Gældsstyrelsen gør klar til indhug i danskernes løn

3.500 danskere har fået besked om, at de vil blive modregnet på lønsedlen.

Efter nogle år i skuffen hiver Gældsstyrelssen nu et nyt redskab frem, som angiveligt fungerer med et nyt it-system: lønindholdelse. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Statens inkassoselskab, Gældsstyrelsen, melder sig nu klar til at gøre indhug i danskernes lønsedler.

Udviklingen af et nyt it-system er nu så langt, at Gældsstyrelsen igen kan tage et af de tunge redskaber op af værktøjskassen: lønindeholdelse.

Det fortæller Lars Nordahl Lemvigh, der er direktør for Gældsstyrelsen, som sidste år blev oprettet på ruinerne af det gamle Skat:

- Lønindeholdelse er et stærkt værktøj, for der tager vi pengene, inden de er kommet til udbetaling, siger han.

I marts og april har Gældsstyrelsen således sendt 3.500 varslinger til danskere om, at de skal forberede sig på, at tallet nederst på lønsedlen skrumper, fordi Gældsstyrelsen har været forbi og modregne gæld.

Egentlig gør det nye it-system det muligt at lønindeholde for langt flere.

Men Gældsstyrelsen vil for alt i verden ikke gentage fejlene i det nu kuldsejlede automatiske inddrivelsessystem, Efi, fortæller Lars Nordahl Lemvigh:

- Grunden til, vi tager det i brug og så skalerer det op, det er netop erfaringen fra Efi-systemet, som blev skrottet. Her prioriterer vi kvalitet og sikkerhed, så går vi langsomt i gang og skruer op for tempoet, siger han.

Kursværdi på 27 milliarder kroner

Danskernes gæld til det offentlige er fordoblet, siden Efi-systemet blev taget i brug i 2013.

Allerede i 2015 blev Efi-systemet skrottet. Men det har ikke forhindret den offentlige gæld i at stige til over 116 milliarder kroner, viser seneste opgørelse for sommeren sidste år.

Skatteministeriet regner dog kun med at kunne inddrive omkring en femtedel af det beløb, og derfor står der 27 milliarder kroner på en måltavle i Middelfart, hvor Gældsstyrelsen har til huse.

- Kursværdien er det beløb, vi reelt forventer at kunne inddrive. Der er jo kontanthjælpsmodtagere og andre udsatte, som skylder penge, som vi ikke forventer at kunne inddrive, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Modregner på årsopgørelsen

Et andet værktøj, som Gældsstyrelsen har skruet op for, er modregningen på årsopgørelsen.

Ifølge tal fra Gældsstyrelsen er 371.000 danskere foreløbigt blevet modregnet på årsopgørelsen svarende til, at der er inddrevet ekstra gæld for 1,1 milliarder kroner.

Gældsstyrelsen forventer, at den samlede modregning i 2019 lander på tre milliarder kroner, penge der også kommer fra modregninger i blandt andet børneydelser og negativ moms.

- Det er vigtigt, at vi får udryddet enhver misforståelse af, at man kan lade være med at betale sin gæld. For det første løber der en rente på otte procent på, og så er forældelsesfristen også udskudt, så man kan lige så godt lade være med ikke at betale sig gæld, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Gældsstyrelsen har i 2018 inddrevet i alt 7,1 mia. kr. af danskernes gæld til det offentlige.

Omkring en million danskere skylder penge til det offentlige.

Sådan fordeler modregningen sig

  • Det varierer geografisk, hvor meget den enkelte dansker har fået modregnet gæld i udbetalingen af overskydende skat.

  • Forskellene skyldes blandt andet størrelsen på de konkrete udbetalinger, gældens størrelse mv.

  • I Region Hovedstaden har skyldnerne i gennemsnit fået modregnet det største beløb. I alt har 121.000 danskere fået modregnet 367 mio. kr. Det svarer til, at hver skyldner har fået modregnet gæld for 3.035 kr.

  • Til sammenligning har skyldnere i Region Nordjylland fået modregnet det mindste beløb. Her har ca. 36.000 danskere fået modregnet 97 mio. kr.

  • Det svarer til, atskyldnerne i gennemsnit har fået modregnet gæld for 2.700 kr.

  • Kilde: Gældsstyrelsen

Facebook
Twitter