Forbrugerråd: Mange støvsugere er piv-utætte

Flere støvsugere er så utætte, at støvet fiser ud i stuerne igen, advarer Forbrugerrådet Tænk.

Alle test af støvsugerne sker i maskiner, så hastighed og tryk er det samme hver gang. (© DocEye / DR)

Når vi svinger støvsugeren i stuen, forventer vi, at skidtet bliver i posen.Men det kan vi ikke altid regne med. Heller ikke hvis du investerer i dyre modeller med såkaldte hepa-filtre.- Vi oplever, at flere støvsugere er så utætte, at støvet fiser ud i stuerne igen. Det betyder, at hvis du er støvallergiker, så kan det være generende, at det hvirvler op i næsen på dig, siger Rasmus Partch, der er projektleder i Forbrugerrådet Tænk.Sammen med Forbrugerrådet Tænk har DR-programmet Forbrugertesten testet fem støvsugere på markedet, og det viser sig, at den billigste testdeltager løber med sejren.

Den dyreste uden for top 3Støvsugerne testes af særlige maskiner på en række parametre - blandt andet evne til at suge, hvor meget de larmer, holdbarhed og hvor meget støv, der siver ud igen.

Her ses de støvsugere, der senest er blevet testet af Forbrugerrådet Tænk. (© DocEye / DR)

Mens testens billigste støvsuger - Siemens Q4 til 1.600 kroner - blev den endelige testvinder, så endte den dyreste støvsuger - Dyson DC 37 Origin til 2.600 kroner - helt uden for placering.

Derfor ville projektlederen i Forbrugerrådet Tænk selv vælge den billige, hvis han skulle gøre rent.- Siemens støvsugeren var virkelig effektiv i vores tests. Den tog alt det støv, som vi kastede efter den og den var støjsvag, mens den gjorde det. Den er rimelig brugervenlig. Alt i alt så vinder den altså testen, forklarer Rasmus Partch.Skuffet over utæthedSes isoleret på den del af testen, som handler om, at holde støvet i posen, skal du som støvmideallergiker især undgå testens støvsugere fra henholdsvis Miele og Nielfisk, der fik bundplaceringer på netop det parameter.Forbrugerrådet var dog generelt skuffet over mængden af støvpartikler, som samtlige støvsugere sendte tilbage i rummet:- Der er flere af dem, der klarer sig okay, men der er ikke nogle af dem, der er helt oppe og filtrere alt det fra, som vi gerne ville have, siger Rasmus Partch.Støjsvag og effektivForbrugerrådets test af støvsugere dræber desuden myten om, at støvsugere skal larme, for at være effektive.- Nogle af de mest effektive støvsugere, vi har vi vores tests, de siger næsten ingenting i forhold til de mest støjende. Det er irriterende, hvis de larmer. Det er vigtigt, at folk får en støvsuger, som er støjsvag, så man kan holde ud at være i stue med dem, der støvsuger, siger Rasmus Partch.Se hele testen af støvsugere i Forbrugertesten onsdag aften klokken 21 på DR1. Her ser Forbrugerrådet Tænk også nærmere på rynkecremer.

Facebook
Twitter