GRAFIK Udskældt ordning koster milliarder

Bliv klogere på ordningen, der i dag er blevet kritiseret af statsrevisorerne.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Private og virksomheder kan søge om tilskud fra en stor pulje penge, hvis de laver energirenoveringer.

Og det er ikke småpenge, der bliver brugt på at give tilskud til energispareprojekter i landet. Sidste år lå der 1,6 milliarder kroner i puljen, som de danske energiforbrugere betaler ind til gennem deres el-regning.

Men der har slet ikke været styr på kontrollen med ordningen, som alt for ofte er blevet misbrug til tomme projekter. Det fremgår af en beretning fra statsrevisorerne, som i dag er blevet offentliggjort.

Her kan du få et overblik over, hvordan og hvorfor der gives penge til energispareprojekter.

Energiselskaberne skal spare kilowatt

Selskaber, som leverer energi inden for el, olie, naturgas og fjernvarme, er hvert år forpligtet til at realisere energibesparelser hos energikunderne. Det er en ordning, som politikerne på Christiansborg tilbage i 2006 etablerede i samarbejde med energiselskaberne - ordningen er fire gange siden blevet fornyet.

Konkret betyder det, at energiselskaberne giver tilskud til at gøre husholdninger og virksomheder mere energieffektive gennem projekter, som har til formål at spare kilowatt-timer.

Energiselskaberne skal hvert år leve op til et fastsat måltal for besparelserne. Hvis de ikke får nok projekter til at kunne opfylde tallet direkte fra egne kunder, må selskaberne også købe energibesparelser fra projekter rundt om i landet.

Prisen er ikke fastsat, hvilket betyder, at der er et marked for at handle med energibesparelser.

Sådan kan private og virksomheder få tilskud

Når der søges tilskud, er det husejeren eller virksomheden, der selv bestemmer, hvilket energiselskab der ansøges hos.

Ofte vil håndværkeren, der udfører arbejdet, eller en rådgiver dog ansøge på vegne af kunden, som så kan trække tilskuddet fra i prisen for projektet.

Det er ikke alle energibesparelsestiltag, der kan søges støtte til.

Eksempler på tiltag, som er omfattet af ordningen, kan være efterisolering af ydervægge og tagkonstruktioner, udskiftning af gamle vinduer eller overgang til mere energieffektiv opvarmning.

Omvendt kan man ikke søge støtte til at få udskiftet køleskabet og computeren eller få installeret solceller på taget.

Selskaber indkræver pengene fra energikunder

Når der i et år er udbetalt tilskud til energispareprojekter, sendes regningen for de samlede omkostninger videre til energikunderne.

Det sker via et særligt bidrag på energiregning kaldet ESO, som står for Energispareordningen. Det er dog ikke alle energikunder, der kan se, hvor meget de betaler til ordningen.

Det beløb, selskaberne indkræver fra kunderne, varierer også fra selskab til selskab. Det afhænger ofte af, hvor store de gennemsnitlige omkostninger til tilskuddet på energispareprojekterne har været hos det enkelte selskab.

Dermed betaler kunder rundt om i landet vidt forskelligt bidrag til ordningen alt afhængigt om, hvor man bor, og hvilke energiselskaber man har.

Energispareordningen:

  • Aftalen om Energispareordningen er en frivillig aftale, som politikerne på Christiansborg har lavet med forsyningsselskaberne.

  • Det er energiselskabernes opgave at følge ordningens regler, ellers kan selskaberne straffes med bøde, hvis de "afgiver urigtige oplysninger om forhold, hvorom virksomheden er forpligtet til at give oplysninger til styrelsen", står der i bekendtgørelsen.

  • Det derfor Energistyrelsen, der har det overordnede ansvar for at der bliver ført kontrol med selskabernes brug af ordningen. Energitilsynet har til gengæld fået til opgave at indsamle oplysninger om virksomhedernes udgifter til ordningen, som i sidste ende pålægges selskabernes kunder.

FacebookTwitter