Grønland forsvarer oliestrategi: Vi har samme ret til at udvinde olie som andre lande

Et ønske om at blive økonomisk selvbåren er årsag til planen om at udvinde olie.

Jess Svane (th) mener, at indtægter fra olie kunne bidrage til at gøre Grønland 'økonomisk selvbåren'. Landsstyret har sat gang i en offensiv oliestrategi. (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Mens resten af verden snakker om at skrue ned for verdens olie- og gasproduktion og op for de vedvarende energikilder, har Grønland lanceret en offensiv oliestrategi.

Ved at tilbyde skatterabatter og nye borefelter forsøger det grønlandske landsstyre, Naalakkersuisut, at lokke multinationale olieselskaber til at bore i den grønlandske undergrund.

Selv om Grønland ifølge geologiske undersøgelser er placeret oven på store oliereserver, er det nemlig ikke lykkes at finde olie i undergrunden, og de seneste år har interessen fra oliebranchen været vigende.

- Der har været olieefterforskning i Grønland siden 1970’erne, og der har tidligere været betydelige efterforskningsaktiviteter i flere perioder. Efter 2014 forlod olieselskaberne Grønland, blandt andet på grund af faldet i olieprisen, skriver erhvervsminister Jess Svane i et skriftligt svar til DR Nyheder.

- Den nye oliestrategi lægger rammerne for arbejdet med at genskabe interessen for olieefterforskning i Grønland.

- En ualmindelig dårlig idé

Da DR første gang fortalte om Grønlands offensive olie-strategi, blev den hårdt kritiseret af Greenpeace og Enhedslisten, som kaldte beslutningen for 'uklog' og 'en ualmindeligt dårlig idé'.

Formanden for Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, Kim Kielsen, i Houston, Texas, hvor han og embedsfolk fra Grønland og Danmark for nyligt var tilstede for at præsentere olie- og gaspotentialet for olieindustrien. (Foto: Naalakkersuisut © Naalakkersuisut)

Mens den danske regering har sat en ny udbudsrunde i Nordsøen på pause, har Grønland åbnet op for boringer i nationalparker og på landjorden.

- Grønland har et meget betydeligt oliepotentiale, og det er Naalakkersuisuts målsætning, at udviklingen af oliepotentialet skal bidrage til at gøre Grønland økonomisk selvbåren, lyder det fra Jess Svane.

Bekymringerne fra Greenpeace og Enhedslisten går især på konsekvenser for klima og miljø, når man sætter gang i nye olieboringer.

Men det er ikke Grønlands skyld, at der er en ophobning af CO2 i atmosfæren, mener Jess Svane:

- De rige lande har allerede øget deres velfærd blandt andet ved salg af olie og gas og har dermed bidraget CO2-udledningen. Så at kritisere Grønland for det svarer lidt til, at den rige onkel spiser en fin fem-retters menu på en Michelin-restaurant og beder restauranten om at sende regningen til den fattige nevø.

Men det forekommer lidt mærkeligt, at netop Grønland, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne er meget tydelige, nu sætter gang i en proces, der kan føre til yderligere CO2-udledning?

- Naalakkersuisut har ikke noget ønske om at sætte gang i en proces, der kan føre til yderligere CO2-udledning. Men der vil ifølge estimater være en stor efterspørgsel efter olie og gas i de kommende år. Grønland har naturligvis ret til at bidrage til at dække denne efterspørgsel på lige fod med andre lande som Danmark, siger Jess Svane.

Han nævner, at 70 procent af den offentlige energiforsyning i dag kommer fra vedvarende energikilder. Der er dog et stort olieforbrug til opvarmning af husstande.

Frygter for miljøet

Bekymringen i Danmark går særligt på, at der er begrænset infrastruktur i og omkring Grønland til at håndtere et eventuelt uheld.

- Vi skal huske på, at af alle steder man kan hive olie op af jorden, så er Grønland nok et af de dårligste, fordi infrastrukturen til at håndtere et uheld ikke er tilstede. Et af de områder, de vil åbne op, er i en nationalpark, og det er simpelthen alt for risikabelt og ikke en klog beslutning, siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær for Greenpeace Norden.

Ved indsejlingen til Ilulissat, Grønlands tredjestørste by, møder man store brændstoftanke. Men olien er ikke grønlandsk. Det ønsker Landsstyret at lave om på. (Foto: Morten Rasmussen © Morten Rasmussen)

Men heller ikke er her der nogen grund til bekymring, forklarer Jess Svane i det skriftlige svar fra Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked :

- Hvis et olieselskab ikke kan dokumentere, at det kan gennemføre et efterforskningsprogram i henhold til god og anerkendt international praksis, så bliver dets ansøgning ikke imødekommet. Olieselskaber skal - inden eventuelle boringer kan godkendes - udarbejde omfattende beredskabsplaner i overensstemmelse med højeste internationale standarder, siger Jess Svane.

Hvilke overvejelser har Grønland med om risiciene for den grønlandske natur?

- Forud for åbningen af et område for olieaktiviteter skal der laves en strategisk miljøvurdering. En SMV kortlægger blandt andet sårbare områder, herunder eventuelt fredede områder af betydning for olieaktiviteter.

- Myndighederne sætte en række konkrete krav, som skal sikre, at aktiviteterne gennemføres miljømæssigt forsvarligt, siger Jess Svane.