Gigantisk rutsjetur for amerikansk olie: 'Det kan ikke overdrives, hvor vildt det her er'

Konkurser i amerikansk olieindustri kan sprede sig som ringe i vandet, advarer dansk økonom.

En overgang har prisen for en tønde amerikansk råolie til levering i maj været så langt nede i dybet, at investorerne skulle betale for at skille sig af med den.

Her til aften ligger prisen på levering af en tønde olie fra de amerikanske

producenter
i næste måned på under en dollar, som er det laveste niveau, siden det blev muligt at handle med futures i 1983.

- Det kan ikke overdrives, hvor vildt det her er. Ligesom med de negative renter, som vi fik for ti år siden, var der ingen, der havde kunnet forestille sig det her.

- Det er dybt overraskende, og det skyldes, at oliemarkedet er ramt af den perfekte storm, hvor udbuddet er steget, og efterspørgslen er forsvundet på én og samme tid, siger cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen.

Baggrunden for faldet i den amerikanske oliepris er coronakrisen, der har sat hjulene i stå verden over.

Både på fabrikkerne og på vejene, hvor der bliver brugt langt mindre

brændstof
end før virusset lukkede samfundene ned.

Coronakrise og priskrig

Det har ført til, at investorer for første gang nogensinde har skulle hive penge op af lommen for at komme af med deres olie.

Søren Kristensen forklarer:

- Vi bruger ikke så meget olie i øjeblikket, men der bliver produceret meget, fordi Saudi-Arabien er i en priskrig med Rusland.

- Og fordi, der er alt for meget olie, og det koster nogle penge at opbevare olie på for eksempel tankskibe, så er prisen kommet så langt ned, at den er negativ, fordi der er nogle, der gerne vil betale for at komme af med deres olie.

Men hvorfor så ikke vente og sælge olien på et senere tidspunkt?

- Hvis man ikke rent fysisk har plads til olien og skal til at leje faciliteter til at opbevare den, så er det måske dyrere end det, man skal give for at komme af med den, siger Søren Kristensen.

Ser bedre ud på sigt

Den negative pris, der en overgang har ramt den olie fra USA, der står til levering i maj, ser dog ud til at stige på længere sigt, siger Sydbanks cheføkonom.

- Det ser ud til, at vi skal have en lidt højere oliepris. Hvis man vil købe til levering senere på året, skal man stadig betale for olien.

På grund af den lave pris på amerikansk råolie, som har en højere produktionspris end olie andre steder i verden, er der nu risiko for, at olieproducenter i USA kan gå konkurs.

I givet fald på et tidspunkt, hvor USA kæmper for at få kontrollen med coronasmitten.

- Det gør ondt lige nu. Og det kan sprede sig som ringe i vandet til underleverandører og i sidste ende også ramme dansk økonomi, fordi USA er vores største samhandelspartner, siger Søren Kristensen.

Omvendt kan øjeblikkets lave oliepris dog også være med til at sparke gang i økonomier som den danske, der nu er ved at genåbne stille og roligt.

- Lige nu sker det dog ikke rigtigt, fordi økonomierne står stille, men når det åbner op igen, vil det virke nogle steder.

Billigere benzin og varer

Blandt andet kan det blive billigere at være dansk

forbruger
.

- Der kan komme andenrunde-effekter, hvor det kan blive billigere at tanke bil og opvarme boliger, og så er der effekterne af, at olie bruges til at transporterer varer rundt omkring.

- Det kan gøre priser og leveringsomkostninger lidt lavere, og giver billigere varer ude i butikkerne, men det tager flere måneder.

Søren Kristensen advarer dog om, at vi bør holde mere øje med den økonomiske udvikling i USA end med priserne på de danske butikshylder.

- USA er verdens største økonomi, der sætter retningen for verdensøkonomien. Og

konkurser
i USA kan som sagt sprede sig som ringe i vandet og betyde, at den samlede
effekt
af det her bliver negativ.

Arbejdsløshedskøen vokser

I forvejen holder økonomerne et vågent øje med USA, hvor jobmarkedet betragtes som en strømpil for verdensøkonomien.

Og det er deprimerende tal. På fire uger har 22 millioner amerikanere meldt sig som

arbejdsløse
.

Især er coronakrisen gået hårdt ud over detailhandlen, som står for ti procent af de amerikanske job. I sidste måned faldt detailhandlen med 8,7 procent - det største fald i tre årtier.

I slutningen af marts vedtog

Kongressen
i Washington en hjælpepakke med økonomisk hjælp for 2.200 milliarder dollars svarende til 15.000 milliarder kroner.

Blandet med flere hundrede milliarder dollar i

tilskud
og lån til små virksomheder og kernebrancher.

Efter en pressebriefing med præsident Donald Trump natten til i dag, ventes det nu, at en ny hjælpepakke er på vej.

Facebook
Twitter