Forstå pensionssystemets store knast: Når du sparer en krone op, mister du 31 øre

Arbejdsmarkedspensioner skulle gøre alderdommen rigere for de mindst bemidlede, men det ender som "en omvendt Robin Hood", mener økonomiprofessor.

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det danske pensionssystem kom under lup, da Socialkommissionen tilbage i 1993 offentliggjorde en rapport, der viste at andelen af pensionister steg voldsomt.

Flere politikere råbte op om, at det måtte være slut med at give folkepension til dem, der i forvejen havde gode indkomster fra arbejdsmarkedspensionen, men den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) manede til besindighed.

Og han forsikrede samtidig om, at man trygt kunne blive ved med at spare op til sin alderdom i en privat pension, for folkepensionens grundbeløb - ja, det "stod urokkeligt fast".

- Det bliver hverken ændret i morgen, om fem år eller om tyve år, lød det fra statsministeren.

Alligevel kan et stigende antal pensionister i dag se med skuffelse på beløbet, der triller ind på kontoen ved første pensionsudbetaling.

For flere og flere pensionister bliver den opsparing, de har lagt til side til gennem et langt arbejdsliv, modregnet i den folkepension, pensionister modtager fra det offentlige.

De er ramt af det, der også blev diskuteret tilbage i 1993. Det, der populært kaldes samspilsproblemet.

Hvad der er sparet, er... tabt

Problemet er blevet diskuteret i årevis og ses som en af pensionssystemets største knaster, da det skaber uro blandt pensionsopsparere, som betvivler fordelene ved pensionsordninger.

Kort fortalt er samspilsproblemet opstået, fordi den danske folkepension består af et grundbeløb, som alle får, og et pensionstillæg, der varierer i størrelse.

Det forklarer Torben M. Andersen, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, bestyrelsesformand i ATP og tidligere overvismand.

- Idéen er, at offentlige pensioner målrettes dem, der har mindst, mens dem, der har mere i egen opsparing får et lavere tillæg, siger Torben M. Andersen.

Grundbeløbet i folkepensionen ligger i dag på 6.237 kroner, og det fulde tillæg i folkepensionen er 6.728 kroner, hvilket med grundbeløbet giver en samlet indtægt på i alt 12.965 skattepligtige kroner. Hvis en enlig pensionist ved siden af har en privat pension, der giver mere end 71.200 skattepligtige kroner om året (ca. 5.900 kroner om måneden, red.) i indtægt, modregnes det, som Torben M. Andersen forklarer, i statens tillæg. Med 30,9 procent per krone.

- Når man selv kommer med en krone mere til pensionen, mister man altså mere end tredive øre af den offentlige pension, påpeger Torben M. Andersen.

Hvis en enlig pensionist har en indtægt på mere end 332.400 kroner om året (ca. 27.700 om måneden, red.) fra andre pensioner som for eksempel arbejdsmarkedspensionen, bortfalder folkepensionens tillæg helt.

Gunstigt at Danmark sparer op

Målet med de private pensioner, der også den dag i dag indgår som led i de fleste ansættelsesforhold, var at skabe bedre balance mellem pension og løn, så pensionister ikke var nødsaget til at gå fra hus og hjem.

- Hvis folk kun fik pension fra det offentlige, ville der være stort spænd mellem indkomsten, folk havde som erhvervsaktive og de penge, der var efter pension. Det var nødvendigt, at folk selv kom i gang med at spare op, siger Torben M. Andersen, der påpeger, at Danmark er et godt eksempel på et land med et robust pensionssystem, fordi der er "en ganske fornuftig dækningsgrad".

Systemet har også, som det samtidig var tiltænkt, været gunstigt for den danske samfundsøkonomi, siger Torben M. Andersen.

- Hvis man laver tankeeksperimentet, hvor vi vågner op en morgen uden et pensionssystem, hvor offentlige skulle skal sørge for dækkende pensioner til samtlige danskere, så vil vi også pludselig stå med en voldsomt dyr skatteregning. Det ville simpelthen ikke gå.

