GRAFIK 7 facts om Roskilde Bank-sagen

Den er historisk dyr, og sagsakterne fylder mere end en stor flyttekasse, men hvad kan den ellers byde på - sagen om Roskilde Bank?

(Foto: DR Nyheder)

Som advokat kan man nå at indsamle mange bilag og skrive mange sagsakter, når man har syv år til det.

Og det har de gjort, advokaterne, som hjælper Finansiel Stabilitet med at sagsøge otte herrer fra Roskilde Banks top, et revisionsselskab og to revisorer.

30.000 sagsakter er det blevet til i det, der betegnes som en af danmarkshistoriens største erstatningssager.

117 dage i retslokalet

Desuden bliver den dyr: 200 millioner risikerer den at ende på, viser regnestykket, som DR Nyheder har lavet.

Og så kommer den til at vare lang tid; 117 retsdage tager det Østre Landsret at finde ud af, hvorvidt det er menneskelige fejl eller finanskrisen, der er skyld i, at Roskilde Bank gik konkurs i 2008 og tog mere end 30.000 aktionærer og småsparere med sig i faldet.

I grafikken i toppen af artiklen kan du se, hvad Roskilde Bank-sagen ellers kan byde på, når den starter mandag kl. 9.15.