Forslag til ændring af særloven: Arbejdsgivere skal kunne straffes, hvis de underbetaler ukrainere

Fagbevægelsens Hovedorganisation og flere partier vil have strammet særloven.

24-årige Andrii Nikolaienko er uddannet kok, men har med sin dansktalende søsters hjælp fået job som alt-mulig-mand i en tømrervirksomhed. (Foto: Astrid Ildor © DR)

Skal en ukrainsk ansat have samme løn som sin danske kollega, der arbejder på en overenskomst? Også selv om ukraineren formentligt kræver mere oplæring og måske kun er midlertidigt ansat?

- Uden tvivl, lyder det fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.

- Det er klart, ellers udhuler vi hele arbejdsmarkedet, lyder det fra Enhedslisten.

- Ja, for ukrainere må ikke misbruges til at udføre arbejde til en meget lav løn, siger beskæftigelsesordfører Rene Christensen fra Dansk Folkeparti.

Fagbevægelsen og de to partier vil have særloven – der giver alle ukrainere opholdstilladelse i Danmark - ændret hurtigst muligt, så det tydeligt fremgår, at ukrainere i Danmark skal have en løn, der svarer til de mest repræsentative overenskomster på det givne område.

Derudover vil Fagbevægelsen og Enhedslisten gøre det muligt at straffe danske arbejdsgivere med bøde, hvis de underbetaler en ukrainsk medarbejder.

Hvis arbejdsgiveren tages i underbetaling flere gange, skal vedkommende kunne fratages retten til at drive virksomhed.

- Vi har desværre set eksempler på ukrainere, der bliver tilbudt job, som ikke lever op til danske løn- og arbejdsvilkår. Vi kan ikke have, at ukrainerne på den måde kommer til at medvirke til social dumping, siger Lizette Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

- Hvis vi ikke gør op med social dumping med det samme, vil det komme til at ske, og andre lønmodtagere i Danmark vil også blive presset ind i den nedadgående spiral lønmæssigt, tilføjer hun.

Blandt andet på Facebook kan man i øjeblikket finde jobopslag, der er målrettet ukrainere, og hvor lønnen umiddelbart ligger markant under niveauet i overenskomsterne for de pågældende fag.

  • Jobopslag fra Facebook. Bemærk at lønnen angives efter skat. Dette er i sig selv problematisk, lyder det fra Fagbevægelsen, da arbejdsgivere på forhånd ikke kan kende kandidatens skatteforhold og fradrag.
  • Jobopslag fra Facebook. Da der i Danmark ikke eksisterer en mindsteløn, er det ikke ulovligt at ansætte medarbejdere til lave lønninger.
  • Jobopslag fra Facebook. Ukrainere, der ønsker job i det danske landbrug, skulle før særloven ansættes på det, der hedder fodermesterordningen, og som sikrer ansatte fra tredjeverdenslande en månedsløn på knap 30.000 kroner.
  • Jobopslag fra Facebook. I flere jobopslag indgår logi som en del af aflønningen.
1 / 4

Skal man også betale skat?

24-årige Andrii Nikolaienko fra Kherson i det sydlige Ukraine er uddannet kok, men har med sin dansktalendes søsters hjælp fået job som alt-mulig-mand hos Hustømrerne i Aarhus.

- Uden hende og hendes ven, som arbejder ved 3F, havde jeg ikke fundet et job endnu. Jeg er meget taknemmelig for deres hjælp, siger Andrii Nikolaienko, som er fastansat på en overenskomst for ufaglærte.

Han er glad for jobbet, men bekymret på vegne af sine ukrainske venner på den danske sprogskole.

- Alle vil rigtig gerne have et job, men de kender ikke sproget, og de kender ikke systemerne her, siger Andrii Nikolaienko og forklarer blandt andet, at ansatte i Ukraine ikke betaler skat på samme måde som i Danmark, så der er stor forvirring omkring de danske lønniveauer blandt hans venner på sprogskolen.

Andrii Nikolaienko har fået sin egen lejlighed pr. 1. juli, og det betyder meget for ham, at han nu kan betale sin egen husleje selv. (Foto: DR Nyheder)

En principiel diskussion

Spørger man de danske arbejdsgivere - som repræsenteres af Dansk Arbejdsgiverforening - er der ikke behov for at lave særlige bestemmelser for ukrainske flygtninge.

Faktisk mener viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, at det vil være helt forkert, hvis man gør det muligt at straffe arbejdsgivere med en bødestraf.

- Det er en principiel diskussion, for vi skal ikke begynde at lovregulere arbejdsvilkårene. Vi skal i stedet bruge de etablerede systemer, siger hun og tilføjer

- Overenskomsterne kan håndhæves, og der findes også allerede regler om menneskeudnyttelse, så der er mulighed for at gribe ind, hvis der foregår noget helt urimeligt.

Der findes en plads i Helvede

Forslaget om at ændre særloven, som fagbevægelsen foreslår, falder imidlertid ikke i god jord hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Særloven (som den er nu, red.) giver grundlæggende ukrainere de samme rettigheder som du og jeg, og det mener vi grundlæggende er en god beskyttelse, siger han.

Den betragtning er fagbevægelsens formand imidlertid uenig i.

- Ukrainerne er i en ganske vanskelig situation: Vi har inviteret dem ind på vores arbejdsmarked uden, at de skal godkendes på de vilkår, som det kræves for andre, der kommer fra tredjeverdenslande. Derfor er der brug for en særlig bestemmelse om, at de skal arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, siger Lizette Risgaard.

Ministeren og regeringen har dog endnu til gode at se konkrete eksempler på ukrainske flygtninge, der bliver udnyttet på det danske arbejdsmarked.

Der findes til gengæld adskillige eksempler på jobopslag, der er målrettet ukrainere, og hvor lønnen er meget lav. Hvordan vil regeringen sikre, at der ikke fremover er ukrainere, der bliver udnyttet?

- Der findes et helt særligt sted i Helvede for arbejdsgivere, der slår den slags jobopslag op, og som forsøger at udnytte en situation, hvor mennesker er på flugt, svarer beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og understreger, at lovgivningen om social dumping på en række områder er blevet strammet.