Globale storbanker og Nordea hjalp canadiere med at trække millioner ud af statskassen

Fem storbanker spillede en central rolle i dansk udbyttesag om 894 millioner kroner.

Der er tale om 'en variant over aktielån, som ikke tidligere har været prøvet i dansk retspraksis', står der i en kendelse i Københavns Byret fra foråret, hvor Skattestyrelsen kræver knap 900 millioner kroner retur fra den canadiske pensionskasse Hoopp.

Fem internationale storbanker har via Nordea i Danmark spillet en særdeles aktiv rolle i en sag om spekulation med dansk udbytteskat, der ifølge Skattestyrelsen har kostet statskassen 894 millioner kroner.

Skattestyrelsen forsøger lige nu i Østre Landsret at få den store canadiske pensionskasse, Healthcare of Ontario Pension Plan (Hoopp), til at tilbagebetale pengene, fordi man mener, at HOOPP uberettiget har fået de mange millioner dansk udbytteskat udbetalt.

DR Nyheder kan i samarbejde med dagbladet Børsen og den canadiske tv-station CBC afsløre, at udbyttetransaktionerne er sat op og udført af fem internationale storbanker, JP Morgan, UBS, Merrill Lynch, Barclays og Deutsche Bank. Det er sket gennem en serie aktielåns-transaktioner, hvor aktierne kører i ring. I sidste ende er udbetalingerne sket igennem danske Nordea.

- Der er foregået en indviklet transaktion, som ikke har svaret til virkelighedens verden, siger Jan Pedersen, professor i skatteret på Aarhus Universitet.

Papirer, som DR Nyheder har set, viser, at storbankerne hurtigt har flyttet rundt på store portioner danske aktier omkring den såkaldte udbyttedag, så det – ifølge eksperterne - så ud som om, at den canadiske pensionskasse var den reelle ejer af aktierne.

Det var vigtigt, fordi Hoopp på grund af en særlig skatteaftale mellem Canada og Danmark ikke skal betale dansk udbytteskat. Og dermed lykkedes det at få udbetalt de 27 procent i udbytteskat, som Danmark automatisk trækker i skat når udbytte udbetales.

- Når man ser på internationale bankers involvering i hele det her udbytteskandalekompleks, tror jeg ikke, du kan finde nogen, det ikke forarger, og det forarger også mig dybt, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

Sådan fungerer udbyttefidus

  • En fond ejer danske aktier. Fonden skal betale fuld skat på 27 procent af udbyttet til Danmark, fordi fondens hjemland ikke har en skatteaftale om nulskat med Danmark. Fonden er den reelle ejer af aktierne.
  • Fonden har aktierne liggende i depot hos enten JP Morgan i London eller UBS i Zürich.
  • De to banker indgår en aftale med fonden om at måtte låne fondens danske aktier og låne dem videre ud.
  • For det betaler JPM og UBS et beløb til fonden.
  • JPM og UBS udlåner kort før udbyttedag i forskellige danske børsnoterede selskaber fondens danske aktier til tre andre storbanker, Barclays, Merril Lynch og Deutsche Bank.
  • De tre banker sælger umiddelbart efter aktierne videre til Hoopp med henblik på at udnytte, at Hoopp (canadisk pensionskasse) i modsætning til den reelle ejer, fonden, kan få hele den danske skat returneret.
  • Samtidig indgår de tre banker en 'price return swap' med Hoopp, så denne ikke taber eller vinder hvis fald/ stigning i kurs i det korte tidsrum henover udbyttedag, hvor Hoopp 'holder' de danske aktier.
  • Det danske selskab udbetaler udbytte.
  • Hoopp sælger aktierne tilbage til de tre banker, der låner dem tilbage til fonden via JPM og UBS
  • Hoopp kræver den danske udbytteskat, de 27 procent, retur via Nordea.
  • Hoopp modtager de 27 procent via Nordea og sender det meste videre til de øvrige involverede ned igennem kæde.
  • De 27 kroner pr 100 kroner fordeles mellem parterne i setuppet.
1 / 12

Misbrug af skattesystemet

Der er tale om 'en variant over aktielån, som ikke tidligere har været prøvet i dansk retspraksis', står der i en kendelse i Københavns Byret fra foråret, som Børsen og DR Nyheder har fået aktindsigt i.

Det er uvist, hvornår der falder dom i sagen i Østre Landsret.

- Når man tager udgangspunkt i, at det er en stor cirkel-transaktion, er det åbenbart, at man har forsøgt at få det til at fremtræde, somom at man har haft ejerskabet og dermed kravet på udbytterefusion. Det må betegnes som misbrug af skattesystemet, siger Jan Pedersen.

I hjertet af Torontos finansdistrikt har Hoopp hjemme i bygningen midt i billedet. Pensionskassen ejer selv bygningen og har indtaget seks etager i bygningen.

Samlet har Hoopp og de fem storbanker forsøgt at få 2,2 milliarder kroner udbetalt i perioden fra 2011 til 2016, men det daværende Skat lukkede for al udbytterefusion i 2015 – i forbindelse med, at man blev opmærksom på sagen om milliardsvindlen med udbytteskat. Derfor er det udbetalte beløb havnet på 894 millioner kroner.

