Giv dine medarbejdere en ekstra fridag

Der kan være god mening i at indføre en arbejdsuge på fire dage i stedet for fem. Det mener den danske karriereekspert Alexander Kjerulf.

Forlad kontoret og hold lidt fri, sådan lyder rådet fra den danske karriereekspert, Alexander Kjerulf.

Giv dine medarbejdere en ekstra fridag engang imellem, sådan lyder rådet fra den danske karriereekspert Alexander Kjerulf.

Medarbejdere bliver ikke bare glade, men også mere produktive, fordi de er friskere og har mere energi, når de kommer tilbage, lyder argumentet fra eksperten, der mener, at mange ledere har en forkert opfattelse af arbejdstid.

QuickVote: fridag

- Alt for mange sætter lighedstegn mellem, hvor lang tid man er på arbejde, og hvor meget man får lavet. Men når man arbejder mange timer om ugen, så begynder man at lave alt muligt andet også, siger Alexander Kjerulf og fortsætter:

Handler om hvor meget man når

- Det handler ikke om, at man skal arbejde mere. Det handler om, hvor meget man når. Det er der mange ledere, der ikke har forstået, siger karriereeksperten.

Han peger på, at it-firmaet 37-Signals i Chicago har taget konsekvensen og indført en 4 dages arbejdsuge.

- Det gør, at medarbejderne er friske og glade, og når de er det, er de også mere produktive, argumenterer karriereeksperten.

Men herhjemme er der også firmaer, der er ved at opdage fidusen. Alexander Kjerulf nævner Roskilde forenede Dampvaskeri, der har indført en regel om, at alle medarbejdere bliver smidt ud kl. 15.30, så de ikke får overarbejde.

Skriv en mail om din fridag

Lederen bør dog ifølge Alexander Kjerulf kunne stille en betingelse for, at medarbejdere holder en ekstra fridag, nemlig at de i en mail eller lignende fortæller lidt om, hvad de har brugt de ekstra fritimer på.

- Det handler om at fortælle den gode historie. På den måde får man noget positivt at snakke om, i stedet for at alting går op i brok, problemer og bøvl, siger han.