Forsker: Forbrugernes interesser glemmes i omstridt spareordning

Der mangler et reelt overblik over, hvordan Energispareordningen kommer forbrugerne til gode.

- Det er et problem, når man kigger på, at vi som forbrugere skal betale over vores energiregninger og ideelt set kan få pengene ud igen, at man så egentlig ikke ved, hvor mange penge vi har mulighed for at få tilbage, siger forsker Jakob Zinck Thellufsen,

Hvis Danmark skal leve op til sine målsætninger om vedvarende energi i 2050, skal behovet for energi skæres med 40 procent.

Sådan lyder det fra Jakob Zinck Thellufsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

Men når der samtidig er fejl i op mod hver tredje spareprojekt i stikprøvekontroller af den såkaldte Energispareordning, kan det blive svært at nå det mål, mener han.

- Det er rigtig vigtigt, at vi kan stole på de tal, vi har. Så hvis besparelserne ikke passer, så kommer vi til at skulle bruge flere penge et andet sted på et tidspunkt, siger han.

Milliardordning med mange fejl

Hvert år opkræver energiselskaberne et særligt bidrag på kundernes regninger. Sidste år lød de samlede udgifter til ordningen på omkring 1,6 milliarder kroner.

Pengene bruger selskaberne blandt andet til at udbetale tilskud til energibesparende projekter hos private og virksomheder.

Men sidste år viste ordningens årlige stikprøvekontrol fejl i 37 procent af de undersøgte projekter, og samme billede gør sig gældende for de foregående tre år.

- Der er ikke gjort noget ved fejlraten. Vi ligger stadig med fejlrater på omkring en tredjedel af alle projekter, man tester, siger Jakob Zinck Thellufsen og forsætter:

- Det er et problem, hvis man gerne vil nå et sted hen, hvor vi rent faktisk har styr på de energibesparelser, vi forsøger at lave.

Svært at se hvad forbrugerne får igen

DR Nyheder har spurgt Energistyrelsen, der skal føre overordnet tilsyn med ordningen, om myndigheden har et samlet overblik over, hvor mange af de penge, som forbrugerne årligt betaler, der kommer selvsamme forbrugere til gode.

Men fra styrelsen lyder det korte svar, at man ikke har et sådant overblik. Det undrer Jakob Zinck Thellufsen.

- Det er et problem, når man kigger på, at vi som forbrugere skal betale over vores energiregninger og ideelt set kan få pengene ud igen, at man så egentlig ikke ved, hvor mange penge vi får mulighed for at få tilbage, siger han.

Hvert år indberetter energiselskaberne deres omkostninger til ordningen, men dele af oplysningerne omkring blandt andet selskabernes administrationsomkostninger til ordningen vurderes som "utroværdige" og "ikke retvisende", viser flere års notater sendt fra Energitilsynet til Energistyrelsen.

- Det kunne være rigtig fint, hvis man havde det overblik, at man ved, hvor de 1,6 milliarder ryger hen. Hvor meget går til administration, og hvor meget går til reelle energibesparelser, siger Jakob Zinck Thellufsen.

Facebook
Twitter