To forskellige familier: Sådan har 2022 ramt os på pengepungen

- Det har været et helt ekstremt år for danskernes privatøkonomi, siger forbrugerøkonom.

( Foto: Gustav Houe Dall)

Vi skal rigtig mange år tilbage for at finde en tid, hvor danskernes privatøkonomi er blevet vendt så meget på hovedet som i 2022.

Der har været galopperende prisstigninger på næsten ti procent, og varer som naturgas, el og benzin er faktisk steget endnu mere.

Lønningerne har samtidig ikke tilnærmelsesvist kunnet følge med, og derfor er der ikke set en lige så negativ årlig udvikling i, hvad den gennemsnitlige dansker kan få for sine lønkroner, siden 1950, viser udregninger, Danske Bank har foretaget for DR Nyheder.

- Det har været et helt ekstremt år for danskernes privatøkonomi, og vi skal meget langt tilbage for at se noget lignende, siger Louise Aggerstrøm, der er forbrugerøkonom i Danske Bank.

Herunder skal du møde to forskellige familier, der fortæller om, hvordan 2022 har påvirket deres privatøkonomi.

Louise og familien har 4.200 kroner mindre om måneden

(Foto: © Gustav Houe Dall - DR)

De fleste danskere med fjernvarme klapper lige nu i hænderne over deres held, da deres varmepriser de seneste år har været stabile.

Men i Støvring syd for Aalborg er Louise Boesen og hendes to børn, Oliver og Lina, ikke blandt de glade fjernvarmekunder.

Deres fjernvarme er nemlig nærmest udelukkende lavet af naturgas og el, og det har betydet, at de har fået en regulær varmelussing.

I år forventes det nemlig, at det koster 43.000 kroner at varme deres nedlagte landbrug op, hvilket er en firedobling i forhold til sidste år.

- Hvis jeg kører syv kilometer uden for bygrænsen, så er der et andet fjernvarmeselskab, der laver varme på halm, hvilket er steget nul kroner, siger Louise Boesen, der til daglig er karriererådgiver i et jobcenter.

Varmeregningen er dog ikke det eneste, der har ramt familien på pengepungen. Benzinen er blevet langt dyrere, det samme er el, og så er det generelt blevet meget dyrere at købe ind.

Det efterlader Louise Boesen og hendes børn med 4.200 kroner mindre i det månedlige budget sammenlignet med sidste år.

Derfor fylder familiens økonomiske situation meget i hverdagen.

- Jeg har aldrig fri, for når jeg ikke er på arbejde, så skal jeg navigere rundt i, hvornår jeg kan sætte noget til, der bruger el, og hvor og hvornår jeg kan køre ud at handle. Jeg har aldrig helt fri for tiden, siger hun.

Konkret har de ændret adfærd på en række punkter, så det hele løber rundt økonomisk.

- Det har været et hårdt år, hvor vi har sat ind på alle måder for at kunne spare. Jeg er begyndt at tjekke, hvornår der er billig el, tjekke tilbudsappen og skrue ned for varmen.

- Og så har vi ændret vaner, i forhold til hvor lange bade vi tager, så man ikke tømmer en varmtvandsbeholder på 100 liter, siger Louise Boesen.

Har skruet ned til 19 grader

Frederik og Nanna Flindt Kreiner og deres tre børn i Allerød nordvest for København er i modsætning til Louise Boesen i Støvring to voksne om at dele de faste udgifter.

Og selv om deres økonomiske situation er solid, så har de stigende priser haft flere konsekvenser for deres adfærd i hjemmet.

Særligt de daglige gøremål er timet til, hvornår elpriserne er lavest.

- Vi spørger os selv hele tiden om, hvornår det er bedst at vaske, hvornår vi skal lade vores elbil og hvornår vi kan lave mad i ovnen, siger Nanna Flindt Kreiner, der er lektor i engelsk og retorik.

Den helt store pengesluger for familien er den naturgas, de varmer deres hjem op med. I september regnede de med, at regningen i år ville stige fra 20.000 kroner til 92.000 kroner i år, men det ender ikke helt så slemt som frygtet.

Regningen bliver dog stadig meget høj, og derfor har de valgt at have det lidt koldere i deres stue - både på grund af gasregningen, men også for at vise samfundssind.

- Vi har sat den til 19 grader oppe i stuen. Før i tiden havde vi måske 20 grader, så vi har forsøgt at følge med på myndighedernes anbefalinger for at få nedbragt forbruget, siger Frederik Flindt Kreiner, der arbejder med forskning i Novo Nordisk.

Hvordan mærker I, at det er koldere i stuen?

- Jeg synes, at vi særligt, når vi står op om morgenen, kan mærke, at det er koldere end normalt. Vi har sokker på fødderne og købt uldsko lige som så mange andre, siger han.

De mange penge brugt på gas er en nødvendighed, men det giver alligevel en ærgerlig smag i munden.

- Vi kunne komme på en virkelig fed ferie for de penge, vi bruger på gas. Vi er nødt til at bruge pengene på gas, så vi kan være i vores hus, men det er virkelig surt at bruge pengene på det, siger Nanna Flindt Kreiner.

Hos familien i Allerød har den økonomiske krise dog kun haft mindre konsekvenser, og der er ikke nogen frygt for, at regningerne ikke kan betales i fremtiden.

- Det er vigtigt at sige, at vi godt kan klare det. Vi har tænkt mange gange i den her tid, at der er nogle, som har det værre end os, siger Frederik Flindt Kreiner.

Rettelse: Tidligere fremgik det, at Frederik og Nanna Flindt Kreiner har to børn, men de har altså tre.