Forrygende forår sætter økonomien i højere gear end før krisen

Genåbning af restauranter og efterspørgsel på podere har ført til opsving, vurderer eksperter.

Ifølge økonomiprofessor Philipp Schröder har det akutte behov for podere og vaccinationspersonale været med til at øge beskæftigelsen og BNP i andet kvartal af i år. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

I løbet af foråret er der igen kommet bulder på kedlerne under dansk økonomi.

Det indikerer de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Mens nedlukninger på grund af coronavirus i 2020 helt slog pusten ud af kurverne for Danmarks bruttonationalprodukt, så peger de første indikatorer for andet kvartal i år på, at det nu går langt bedre for økonomien.

Der er tale om en stigning på 2,2 procent i BNP-indikatoren sammenlignet med første kvartal, skriver Danmarks Statistik.

Og det skyldes især genåbningen af restauranter og kulturliv samt vores villighed til at bruge penge på varer og tjenesteydelser, forklarer økonomiprofessor og overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Der er en lang række områder som restauranter og kultur, der var lukket ned i første kvartal, som har haft bedre muligheder i andet kvartal, siger han.

Måltider og vatpinde trækker op

Carl-Johan Dalgaard er som overvismand udpeget til at stå i spidsen for de Økonomisk Råd. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

For økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet er det et kærkomment tegn, at økonomien nu er sat i et højere gear, end vi så i vintermånederne og i det meste af sidste år.

Krisen ramte dengang dansk erhvervsliv meget forskelligt. Mens onlinesalget blomstrede, så satte nedlukninger især restaurant- og barlivet i knæ.

- Det glædelige i de her nye BNP-tal er, at det præcis er i brancher som restauration, at vi ser en mærkbar opsving igen. Det tyder på, at coronakrisen løsner sit greb om de hårdest ramte sektorer i dansk økonomi, siger Philipp Schröder.

Det er dog ikke kun øget efterspørgsel på mad- og kulturoplevelser, der trækker op. Også det offentlige sundhedsområde har leveret mærkbart til stigningen i BNP, skriver Danmarks Statistik.

Her er der ifølge Philipp Schröder tale om, at især det akutte behov for podere og vaccinationspersonale har været med til at øge beskæftigelsen i perioden.

Derfor er der her også kun tale om en midlertidig vækstfaktor.

- Når man nu igen lukker testcentre og neddrosler, så er der også en arbejdsstyrke, som skal finde nye job, og det kan midlertidigt give en afdæmpning af økonomien, siger han.

Det tabte er ikke genvundet

Philipp Schröder er professor i økonomi ved Aarhus Universitet. (Foto: Aarhus Universitet)

Meget af den mulige vækst, som krisen har sat en kæp i hjulet for, er heller ikke endnu vundet tilbage, vurderer økonomiprofessor og overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Der er en masse produktion, som ikke har fundet sted, mens krisen har stået på. Og det er jo ikke genvundet. Det, der er tabt, er foreløbigt gået tabt, siger han.

Normalt ser vi år efter år fremskridt i evnen til at producere og skabe vækst. Men de nye tal for andet kvartal viser derimod, at Danmark stadig står samme sted som ved indgangen til 2020, forklarer økonomiprofessor Philipp Schröder.

- Vi er ikke derhenne, hvor vi burde være i 2021. Men det kommer økonomien forhåbentligt til at klare. Det kommer bare til at tage lidt ekstra tid, siger han.

Også hvordan Danmark og særligt Europa samlet set klarer sig i forhold til mulige nye udbrud af corona vil være med til at afgøre den økonomiske skæbne herhjemme, vurderer Carl-Johan Dalgaard.

- Fremadrettet er vi meget afhængige af, hvordan virus vil udvikle sig, og hvor godt vi er i stand til at stå imod både herhjemme og i EU.

- Den tendens, vi ser her, er også noget, vi har til fælles med andre EU-lande. Og hvis sundhedskrisen genopstår, så vil det påvirke økonomien negativt, siger økonomiprofessor og overvismand Carl-Johan Dalgaard.

FacebookTwitter