Frank blev ramt af stress: Gik ture i timevis - huskede intet

Verden brød sammen for 52-årige Frank Hjaltalin. En omsorgsfuld arbejdsplads hjalp ham på ret køl igen.

Frank Hjaltalin oplevede, at han fik opbakning fra sin arbejdsplads, da han blev ramt af stress.

Tårerne blændede Frank Hjaltalins øjne.

Han måtte dreje bilen ind til siden på vej hjem fra arbejde. Han havde lige holdt sommerferie, men hans mentale overskud var væk.

- Det løb ned ad mine kinder. Presset var blevet for stort. Det var der, jeg opdagede det, fortæller den 52-årige reklamationschef fra Birkerød nord for København.

Hans verden brød sammen den dag i august 2013. Kombinationen af højt tempo på jobbet, formandsskabet i grundejerforeningen, skolebestyrelsesarbejdet og knas i ægteskabet sendte ham til tælling.

-Indtil jeg fik styr på mig selv og fandt ud af, hvad der var sket, var jeg bange. Vi havde da haft lidt travlt på jobbet. Og jo, der var noget på hjemmefronten. Men jeg havde jo kunnet klare det hele.

Frank Hjaltalin startede sin bil og kørte hjem til sin daværende kone. Efter en god snak blev de enige om, at han hellere måtte tage en snak med sin arbejdsgiver og søge hjælp.

Gik kilometerlange ture - huskede intet

Midt i sin personlige ulykke var Frank Hjaltalin så heldig, at hans arbejdsplads, energistyringsvirksomheden Schneider Electric, tog hånd om hans situation med det samme.

- Dagen efter mit sammenbrud havde jeg en snak med min chef. Jeg fik at vi vide, at jeg skulle lade være med at gå på arbejde i en periode. Og så blev der hurtigt koblet en psykolog på fra en ekstern virksomhed.

Frank Hjaltalin var sygemeldt i tre måneder. Hjernen skulle bare helt ned i laveste gear, som han formulerer det. Dagene gik med lange ture rundt om Fredensborg Slot.

- Jeg kunne se på min telefon, at jeg havde gået ture på ni-ti kilometer. Men jeg kan sådan set ikke huske det. Det kom langsomt tilbage, at jeg begyndte at blive bevidst om, at hvad det skete. Og så begyndte jeg at savne kollegerne og hverdagen.

Kollegernes omsorg hjalp Frank tilbage

Mens Frank Hjaltalin var sygemeldt modtog han mange sms'er fra kollegerne. Det betød meget for ham, at hans stress-sygdom ikke var et tabu.

- Det er legitimt at snakke om det på min arbejdsplads. Det giver en en tryghed, når man helt åbent kan sige til sine kolleger og sin leder, at man er nået helt ud på kanten.

Frank Hjaltalin havde selv en fornemmelse af, at han ikke måtte bukke under for følelsen af at kæmpe alene med sin stress-sygdom.

Derfor råder han også andre til at række hånden ud og være ærlige, hvis de kommer ud for det samme.

- Det er vigtigt, at der er nogen til at lytte. Det kan lyde banalt, men det kan bare være en god kollega, en chef eller personaleafdelingen i virksomheden. Det skal bare handles hurtigt for at undgå en negativ spiral, siger han.

Bedre mad, kost og motion

Efter sine tre måneders sygemelding vendte Frank Hjaltalin tilbage til sit arbejde på nedsat tid. Til at begynde med arbejdede han fra otte til 12 og fik frokosten med kollegerne med.

- Når man i en periode har gået alene derhjemme, så savner man sine kolleger. Så det var dejligt at komme tilbage og få et kram og høre dem sige, at de havde savnet en.

I dag har Frank Hjaltalin lagt sin livsstil om - både kost- og motionsvaner er ændret. Og så har han fået styr på sin søvnrytme.

- Ud over det at have nogen at tale med, så var det faktisk det at få styr på min søvn, der hjalp mig tilbage, fortæller han.

Frank til virksomheder: Tag jer sammen

Frank Hjaltalin er blandt et mindretal af stressramte på arbejdsmarkedet, der har oplevelsen af, at de er blevet behandlet godt på deres arbejdsplads.

Næsten 70 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Københavns Universitet tilkendegiver omvendt, at de føler sig dårligt behandlet.

Frank Hjaltalin mener, det er på tide, at virksomhederne kigger på deres håndtering af stress og spørger sig selv, om indsatsen er god nok. Han har selv følgende råd.

- Tag fat om nældens rod, inden de ansatte kommer ud i det her. Sørg for at stress ikke er et tabu, hav et godt beredskab og lyt frem for alt til, hvad den pågældende medarbejder give udtryk for, at problemet er.

Facebook
Twitter