Gældsspiralen gjorde Susannes hverdag til et helvede

Susanne Beckmans gældsmareridt er vokset så meget, at er hun endt på listen over dårlige betalere

Susanne Beckman har samlet en gæld på 160.00 kroner

Regninger, rykkere og

betalingskort
er bare vokset i Susanne Beckmans postkasse og samvittighed de sidste par år.

- Det var et helvede hver dag, hver dag tænkte jeg på det, hver dag fyldte det, hver dag gik jeg i seng med det og stod op med det. Jeg fik ikke luft, jeg følte ikke frihed, siger 32-årige Susanne Beckman.

Dårlige samvittighed

Som enlig mor har hun i mange år haft svært ved at få økonomien til at løbe rundt.

Og flere gange har Susanne Beckman valgt at flytte, og i hver omgang har hun lånt penge til depositum af kommunen, som hun ikke har betalte tilbage.

- Min samvittighed har det skidt, for det er mig, der har truffet de beslutninger. Så jeg har ikke ondt af mig selv, og jeg skal selvfølgelig betale det tilbage, siger Susanne Beckman.

Lod regninger ligge og flyde

Tilsammen har

gælden
hobet sig op på 160.000 kroner og hun er havnet på listen over dårlige betalere i Riebers Kredit information, RKI.

- Jeg har ikke taget det seriøst nok, jeg har ladet regninger ligge og flyde for længe, fordi jeg er blevet så træt af det. Jeg har altid lagt

budget
, men lige så snart tingene ikke kører og der er krise i mit liv, så tænker man det er ikke så vigtigt, siger Susanne Beckman.

Taget fat i problemerne

Regningerne fylder i dag tre ringbind på Susanne Beckmans bord. Dem har hun samlet før sit møde med Dansk Folkehjælp, hvor hun nu er begyndt at få gratis gældsrådgivning.

- Jeg har fået noget ro og en rådgiver, jeg kan kontakte, og overblik, og så har jeg fået en forståelse for at tingene kan godt være svære, hvis ikke man griber dem, så nu har jeg grebet dem og tage fat i problemerne og det giver mig tilfredshed og lettelse.

Drømmer om at være gældfri

Susanne Beckmann har fået lavet et

budget
og en afdragsordning, som betyder, at hun kan være gældfri indenfor otte år.

Hun drømmer om at kunne slippe ud af listen over dårlige betalere, så hun en dag kan tage et lån og købe sig et hus.

- Så jeg skal være 40, fed og frejdig i et hus. Det kunne jeg godt tænke mig, siger Susanne Beckman.

Facebook
Twitter