Glemt gælden? Hver fjerde reagerer på bølge af breve fra skattevæsnet

Millioner indkradset i ny indsats. "Det forslår som en skrædder i helvede", siger ekspert.

SU-lån er på listen over penge, som det offentlige mangler at få betalt tilbage. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Skattevæsenet skruer nu op for jagten på folk med gæld til det offentlige.

Hen over sommeren har 49.000 danskere fået et brev om, at de skylder det offentlige penge.

En fjerdedel har reageret på brevene, og i alt har den ansvarlige myndighed, Gældsstyrelsen, fået 125 millioner kroner i kassen.

Millionerne svarer dog kun til lidt over en tusindedel af den samlede gæld til det offentlige, som er på mere end 100 milliarder kroner.

Men sådan skal man ikke se på beløbet, mener Gældsstyrelsens direktør Lars Nordahl Lemvigh.

- Nu synes jeg, at 125 millioner er mange penge. Men man kan godt holde det op imod det samlede billede, og så er det ikke så meget. Men udsendelsen af rykkerbreve står heller ikke alene, siger han.

'Forslår som en skrædder i helvede'

Gældsstyrelsen er nemlig ifølge direktøren klar med en ekstra rykker, og hvis ikke skyldnerne reagerer på det nye brev i e-boksen, så bliver der fulgt op med endnu skrappere sanktioner, som at trække pengene på næste års skatteopgørelse.

- Vi har mulighed for at foretage modregning i overskydende skatter, og det gør vi, når der er noget at komme efter dér, siger Lars Nordahl og tilføjer, at styrelsen også kan gøre brug af fogeden til at kradse pengene ind.

Professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen har tidligere i en forskningsbog gennemgået problemerne med inddrivelsen i det hedengangne Skat, der i dag er splittet op i syv forskellige styrelser.

Ifølge ham er det en god nyhed, at styrelsen smøger ærmerne op og sender brevene ud. Men han er ikke imponeret over beløbets størrelse.

- Det forslår jo som en skrædder i helvede i forhold til den samlede gæld. 125 millioner er stadigvæk penge, men det viser jo, at man er ganske langt fra en løsning af problemet, siger han.

'Det muliges kunst'

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er enig i, at pengene kun er "en promille" i forhold til den samlede gæld til det offentlige.

Alligevel kan han godt se fornuften i, at skattevæsnet sender breve ud for at få en del af pengene ind.

- Når man sender breve ud, så er det en erkendelse af, at den forventning, man havde til det store inddrivelsessystem, EFI, ikke er blevet opfyldt. Så har man afsat ressourcer til lidt mere gammeldags metoder, som ved at skrive ud. Og det ser ud til at virke i nogle sammenhænge, siger han.

Når kun hver fjerde reagerer på brevene, kan det være fordi, at der typisk er tale om personer med få ressourcer, som måske også skylder penge mange andre steder, mener Per Nikolaj Bukh.

- Man kan umiddelbart synes, at der ikke er så mange, der svarer. Men det er jo i nogle tilfælde personer, som har noget mindre styr på deres tilværelse end så mange andre. Nogle er måske så håbløst forgældede, at mange andre kreditorer har rykket dem, og så aner de ikke, hvad de skal gøre.

- Så det har været det muliges kunst, og jeg går også ud fra, at det også hjælper på inddrivelsen, når de får rykker nummer to, siger han.

'Et kapløb mod tiden'

Netop fordi den samlede milliardgæld vokser år for år, kan det blive meget svært at komme i mål med for alvor at nedbarbere gælden.

Samtidig kan gælden vise sig umulig at kradse ind, mener Jørgen Grønnegård Christensen.

Og det scenarie vil ifølge Jørgen Grønnegård Christensen med stor garanti gentage sig i fremtiden, siger han.

- Det er et kapløb mod tiden. Man er endnu ikke nået til bunds i vurderingen af, hvor stor en del af de gamle gældsposter, man må afskrive, fordi de enten er forældede, eller fordi man må konstatere, at det er penge, som man ikke en kinamands chance for at få fat i, siger han.

Facebook
Twitter