- Jeg kan ikke kommentere konkrete sager, men der er ingen tvivl om, at der forestår et ret stort oprydningsarbejde her, og det er Skattestyrelsen i gang med, siger Morten Bødskov.

Papirer, som DR Nyheder har set, viser, at Hoopp kun fik en mindre del af den refunderede udbytteskat – resten blev fordelt mellem de deltagende banker.

Børsen og DR Nyheder har desuden adgang til interne handelslogs, e-mails, chatbeskeder og markedsføringsmateriale, der dokumenterer, hvordan netop JP Morgan, UBS, Deutsche Bank og Merrill Lynch i 2014 deltog i skattedrevne 'handler' med danske aktier.

I en blandt mange handler lånte Merrill Lynch Mærsk-aktier for 110 millioner kroner i få uger henover udbyttedagen. Hvor de endte, fremgår ikke af materialet, men varigheden og timingen af lånet passer med, at aktierne kan have indgået de handler, som ifølge Skattestyrelsen har udløst uretmæssige refusioner til Hoopp på 894 millioner kroner.

Muligt krav mod Nordea

Det var Nordea i Danmark, der som sidste instans bad Skat om at udbetale de mange millioner til Hoopp. Konkret er det Nordea, der på vegne af Hoopp, har ansøgt det daværende Skat om at få pengene udbetalt, hvilket er sket i flere omgange og over flere år.

Flere kilder bekræfter overfor DR Nyheder og Børsen, at Skattestyrelsen stadig overvejer at stævne Nordea med krav om at betale pengene tilbage. Men sagen er indtil videre skudt til hjørne via en såkaldt suspensionserklæring, som Nordea har underskrevet og som indebærer at sagen ikke bliver forældet.

Nordea ønsker ikke at stille op til et interview, men oplyser, at banken er underlagt tavshedspligt og derfor ikke kan kommentere på ’eventuelle kundeforhold, konkrete bankforretninger eller samarbejdet med korrespondentbanker’. Overordnet mener Nordea ikke, at banken er blevet brugt til skatteunddragelse.

- Vi samarbejder naturligvis med myndighederne og har gennem det seneste år stillet information til rådighed for at skabe klarhed over den løsning, vi bidrog til på opfordring fra Skat fra 2007–2015, oplyser direktør i Nordea Wholesale Banking, Gorm Praefke.

Gengangere fra Cum-ex-files

De fem storbanker, der har samarbejdet med Hoopp om at få dansk udbytteskat retur, optræder alle i de såkaldte Cum-ex-files – et europæisk journalistsamarbejde med deltagelse af blandt andre DR Nyheder, Politiken, SVT, Le Monde og ARD.

Samarbejdet afslørede sidste år, at de europæiske statskasser har været udsat for tab på minimum 410 milliarder kroner, fordi storbankerne har brugt spekulative aktielån til at hive penge op af statskasserne.

- Timingen af aktie-transaktionerne i Hoopp-sagen og de inkluderede forsikringer mod kurstab er stærke indikationer på spekulative udbytteforretninger. Og alle de involverede banker er kendt for cum-ex-aktiviteter, siger Christoph Spengel, professor i international skatteret ved Mannheim Universitet i Tyskland.

Hoopp: Vi fulgte loven

Den canadiske pensionskasse Hoopp, der har hovedsæde i Toronto og forvalter pensionsopsparinger for 350.000 canadiske sygeplejersker og andet sundhedspersonale, afviser at de 894 millioner kroner blev udbetalt uberettiget.

Hoopp ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen med henvisning til, at den verserer ved retten.

- Hoopp fulgte loven og procedurerne i den dansk-canadiske skatteaftale, og burde være berettiget til at få refunderet udbytteskatten, skriver Hoopp i en skriftlig kommentar.

Klare regler

Ifølge Jan Pedersen er den danske ret meget klar, når det gælder spørgsmålet om, hvem der er den reelle ejer af en aktie.

- Problemet er, at finansverdenen har udviklet en række meget indviklede finansielle transaktioner, som indebærer, at aktier sælges på terminer med fremtidige leveringer og andre måder, som indebærer, at der ikke er tale om en egentlig afståelse – men at det rent juridisk bare er et udlån, siger han.

- Hvis det er tilfældet, er det fortsat den reelle ejer, der har krav på udbyttet, og som skal beskattes af udbyttet og i givet fald kan få udbytterefusion, siger han.

Hverken JP Morgan, UBS eller Merril Lynch har kommentarer til sagen. Deutsche Bank ønsker ikke at besvare spørgsmål, men skriver i en skriftlig kommentar, at banken deltager i handler med aktier globalt, men sikrer sig at loven overholdes’.

- Deutsche Bank sikrer gennem sin politik, at gennemførte transaktioner er i overensstemmelse med gældende skattelovgivning og krav til skatterapportering i de jurisdiktioner, hvor banken opererer, skriver Deutsche Bank i et mailsvar.

Barclays er ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelse.

Læs webdokken om 'Mændene, der plyndrede Europa' herunder:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk