Fronterne står skarpt forud for Uber-retssager

De første seks Uber-chauffører kommer i dag for retten i København - en sag, der kan give vidtrækkende konsekvenser for den amerikanske taxa-tjeneste.

Uber er vant til modstand - efter flere europæiske sager, begynder i dag de første danske sager. Dog kun mod chaufførerne - ikke mod selve selskabet. (Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

Selv om den potentielle bøde er forholdsvis begrænset, kan det alligevel være et gevaldigt spark over knæet til den amerikanske taxa-tjeneste Uber, hvis seks prøvesager mod Ubers chauffører i dag ender med dom.

De seks chauffører risikerer bøder på 5.000-7.000 kroner, hvis de dømmes for en række overtrædelser af færdselsloven og reglerne for taxakørsel, men langt værre ser det ud for Uber, der i så fald får rettens ord for, at det er ulovligt at køre som Uber-chauffør i Danmark.

I alt har politiet foreløbig sigtet 40 chauffører, hvoraf seks skal i retten i dag. Taber de, vil der blive sendt bødeforlæg til de øvrige chauffører, oplyser politikommissær i færdselsafdelingen ved Københavns Politi, Søren Wiborg, til DR Nyheder.

Mange måneders debat

De principielle sager kommer efter mange måneders debat om den kontroversielle taxa-tjeneste, der åbnede i Danmark i 2014.

Uber blev med det samme meldt til politiet af Trafikstyrelsen, men her er sagen foreløbig parkeret hos Rigsavokaten.

Ubers chauffører kører taxakørsel i deres egne private biler og er ikke ansat af selskabet, men derimod selvstændige underleverandører. Ubers bidrag er en app, der fungerer som taxacentral, taxameter og betalingsløsning, og Uber tager op til 20 procent af turens pris i gebyr.

Derfor har dagens retssager ikke direkte noget med moderselskabet at gøre - men Uber har dog erklæret, at de vil yde bistand til sigtede chauffører.

Sagerne vil blive anket

Talsmand for Uber Partner Foreningen, der organiserer Ubers chauffører, Nicolai Jørgensen, tager dog foreløbig sagerne stille og roligt.

- Vi imødeser sagen med sindsro, og jeg er overbevist om, at uanset hvad sagen ender med, bliver den anket. Den er jo af principiel betydning, siger han til DR Nyheder.

- Vi er villige til at gå både til landsretten og til EU-domstolen, hvis det er det, der skal til. Vi er ikke i tvivl om, at det vi gør er lovligt. Vi har fået oplyst fra Uber, at vi opererer inden for landets love, siger han.

Ophedet slagsmål på ord

Mandag udviklede en ordveksling mellem Søren Nicolaisen, formand for organisationen Taxaførerne i Danmark og Nicolai Jørgensen dramatisk, da der på Facebook pludselig begyndte at fyge med trusler om tæsk.

Opslaget blev siden hen forsøgt slettet - men den ophedede stemning er blot det seneste eksempel på, at situationen mellem de etablerede taxachauffører og Uber-chaufførerne har udviklet sig fra rød- til hvidglødende.

Det er ikke mindst sket på Facebook, hvor taxachaufførerne systematisk har fotograferet og politianmeldt Uber-chauffører, ligesom at flere københavnske taxaer kører med anti-Uber-skilte bag på bilerne.

Masser af ballade

Det er ikke kun i Danmark, at Uber har udløst massive protester. Stort set alle steder i Europa har Ubers indtog udløst reaktioner fra den etablerede taxabranche - og flere steder har sagen sågar udviklet sig til at blive en politisk kamp.

Værst er det gået i Frankrig, hvor protesterne har omfattet voldsomme demonstrationer, afspærringer af hovedeveje og brændende bildæk, og hvor selv den franske præsident Hollande har blandt sig og krævet Uber sat på porten.

Her har Uber måttet se sine parisiske kontorer ransaget, mens to direktører måtte en tur for retten. Den franske modstand er dog ikke enestående.

I Holland og Belgien er UberPop-tjenesten ligeledes sat på porten, og i Tyskland besluttede en domstol sidste år, at UberPop-tjenesten i sin nuværende form er ulovlig, fordi der ikke er tale om deleøkonomisk samkørsel, men derimod et erhverv, chaufførerne har indtægter på.

Bøder i Sverige

Senest er UberPop-chaufførernes kørsel gentagne gange fundet ulovlig i Sverige, hvor 21 Uber-chauffører siden efteråret har fået bøder for ulovlig taxakørsel.

Mens de traditionelle taxaer er højt regulerede og kræver særlige forsikringer, taxalicenser og helbredstests af chaufførerne, stiller Uber meget få krav til de private bilister og deres biler. Priserne er heller ikke politisk bestemt, men svinger alt efter efterspørgslen.

Samtidig har Uber etableret en selskabsstruktur, der muliggør, at indtjeningen kan overføres til skattelylande som Bermuda, via selskaber i Holland.

Det er forhold som disse, der især har fået taxabranchen til at protestere, fordi Uber - med branchens ord - konkurrerer på unfair vilkår, og kan sætte priserne meget lavere end den etablerede branche er i stand til.

På den anden side står Uber selv, der argumenterer for, at tjenesten er en samkørselstjeneste, hvor chauffør og passagerer følges ad til en destination, og herefter deler udgifterne for turen.

Facebook
Twitter