Gaskunder skal lægge tusindvis af ekstra kroner til side til energiregningen i år.

Det vurderer energiselskabet Seas-NVE i nye beregninger.

Har man som kunde ikke en aftale om fast pris på gas, kan det i snit betyde ekstra udgifter for en husstand på mellem 5.000 - 12.000 kroner, forklarer funktionschef Jack Kristensen fra energiselskabet Seas-NVE.

- Vi er på et højt prisniveau, og det bliver vi ved med at være på grund af den her krise.

- De priser og regninger, vi har set tilbage december, er nok også det, vi vil se i det kommende stykke tid, siger han.

Gasmarked med granatchok

Det er nervøsiten på gasmarkedet efter den russiske invasion i Ukraine, der lige nu sætter sig og vil kunne mærkes på næste regning hos de danske kunder.

Meget af Europas gas kommer fra Rusland, og de såkaldte spotpriser var i løbet af torsdag oppe at kysse en stigning på 60 procent.

De nye beregninger fra Seas-NVE er lavet ud fra det nuværende prisniveau og tager ikke højde for, hvis priserne stiger endnu mere.

Har man et nyere hus på omkring 120 kvadratmeter, vil stigningen i snit blive cirka 5.600 kroner ekstra i år, lyder energiselskabets beregninger.

For et ældre hus i samme størrelse vil regningen i snit blive på cirka 12.300 kroner ekstra i år, forklarer Jack Kristensen.

- For hver kundetype er der beregnet, hvad de ville have betalt i 2021 på en af de kortere, variable kontrakter, og hvad de vil komme til at betale i 2022, hvis gasprisen holder sig på det nuværende niveau.

Rammer energikunder skævt

Flere steder i Danmark vil prisstigningerne ramme ekstra hårdt, fordi der ikke findes fjernvarme eller andre alternative varmekilder.

Og det kan ende med koste familierne i de områder dyrt, advarer cheføkonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet Tænk.

- De stigninger vi har set nu, og som vi må forvente fortsætter på grund af konflikten, vil betyde, at man i nogle lokalområder vil se økonomiske problemer, som ikke kun rammer én enkelt familie, men kan ramme flere grupper af familieøkonomier.

- Det er ikke bare den enkeltes problem. Det er også et samfundsproblem, og med den igangværende konflikt kan det strække sig ud i fremtiden, siger han.

Der er cirka 350.000 naturgaskunder i Danmark, viser tal fra Evida. Se, hvordan de fordeler sig her:

Hvad er dit råd til forbrugere, som allerede har oplevet prisstigninger på varme og nu skal forberede sig på mere?

- Hvis man kan skrue lidt ned for varmen, er det godt. Ellers bør man spare på forbrugsgoder og store investeringer, som man godt kan vente med. Ny bil, dyre rejser og andre store ting, som lægger pres på familieøkonomien.

- Der er nogle områder, hvor der er rigtigt mange forbrugere, der er afhængige af gas og ikke har noget alternativ. Nogle forbrugere vil få problemer med økonomien, fordi anvendelsen af gas er spredt meget forskelligt ud over Danmark, siger han.

Politikere skal på banen

Statsminister Mette Frederiksen (S) har heller ikke lagt skjult på, at den nuværende krise og konflikt med Rusland vil kunne mærkes for den enkelte forbruger.

- Det kan komme til at have store konsekvenser for den almindelige danske familie.

- Omfanget kender vi ikke endnu, men vi har i forvejen stigende energipriser, sagde statsministeren ved et pressemøde torsdag.

Regeringen har endnu ikke meldt ud, om det så betyder ekstra hjælp til de energikunder, der nu kommer til at mærke effekterne.

For to uger siden lavede en række partier en aftale, der skal udbetale et engangsbeløb som hjælp til varmeregningen for de mest udsatte kunder.

Men spørger man Forbrugerrådet Tænk, så må politikerne igen til at trække i arbejdstøjet og sende mere specifik hjælp til de kunder, der rammes hårdest.

Rammer fremtidige sanktioner den russiske gas, så er det en helt ny og endnu mere alvorlig situation for gaskunderne.

- Forbrugere, som kommer særligt i klemme, skal sikres, så de ikke betaler en meget høj pris for, at vi som samfund går ind og støtter demokratiet i Ukraine, siger Martin Salamon.

For selvom nogle kunder godt kan klare at bide tænderne sammen, så vil der også være forbrugere, hvor priserne er det, der får privatøkonomien til at vælte, mener cheføkonomen.

- Der vil være nogen, for hvem de her 500 eller 1.000 kroner om måneden går hårdt ud over familieøkonomien. Så jeg tænker, at der helt klart er nødt til at blive gjort noget mere for lige de her udsatte grupper, siger han.

Hvis man vil hjælpe de her kunder, kan staten så ikke bare skrue ned for sine afgifter på energiområdet?

- Det er en meget dyr måde at støtte en begrænset del af forbrugerne, hvis man giver alle forbrugere nogle fordele. Vi er ikke imod, at alle får fordele. Men når man ser på, hvordan vi bedst bruger de fælles midler, så er det ikke en effektiv måde, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Martin Salamon.