Over de seneste 10 år har den danske superliga haft et samlet underskud på knap én milliard kroner. Med så store tab er der brug for redningsaktioner, og oftest kommer løsningen udefra i form af lokale pengemænd, der skyder penge i klubben, så den kan tage endnu en sæson i landets bedste fodboldrække.
Idrættens Analyseinstitut har gennemgået samtlige regnskaber for klubber, der har spillet i superligaen mellem 1995 og 2015.
Analysen viser, at der samlet er blevet gennemført kapitaludvidelser for de danske superligaklubber (mens de spillede i superligaen) for 3,58 milliarder kroner. Oftest sker kapitalindsprøjtningen, fordi klubbens økonomi er på fallittens rand.
Nedenfor gennemgår Idrættens analyseinstitut de syv klubber med de største kapitaludvidelser gennem de seneste 20 år.
De klubber alene står for 85 procent af klubbernes samlede kapitaludvidelser siden 1995:
FC København: 1,1 milliarder kroner
Parken Sport & Entertainment er til forskel fra sine konkurrenter en sund koncern, hvor den største del af selskabets indtægter kommer fra Lalandia og Fitness.dk.
Koncernens kapitaludvidelser kan opdeles i tre kategorier: pro-aktive investeringer med fokus på en langsigtet strategi, investeringer i selve Parken og redningsaktioner.
De pro-aktive investeringer kom i klubbens første fase. Siden blev kapitaltilførslerne primært anvendt til finansieringen Parken.
Den absolut største kapitaludvidelse, både i FC København, men også i dansk fodbold generelt, er aktieemissionen i 2010, der indbragte klubben godt 504 millioner kroner. I modsætning til de øvrige kapitalindsprøjtninger var dette et resultat af den krise, som selskabet løb ind i forbindelse med finanskrisen.
Brøndby IF: 634 millioner kroner
For Brøndby IF har de store kapitaludvidelser handlet om at redde klubbens økonomi. Udvidelsen i 1997 var en nødvendighed, da egenkapitalen var negativ som følge af en fejlslået erhvervelse af Interbank.
Efter genoprettelsen af egenkapitalen kom endnu en aktieemission i 1998. Her var formålet at anvende midlerne på udvidelse af Brøndby Stadion. I 2002 var der dog igen lavvande i kassen, som blev reddet af en - i Brøndby-sammenhænge – mindre kapitaludvidelse på knap 30 millioner kroner.
Også i 2007 lykkedes det Brøndby at hente godt 109 millioner kroner ved en kapitaltilførsel.
I 2013 stod klubben over for en af de største udfordring i klubbens historie. Konsekvenserne af manglende sportslige resultater, efterdønningerne fra Finanskrisen, den såkaldte feriepengesag og massive nedskrivninger på stadion samt tilgodehavender hos en tidligere sponsor havde udhulet egenkapitalen.
Årets resultat i 2012 viste et underskud på 267 millioner kroner, og endnu engang var selskabets revisor usikker på selskabets fortsatte drift. En nødtvungen aktieemission i foråret 2013 blev derfor den øjeblikkelige redningsaktion og sikrede klubben 108 millioner kroner.
Det var dog blot første trin i genoprettelsen af selskabets økonomi. I efteråret 2013 blev selskabets anden kapitaludvidelse gennemført, hvilket indbragte 116 millioner kroner.
AaB: 381 millioner kroner
AaB's første kapitaludvidelse skyldtes overgangen til fuldtidsprofessionel fodbold og et ønske om at børsnotere selskabet. Den indbragte i 1998 godt 107 millioner kroner.
Efter flere år med dårlige resultater var egenkapitalen i 2003 faldet fra 101 millioner kroner til 57 millioner kroner, men med 33 millioner kroner lykkedes det at få selskabets egenkapital til at se god ud igen.
Som mange andre klubber udvidede AaB i årene op til finanskrisen i 2008 deres aktiviteter til også at inkludere flere sportsgrene og andre sideaktiviteter. Den nye strategi blev iværksat med en kapitaludvidelse i 2006 på 65 millioner kroner, som skulle bruges til at fortsætte og udvide aktiviteter i underholdningsbranchen. Men klubben måtte sande, at spredningen af aktiviteterne ikke var nogen succes.
Gælden voksede fra 87 millioner kroner i 2006 til 202 millioner kroner i 2010, dermed var en kapitalindsprøjtning nødvendig. Det blev til 39 millioner kroner. Klubben fortsatte dog med at køre med tocifret millionunderskud de næste par år, hvorfor egenkapitalen i 2013 også blev negativ med 22 millioner kroner.
Klubben befandt sig stadig på randen af konkurs. Det lykkedes at lukke hullet med en kapitaludvidelse på 76 millioner kroner.
AGF: 318 millioner kroner
Fra 1998 til 2001 tabte AGF 25 millioner kroner, og egenkapitalen var blevet negativ med 6 millioner kroner. Derfor var klubben i 2002 nødsaget til at hente 30 mio. kr. i ny kapital.
De dårlige økonomiske resultater fortsatte imidlertid i årene efter. Allerede tre år efter kapitaltilførslen havde klubben oparbejdet et akkumuleret underskud på 48 mio. kr. Denne gang måtte hovedaktionær, Kurt Andersen, garantere en ansvarlig lånkapital, som blev efterfølgende blev konverteret til en kapitaludvidelse. Hertil kom yderligere 35 mio. kr. i en aktiemission. I 2006 rykkede klubben ud af Superligaen og selskabet følte sig nødsaget til at styrke kapitalberedskabet med udsigten til lavere indtægter.
