Kampen om løn og arbejdsvilkår i byggeriet fortsætter i eftermiddag, tirsdag, i Forligsinstitutionen.

Forligsmand Jan Reckendorff griber nu ind i forhandlingerne og har indkaldt topforhandlere fra arbejdsgiverne i Dansk Byggeri og lønmodtagerne i fagforbundet 3F's byggegruppe til møde.

Det sker, fordi parterne endnu ikke har nået en aftale trods måneders forhandlinger.

3F's forhandlere har krævet, at mindstelønnen skal op. Målet er 30 kroner mere i timen oven i mindstelønnen på 126 kroner.

Murersvend Henrik Sachse, der er medlem af 3F Aalborg, mener, at sagen er endt i Forligsinstitutionen, fordi arbejdsgiverne ikke vil betale ordentlig løn.

- Vi skal have bunden med, og den skal hæves markant. Den må gerne hæves med i hvert fald 30 kroner, for at vi kan komme den her undertrykkelse af vores løn til livs, siger han.

Fire gange mere end andre

Kravet om 30 kroner mere i mindsteløn svarer til fire gange så meget, som der allerede er givet i den såkaldte gennembruds-overenskomst på industriens område.

Men ifølge Henrik Sachse er det nødvendigt med en kraftig forøgelse af mindstelønnen, så udenlandske arbejdskraft ikke presser ansatte på overenskomst.

- I byggebranchen har vi et kæmpe problem med social dumping, og det eneste, der hjælper, er, at vi får hævet mindstelønnen.

- De udenlandske arbejdere er vores kollegaer. Det er ikke bare nogen fra udlandet, der skal tromles. De skal have det ordentligt heroppe i Danmark, siger Henrik Sachse.

Murersvende organiseret i 3F Aalborg er klar til at tage en konflikt for at få mere i mindsteløn, siger Henrik Sachse:

Formand: Vi risikerer konflikt

Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, udtrykker bekymring for forhandlingerne på byggeområdet.

- For mig så går det på, at alle skal nå at lave aftaler med hinanden på deres egne områder. Ellers risikerer vi, at der kommer en konflikt. Det, synes jeg, ville være meget uheldigt for os alle sammen, siger hun.

En konflikt kræver dog, at et flertal af alle fagbevægelsens medlemmer - også på andre områder end byggeriet - ender med at stemme nej til den endelige samlede fællesaftale.

I februar indgik CO-industri og Dansk Industri en aftale om nye overenskomster på industriens område, der dækker en gruppe på 230.000 lønmodtagere. Men det har endnu ikke været muligt at komme til enighed på byggeriets område, som har over 90.000 ansatte.

- Der er nogle områder, der laver aftaler, og det er godt, og så er der nogle områder, der har det lidt sværere, siger Lizette Risgaard.

Direktør for Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen ønsker ikke at udtale sig om de konkrete forhandlinger, skriver han i en mail til DR Nyheder.

- I respekt for overenskomstforhandlingerne kommenterer vi ikke forhandlingerne, mens de foregår, fordi vi ikke ønsker at gøre noget, der kan skade mulighederne for at få en aftale på plads ved forhandlingsbordet, lyder svaret fra Lars Storr-Hansen.

Korrespondent: Uret tikker

Selvom man i månedsvis har forhandlet overenskomster for byggeriet, så viser mødet i Forligsinstitutionen, at der stadig er langt mellem parterne.

Men det betyder ikke, at en konflikt er lige rundt om hjørnet, vurderer DR Nyheders økonomikorrespondent, Casper Schrøder.

Men når forligsmanden vælger at træde ind som mægler, er det for at få sat fart på en mulig løsning mellem parterne, forklarer korrespondenten.

- Overenskomsterne er udløbet. Det skete i søndags. Så nu begynder uret for alvor at tikke, og dér har forligsmanden magten til at tvinge parterne til forhandlingsbordet, siger Casper Schrøder.

Lønmodtagerne vil have markante lønstigninger. Hvad siger arbejdsgiverne?

- Arbejdsgiverne er ikke særligt positivt indstillet over for det krav. Mest af alt, fordi de siger, at hvis de lavestlønnede skal have markant mere i løn ved de centrale overenskomstforhandlinger, så vil der ved de lokale forhandlinger rejse sig et krav fra alle andre, og det så bliver alt for dyrt, siger Casper Schrøder.

Hvis parterne nu ikke ender med at blive enige, hvad er risikoen så for en konflikt?

- Der er et stykke vej til en konflikt endnu. Det er som sådan ikke udsædvanligt, at vi nu står i Forligsinstitutionen med enkeltområder, der ikke har været i stand til at lukke aftaler, siger Casper Schrøder.