Offentlig overenskomst

Forsker om afstemning: Især LO-forbundene har sagt stort ja til overenskomst

De opadvendte tommelfingre var i stort flertal ved de mange afstemninger i de faglige forbund i går.

Både lærere, sygeplejersker, pædagoger, akademikere og en lang række andre offentligt ansatte har sagt ja til overenskomstaftaler. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Et rungende ja.

Sådan kan man gøre status, efter at næsten alle afstemninger om de offentlige overenskomster er faldet på plads.

Kun de ansatte ved lokalbanerne har stemt nej. 230 stemte nej, mens det kun blev til 33 stemmer for et ja. Seks stemte blankt.

Men både lærere, sygeplejersker, pædagoger, akademikere og en lang række andre offentligt ansatte har sagt ja til overenskomstaftaler.

Stemmeprocenten var høj – hos flere faggrupper over 70 procent.

- Det er en overordnet rigtig høj stemmeprocent, som jeg tror reflekterer, at mange medlemmer har været engageret i forhandlingerne. Mange har været udtaget til strejke, og endnu flere har været mødt af lockoutvarsel. Derudover var der et stort mediemæssigt fokus på overenskomsterne, siger Nana Wesley Hansen, der er lektor på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier.

Rigtig mange har stemt ja.

- Det tror jeg, der er flere forskellige grunde til. For nogle betyder solidaritet rigtig meget. Andre stemmer ja, fordi de gerne vil bakke op om det resultat, de fik ved forhandlingerne. Og for nogle var det nødvendigt at trække en streg i sandet overfor arbejdsgiverne, siger Nana Wesley Hansen.

Mere i løn

Nogle af dem, der gerne vil bakke op om resultatet fra forhandlingerne, er de lavtlønnede, fortæller Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Sosuerne fik en stor rekrutteringspulje, fordi man vidste, at fremtiden ville byde på store rekrutteringsproblemer. En af de måder, man kan løse sådan et problem på, er ved at tilbyde noget mere i løn. Og der er lavet en særlig pulje med øremærkede midler til sosu-området, så man kan gøre det mere attraktivt at være sosuassistent, siger Laust Høgedahl.

- Og det afspejler sig også i afstemningsresultatet i dag, for vi kan se, at særligt LO-forbundene har nogle markante ja-flertal blandt medlemmerne. Det vidner om, at man har været godt tilfreds med det resultat, der er forhandlet.

I sosuassistenternes, portørernes og hjemmehjælpernes fagforbund har 95 procent af de stemmeberettigede nikket ja til overenskomstforligene.

Lærerne fik mindst

Til gengæld gik lærerne fra forhandlingerne med mindst ifølge arbejdsmarkedsforskeren. 74,6 procent af de afgivne stemmer er faldet ud til ja-siden. Helt konkret har 31.261 medlemmer af Danmarks Lærerforening stemt ja, mens 10.678 medlemmer har stemt nej.

Og lærerne var netop en faggruppe, som ville trække en solid streg i sandet overfor deres arbejdsgivere.

- Lærerne har ikke haft en arbejdstidsaftale siden 2013, hvor der var lovindgreb efter lockouten. De havde håbet på en ny arbejdstidsaftale, men de fik det ikke. Derfor står lærerne nok tilbage som de mest skuffede, siger Laust Høgedahl.

Der blev i stedet nedsat en kommission, som nu skal i gang med at gentænke arbejdstiden i folkeskolen.

Fra 11. maj til i går havde de offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner via deres fagforeninger mulighed for at stemme ja eller nej til overenskomstforliget, der faldt på plads sidst i april.

Afstemningsresultaterne i de mange forskellige fagforbund ventes af blive offentliggjort løbende frem til onsdag.

Facebook
Twitter