Flere og flere modregninger

Arbejdsmarkedspensionerne er med tiden blevet modnet, er der kommet en række reformer til, som har forstærket samspilsproblemet for et stort antal pensionister.

Analysechef hos ATP, Michael Jørgensen, peger blandt andet på, at folkepensionens tillæg er kommet til at fylde mere end grundbeløbet.

- Hvis man går tyve år tilbage var grundbeløbet noget større end det tillæg, man kunne få, siger han.

53 procent får i dag det fulde tillæg, mens 47 procent bliver modregnet. Og andelen af dem, der bliver modregnet, forventes at stige, fordi folk sparer mere og mere op i en privat pensionsopsparing.

Finansministeriet mener, at tallet i 2030 vil være steget til 49 procent, og frem mod 2050 vil det ifølge ministeriets beregninger være steget til 67 procent. Dermed vil det kun være 33 procent, der får det fulde tillæg.

Skattefradrag og aldersopsparinger

Skiftende regeringer har forsøgt at dæmme op for samspilsproblemet, så der fortsat er incitament for at spare op til alderdommen i en privat pension. I hvert fald for kommende generationer af pensionister.

Mens du er på arbejdsmarkedet og sparer op i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, får du dermed et højere fradrag, og det er i dag også muligt at spare op i en såkaldt 'aldersopsparing' de sidste fem år af arbejdslivet, som ikke modregnes i offentlige ydelser.

- Det tager brodden ud af det her problem. Der er bare stadig tekniske detaljer og kompleksitet i reglerne, der gør, at nogle folk vil blive ramt af samspilsproblemet, mens andre vil få glæde af reglerne uden de faktisk rammes af modregningen, lyder det fra Torben M. Andersen.

Hårdest går det ifølge ham ud over lav- og mellemindkomstgrupperne, der har sparet op i de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.

Omvendt Robin Hood

Torben M. Andersen kalder problematikken for "en omvendt Robin Hood".

- Modregningen er i virkeligheden en effektiv beskatning. En krone mere i privatpension, bliver jo ikke netto en krone mere i offentlig pension, og det er det, der er hele paradokset, siger han og tilføjer:

- Den samlede effektive beskatning bliver større for lav- og mellemindkomstgrupper, end den gør for højindkomstgrupper, selvom det ud fra et fordelingshensyn burde være sådan, at det er dem med de bredeste skuldre, der bar.

Desuden mener økonomiprofessoren, at pensionssystemet gør det alt for svært at regne ud, hvad man har og ikke har at gøre godt med, når man når alderdommen.

- Reglerne omkring skattefradrag og alderspension er meget tekniske, og den almindelige borger har næppe nemt ved at gennemskue dem. Vi har simpelthen et system, der har det problem, at kompleksiteten er stor og præcisionen er ikke ret stor i forhold til det, der var målet med systemet.

Ingen patentløsninger på samspilsproblemet

Der er ifølge Torben M. Andersen ingen patentløsning på samspilsproblemet, der har været debatteret i årevis, men det kunne være "mere elegant", mener han.

Torben M. Andersen var fra 2014 formand i den pensionskommission, der blev nedlagt af den nuværende regering allerede i 2015 - inden kommissionen nåede at komme med anbefalinger eller løsningsforslag til, hvordan samspilsproblemet skulle løses.

Er der overhovedet en løsning på et problem som det her?

- Problemet starter med et fordelingshensyn, men det er ikke der, man er startet med at finde en løsning. I stedet har man lavet de her skattefradrag og aldersopsparinger, som faktisk gør fordelingspræcisionen endnu dårligere, siger Torben M. Andersen og tilføjer:

- Det ville være mere logisk at se på modregningsgrundlaget, der er meget smalt. Det er jo lidt mærkeligt, at sådan noget som formue og friværdi i en bolig ikke indgår.