at forbruget i biografer i oktober er faldet med over 36 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Og hvis man sammenligner med oktober i 2019, er forbruget faldet med over 30 procent.

- Danskernes privatøkonomi er under pres for tiden. Ikke mindst på grund af de stigende priser, og de stigende energipriser især. Det gør, at vi simpelthen har færre penge, vi kan bruge på alt muligt andet, siger Louise Aggerstrøm.

Restauranter holder stand

Selvom forbruget er faldet en smule, bruges der stadig flere penge på restauranterne i forhold til oktober 2019. (Foto: © Ida Guldbæk Arentsen, Scanpix Denmark)

Et sted, hvor danskerne dog ikke lader til at holde pengepungen så meget i lommen, er på restauranterne.

Her er forbruget 'kun' faldet med en procent i oktober sammenlignet med oktober sidste år. Men sammenligner man med oktober i 2019, er forbruget faktisk steget 25,8 procent.

- De holder stadig relativ god stand, men det går ikke helt lige så godt, når man tager højde for, man får mindre for pengene, når man går ud og spiser. Men vi bruger stadig flere penge, end vi gjorde før corona, lyder det fra Louise Aggerstrøm.

Forbruget er også steget, når det gælder turistattraktioner og forlystelsesparker.

De midaldrende sparer

For folk over 65 år er forbruget faldet med over fire procent. (Foto: © Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix)

Hvis man kigger på, hvem i landet der sparer mest, og hvem der i mindre grad gør det, er der stor forskel.

De unges forbrug - dem mellem 18 og 24 år - er kun faldet med 0,5 procent. Og de 25 til 34-åriges forbrug er faldet med lidt under én procent.

- De unge lader til at holde nogenlunde stand med deres forbrug. Og det afspejler sig i, at restauranter og at gå ud fylder mere i budgettet for de unge, siger Louise Aggerstrøm.

Oftest bor unge også i de større byer, og her bliver der hovedsageligt opvarmet med fjernvarme, hvor prisen ikke er strøget så meget i vejret, som gas for eksempel er det.

Derfor ser man også, at de midaldrende forbrugere holder mere på pengene.

For de 55 til 64-årige er forbruget faldet med næsten seks procent, hvilket er det højeste fald sammenlignet med de andre aldersgrupper.