Forbrugerrådet: Erhvervslivet må ændre sin data-kultur

Vores love kan ikke følge med den teknologiske udvikling, og derfor må erhvervslivet på banen og ændre sin kultur for at beskytte forbrugerne, mener Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet har tidligere kritiseret, at apps suger alt for meget data ud af brugernes telefoner. Privatliv bliver et konkurrenceparameter i fremtiden, mener direktøren. (Foto: © Nicolai Franck, dr)

De seneste års digitale revolution har gjort teknologi fra smartphones, nettjenester og bunkevis af gadgets utrolig nemme at bruge, men det halter efter med privatlivsbeskyttelsen for forbrugerne.

Og hvis man ikke forstår vigtigheden af privatlivsbeskyttelse, vil man miste terræn de kommende år.

Det mener Forbrugerrådets direktør, Lars Pram, der efterlyser en kulturændring hos de virksomheder, der på den ene eller anden måde håndterer private data om forbrugerne.

Han var en af hovedtalerne på en stort anlagt konference i København tirsdag, hvor temaet var EUs nye regler for databeskyttelse, der faldt på plads tidligere på året. Det er regler, der skal være lov i de 28 medlemslande om to år.

Modernisering af området

Reglerne er en modernisering af de eksisterende regler for databeskyttelse, der stammer fra 1995 - og byder på en række skærpede rettigheder til de europæiske brugere af digitale tjenester.

Det er rettigheder som retten til at blive glemt (det vil sige slettet), retten at få data ud af en tjeneste (fx Facebook), pligt til at oplyse, hvis persondata rammes af hackerangreb, men også krav om, at forbrugerne skal spørges, hvis deres data skal bruges andre steder, end hvor forbrugerne til at begynde med har givet tilladelse til.

Det kan i praksis betyde, at Facebook skal spørge om lov, hvis selskabet vil bruge private data om brugerne fra Facebook-ejede Instagram eller Whatsapp, til at vise reklamer på Facebook.

- Det siges, at data er vor tids valuta. Men forbrugerne ved ikke, hvad deres data er værd, eller hvad det bliver brugt til. Erhvervslivet bør spørge sig selv, om det virkelig gør deres kunder glade, at kunderne ikke kan få at vide, hvad deres data skal bruges til, sagde Lars Pram.

Uenig med EU

Forbrugerrådets direktør benyttede lejligheden til at lægge sig ud med dagens hovedtaler, EUs rets- og forbrugerkommissær, Verá Jourová, som er for optimistisk omkring EUs egne initativer.

- Vi er enige i, at GDPR (EUs nye dataregler, red) er et stort skridt fremad, og en forbedring. [...] Men det er ikke nok, at forbrugerne føler sig mere sikre. De skal føle sig helt sikre. Erhvervslivet må indse, at privacy by default (privatlivsbeskyttelse slået til som standard, red) er en vigtig konkurrenceparameter de kommende år, siger han.

Alternativet er, at man kan risikere at falde bagud i de kommende år, mener EUs rets- og forbrugerkommissær.

- Vinderne bliver dem, der sætter privatlivet først. Dem, der ikke gør det, vil i stigende grad opleve, at forbrugerne ikke vil have deres produkter, og at deres varemærke vil miste værdi.

Masser af ballade

De nye EU-regler har været undervejs siden 2012, men er blevet særligt aktuelle de senere år, især efter whistlebloweren Edward Snowdens afsløringer af NSAs masseovervågning og et øget fokus på kommercielle virksomheders indsamling og salg af private data.

Blandt andet har Google fået påbud om, under visse omstændigheder, at slette links til injurierende eller stødende materiale på nettet og Facebook har fået en stribe sager på halsen i forskellige EU-lande for at samle for meget data ind om folk færden via synes-godt-om-knapperne rundt omkring på nettet.