Fra tyveri til lovlige lækager: Her er de store læk - og hvad de har betydet

Holdningen til tyveri af fortrolige dokumenter er i løbet af få år så forandret, at det næste læk måske ligefrem vil kaldes #Legalleaks.

Efterdønningerne fra den historisk store lækage Panamapapers har endnu ikke lagt sig. Lækagen afslørede statsledere, sportsikoner og forretningsmænd i at have oprettet selskaber i skattely - typisk med det formål at gemme penge væk for skattemyndighederne. Demonstrationen her er fra Malta sidste år, da to medlemmer af den maltesiske regering viste sig at optræde i panamapapirerne. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix)

I dag præsenterer lektor og forsker ved Københavns Universitet, Niels Johannesen, banebrydende forskning, der giver et helt nyt billede af, hvem der gemmer penge i skattely.

Det sker på basis af et stort læk fra den internationale storbank HSBC’s afdeling i Schweiz. Og mens forskeren trækker generelle konklusioner ud af materialet, har skattemyndigheder i mange lande allerede taget fat i mange af HSBC’s kunder.

Kunderne er blevet bedt om at betale skat af de penge, som de har haft stående i banken og flere af dem er kommet i fængsel.

De belastende oplysninger fra bankerne er reelt stjålne, og ind til for få år siden tøvede myndighederne med at bruge den slags i kampen mod skattesnyd.

Det er der imidlertid vendt op og ned på i dag.

Terrorister og frihedskæmpere

Sidste år fik Skat i Danmark undtagelsesvis lov til at købe dele af de såkaldte Panamapapirer for et ukendt millionbeløb, og i forbindelse med forhandlingerne om den nye skattelypakke er Folketingets partier enige om at gøre muligheden for at købe læk af dybt fortrolige personlige bankoplysninger nu permanent.

De personer, der nu er på lønningslisten hos diverse stater, hvor de bliver betragtet som en slags frihedskæmpere, er dog stadig kriminelle i det land, hvor de har tappet oplysningerne.

På den måde kan de sammenlignes med andre verdensberømte whistleblowers, der har lækket oplysninger af sikkerhedsmæssig karakter, som blandt andre amerikanske Chelsea Manning og Edward Snowden. De har begge betalt en høj personlig pris for de lækager, der har ændret vores viden om USA’s krigsførsel og overvågning fundamentalt.

Flere lækager

De mange elektroniske pengespor, som vi efterlader os i dag, kombineret med den stigende anerkendelse af lækagernes betydning, gør, at flere ansatte i den finansielle sektor vil fortsætte med at bryde reglerne på deres arbejdsplads.

Vi kommer derfor fremover til at se flere læk, der vil fælde velhavende og magtfulde bankkunder over hele verden. Nogle af de whistleblowers, der står bag lækagerne har allerede betalt en høj pris for det, der af nogle opfattes som illoyalt overfor arbejdsgiveren men loyalt overfor verdenssamfundet.

Andre lever stadig alene med deres hemmelighed.

Herunder følger en gennemgang af nogle af de mest berømte lækager:

Rudolf Elmer-lækket

Schweizeren Rudolf Elmer arbejdede i en årrække i banken Julius Baer’s afdeling på Cayman Island og begyndte i 2002 at lække oplysninger om bankens schweiziske kunder til de schweiziske skattemyndigheder.

I 2011 afleverede han desuden nogle cd-rommer med oplysninger om flere hundrede kunder i Julius Baer til WikiLeaks.

Rudolf Elmer nåede at sidde i fængsel i en kort periode og blive dømt ved Byretten i Zürich for brud på bankhemmeligheden i 2011. I 2012 blev han dog frikendt ved højere instans, der vurderede hensynet til offentligheden højere end bruddet på bankhemmeligheden.

I 2008 overdrog Rudolf Elmer hemmelige dokumenter til WikiLeaks-stifteren Julian Assange. Dokumenterne viser den schweiziske bank Julius Bärs aktiviteter på Caymanøerne og dens rolle i at unddrage skat. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

SwissLeaks

Dette læk stammer fra den britiske storbank HSBC bank i Schweiz og blev i februar 2015 formidlet gennem den internationale journalistorganisation ICIJ.

Lækket indeholdt en liste med 106.000 af bankens kunder og 20.000 skattely-selskaber. 270 af kunderne har dansk statsborgerskab, og blandt de meste kendte udenlandske kunder er musikerne Phil Collins, Jordans konge Abdullah og mange flere.

Lækket var dog flere år gammelt, idet de stammede fra den tidligere HSBC-medarbejder, Herve Falciani, der er fransk statsborger.

Falciani var it-medarbejder og prøvede i flere omgange at sælge oplysningerne til andre lande, da han blev anholdt af Schweizisk på sin arbejdsplads i 2008. Senere lykkedes det ham at flygte til Frankrig, som han delte oplysningerne med.

I de følgende år blev oplysningerne brugt til at fælde flere hundrede skattesnydere i mange lande. Herve Falciani fik i november 2015 fem års fængsel i Schweiz for brud på bankhemmeligheden. Indtil videre har Frankrig afvist at udlevere ham til Schweiz.

Swiss Leaks var en omfattende lækage, der viste den schweiziske bank HSBC' kunders aktiviteter i skattely. Lækket indeholdt en liste med 106.000 af bankens kunder og 20.000 skattely-selskaber. 270 af kunderne har dansk statsborgerskab. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

LuxLeaks

I november 2014 blev der lækket 343 hemmelige skatteaftaler mellem multinationale virksomheder og Luxembourg. Lækket stammede fra to tidligere ansatte hos revisionsfirmaet PwC, og dokumenterne afslørede blandt andet, hvordan internationale virksomheder i en årrække har kanaliseret deres overskud til Luxembourg, og dermed er sluppet for at betale skat i de lande, hvor de har tjent pengene. Formidlingen af de afslørende papirer skete også via ICIJ.

De to tidligere ansatte har siden fået henholdsvis betinget fængselsstraf og en bøde for at have lækket oplysningerne, mens den franske journalist, der hjalp dem med lækket blev frifundet af ved domstolene i Luxembourg.

Den tidligere PWC-ansatte Antoine Deltour og hans advokat på vej i retten i Luxembourg, hvor retssagen mod de to PWC-ansatte begyndte sidste år. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)

Panama Papers

Dette læk stammer fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca, der har hovedkvarter i Panama.

Firmaet opretter blandt andet skattelyselskaber for kunder over hele verden. Lækket består af mere end 11 millioner dokumenter, e-mails, møderereferater etc. De mange dokumenter blev i første omgang udleveret til den tyske avis Süddeustche Zeitung, som via ICIJ delte lækagen med flere end 100 store, internationale medier verden over.

Dokumenterne går helt fra 1977 til december 2015. Den eller de personer, der står bag lækket har endnu ikke givet sig til kende.

Den omfattende lækage fra det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca gav voldsomme politiske bølgeskvulp verden over. En række politikere måtte træde tilbage efter at have optrådt i materialet, der inviterer ind i maskinrummet bag oprettelsen af selskaber i skattelylande. (Foto: Carlos Jasso © Scanpix)
Facebook
Twitter