Året efter kom der endnu en kapitaltilførsel, hvor godt 47 mio. kr. tilført klubben. 10 mio. af beløbet blev samtidig anvendt til at købe 16,7 pct. af Tivoli Friheden. Likviditetsproblemerne fortsatte dog, og flere kapitalindsprøjtninger var nødvendige for at sikre den fremtidige drift. I 2010 havde endnu en nedrykning fra Superligaen betydet, at selskabet var i alvorlige økonomiske problemer.
Klubbens indtægter var faldet med 29 mio. kr., og et minus efter skat på 43 mio. kr. i 2009 gjorde tilværelsen svær. Men med lidt over 77 mio. i ny kapital kunne selskabet dog fortsætte sit virke.
Historien gentog sig i 2014. AGF rykkede atter ud af Superligaen, og selskabets revisor var nok engang i tvivl om klubbens fremtidige drift. Det hjalp en aktieemission på 53 mio. kr. dog på.
AGF har i den analyserede periode haft gevaldige problemer med at sikre en ansvarlig økonomi, hvilket de mange kapitaltilførsler også vidner om. Selskabet har i de 21 år analysen dækker haft et samlet resultat efter skat på minus 242 mio. kr.
FC Midtjylland: 257 millioner kroner
Den nye dreng i klassen, FC Midtjylland, har trods sine korte levealder, også været godt forsynet med kapitalindsprøjtninger. Klubben blev stiftet i 1999, og ved den anledning blev den første kapitalforhøjelse på knap 5 millioner kroner en realitet.
I 2004 fik klubben 13 millioner kroner i kapitaludvidelse for at styrke kapitalberedskabet efter flytningen fra det gamle til det ny opførte stadion. I 2007 ønskede klubben at styrke sin positionen i toppen af dansk fodbold og fik hjælp fra en aktieemission, der indbragte godt 80 mio. kr. Pengene skulle bl.a. gå til driften af klubbens akademi.
Finanskrisen og dårlige sportslige resultater ramte imidlertid klubben hårdt i de efterfølgende år, og i perioden 2009-2011 havde klubben et akkumuleret underskud på 85 millioner kroner. Klubben blev dog i foråret 2011 reddet af den indiske investor Shrinivas Dempo, der investerede omkring 70 millioner kroner i klubben.
Klubben kom dog atter i store økonomiske problemer, og i 2012/13-regnskabet skriver ledelsen, at der er usikkerhed om den fremtidig drift og formår at få den engelske rigmand Matthew Benham til at investere i selskabet, og i en kapitaludvidelse får klubben derfra tilført 68 millioner kroner.
Det er tydeligt, at FC Midtjyllands kapitaltilførsler generelt har været udtryk for manglende kapital.
Silkeborg IF: 261 millioner kroner
Ud over FCK’s moderselskab, Parken Sport og Entertainment A/S, er Silkeborg IF den klub, som har været tættest på et samlet overskud siden 1995 med et samlet negativt resultat på 28 millioner kroner.
Klubben har dog også haft brug for et par kapitalindsprøjtninger i løbet af årene. Særligt i 2003 var klubben kommet i økonomisk modvind, og en aktieemission på 17 millioner kroner reddede den anstrengte likviditet. Et par år inden havde klubben ellers forsøgt at være proaktive og gennemførte i 1998 en udvidelse af kapitalen på 30 millioner kroner.
Den absolut største kapitaludvidelse kom dog i 2008. Med ønsket om at etablere sig i Superligaen samt opføre et nyt stadion, gik selskabets ledelse på jagt efter nye investorer. I selskabets årsrapport fra 2008 gjorde ledelsen det klart, at man ønskede at gøre klubben til en rentabel virksomhed, og i efteråret 2008 lykkedes det at skaffe 158 millioner kroner. i ny kapital. Samtidig erhvervede man også ejendomsselskabet Papirfabrikken, som i de senere år har givet afkast.
OB: 220 millioner kroner
Også i forhold til OB – fra og med 2006 Odense Sport & Event A/S – synes det klart, at løbende kapitaltilførsler har været nødvendige for at modvirke en udhulning af egenkapitalen som følge af virksomhedens løbende tab.
I perioden 1999-2005 endte selskabets samlede resultat efter skat på lige knapt 40 millioner kroner i rød. Dette modsvares af kapitaltilførsler på i alt 42 millioner kroner i samme periode. Herefter udvidedes selskabets aktiviteter markant, da klubben fusionerede med Odense Congress Center A/S.
I den forbindelse blev kapitalen udvidet med 60 millioner kroner, og i 2011 og 2014 kom endnu to kapitaludvidelser på henholdsvis 60 millioner kroner og 35 millioner kroner. Selskabets underskud i samme periode var på 120 millioner kroner, hvilket gjorde de løbende kapitaludvidelser nødvendige for at sikre selskabets løbende drift.
Det var ganske vist småt med konkrete formuleringer vedrørende de løbende kapitaludvidelser i organisationens regnskaber, og det er herunder også klart, at fusionen med Odense Congress Center A/S var en proaktiv satsning, hvorunder nogle af de tilførte midler skulle ses som investeringer og ikke som nødvendige redningsaktioner. Men det er på den anden side også klart, at dette ikke kan forklare de løbende udvidelser, der har syntes nødvendige for virksomhedens fortsatte drift.