Der har aldrig været så mange ansatte i virksomheder eller i det offentlige, som der er lige nu.

Antallet af lønmodtagere slår nemlig igen rekord - denne gang med en stigning på 4.800 personer fra februar til marts, så nu i alt 2.986.482 mennesker er i arbejde som lønmodtagere i Danmark.

Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

- Jeg synes, at det er ret overraskende og ret imponerende, at arbejdsmarkedet fortsætter med at vokse på denne måde, som det har gjort, siger Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Han peger på, at stigningen skyldes, at der er godt gang i økonomien, og at vi har haft et udmærket 2023 sammenlignet med slutningen af 2022, hvor man havde de høje energipriser.

Også cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre kalder stigningen i beskæftigelsen for imponerende høj.

- Det er et resultat af, at økonomien ikke er slået fuldstændig i stykker af en meget høj inflation og kraftige rentestigninger, som har sat tempoet ned på økonomien, siger han.

Alle nyder godt af stigning – undtaget byggeriet

Langt de fleste erhverv kunne mærke en stigning i beskæftigelsen i marts måned.

Det gjaldt blandt andre brancher som industrien, transportområdet, hotel- og restaurationsbranchen.

Især sidstnævnte har klaret sig godt over en længere periode, fortæller Søren Kristensen.

- Forbrugerne vil stadig gerne bruge penge på de ting, som man ikke rigtig kunne under nedlukningerne. Derfor har steder som restauranter lidt ekstra medvind, siger han og fortæller, at stigningen i antallet af lønmodtagere også afspejler virksomhedernes ansættelse af udenlandsk arbejdskraft.

En branche, som har lidt sværere ved at deltage i jobfesten, er byggeriet.

- I byggeriet faldt beskæftigelsen i marts med over 300 personer. Det er ikke, fordi beskæftigelsen i byggeriet tordner ned, men der er alligevel en tendens til, at der er et minustegn foran, siger Jeppe Juul Borre.

Der er også en særlig grund til, at netop denne branche ikke oplever den samme fremgang som de andre, fortæller de to økonomer.

- Det er en særlig konjekturfølsom branche, som kan mærke, at det går lidt langsommere med økonomien. Der kan man mærke, at renterne er steget, og boligmarkedet har fået det sværere. Der ser vi altså, at beskæftigelsen går den anden vej, og at beskæftigelsen falder i marts, fortæller Søren Kristensen.

Forventer et fremtidigt fald i beskæftigelsen

Om vi i fremtiden når et antal af lønmodtager på tre millioner, splitter de to økonomer.

Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank vil ikke blive overrasket, hvis beskæftigelsen fortsat stiger de kommende måneder.

- Efterspørgslen på arbejdskraft er stadig ganske fornuftig, hvis man ser på jobopslagene. I april blev der slået 23.000 nye stillinger op. Den fortsatte forespørgsel på arbejdskraft kan godt få beskæftigelsen op den kommende tid. Derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi kom op på over de tre millioner, siger han.

Én ting er de dog enige om. Beskæftigelsen kommer til at falde på et tidspunkt.

- Vi forventer stadig, at vi kommer til at se et fald i beskæftigelsen. Jeg tror, at vi kommer til at se den, inden vi når de tre millioner, siger Søren Kristensen fra Sydbank.

Forventningen om et fald i beskæftigelsen skyldes, at vi endnu ikke har set den fulde effekt af rentestigningerne.

For når væksten bremser op, vil det ofte påvirke antallet af personer i arbejde, vurderer Jeppe Juul Borre.

- Her går der typisk en tid, før det rammer beskæftigelsen. Efter finanskrisen gik der op mod et år, fra aktiviteten gik ned, til beskæftigelsen begyndte at falde.

- Det hænger sammen med, at man skal være helt sikker på situationen fra virksomhederne. Det er heller ikke omkostningsfrit at afskedige en person, siger han.

De to cheføkonomer forventer også, at et kommende fald i beskæftigelsen ikke vil nærme sig, hvad vi for eksempel så under finanskrisen i 2008 og 2009.

Alligevel tøver Søren Kristensen med at lægge frygten om en fremtidig krise i graven.

- Hvis man skulle være så modig at slå op i en historiebog, har vi ikke tidligere set scenarier, hvor renterne og inflationen er steget så kraftigt, uden det har givet en krise. Nogle gange er det sådan med kriserne, at inden det bliver slemt, så ser det ud som om, at det ikke bliver så slemt. Man skal ikke vide sig helt sikker, siger han.