GUIDE De her begreber skal du kende når du køber og sælger bolig

Boligkøb er også lig med en række økonomiske ord, der kan være svære at knække. Vi guider dig igennem de vigtigste her.

Boligkøb kan være noget af en jungle, hvor du får pudset dine kundskaber ud i boligøkonomi af. Læs mere om de vigtigste boligbegreber i teksten nedenfor. (Foto: Scanpix)

Når du skal købe eller sælge bolig begiver du dig samtidig ud på et område, der kan være noget af en jungle at finde rundt i.

Hvor skal boligen ligge, hvor stor skal den være, hvad er dyrt, og hvad er billigt. Men en ting er din drømmebolig, noget andet er alle de boligøkonomiske begreber, du samtidig bliver tvunget til at lære bedre at kende.

Det kan være en kompliceret affære, der kan få det til at sortne for øjnene, for selv den bedste. Vi vil derfor forsøge at guide dig igennem de vigtigste boligbegreber her.

Boligkøbsbevis

Et dokument, der viser, hvad du er god for som boligkøber. Hvor dyr en bolig kan du med andre ord købe.

Med boligkøbsbeviset i hånden kan sælger se, at banken eller et realkreditinstitut står inde for, at du kan låne penge til en bolig op til en bestemt værdi.

Fordelen ved at have et boligkøbsbevis i hånden er, at man hurtigt kan give et købstilbud til sælger, og sælger kan samtidig se, at du er en seriøs og en solid køber. Både banker og realkreditinstitutter udsteder boligkøbsbeviser, der også bliver kaldt et lånebevis visse steder.

Kontant udbetaling

Du vil typisk skulle lægge et kontant beløb, når du køber bolig. Som udgangspunkt bør man selv være i stand til at finansiere udbetalingen, der består af cirka fem procent af den samlede købesum. I særlige tilfælde kan man låne penge i banken til udbetalingen. Det kræver typisk en høj indtjening.

Realkreditlån

Når man køber ejerbolig kan man tage størstedelen af lånet som et realkreditlån. Ifølge realkreditloven må et realkreditlån i en helårsbolig højst udgøre 80 procent af købesummen. For fritidshuse er grænsen 60 procent.

Realkreditlån er de billigste lån, du kan få, og flere realkreditinstitutter tilbyder desuden afdragsfrihed på deres lån. Renten på realkreditlån er meget lav i øjeblikket.

Banklån med sikkerhed i boligen

Boligkøbere har ofte behov for at supplere realkreditlånet med et banklån på de sidste 15-20 procent af købesummen. Renten på lånet skal aftales med banken, og den kan variere fra bank til bank. Løbetiden på banklån er typisk på 30 år, men man kan også tage et kortere lån. Løbetid vil sige den periode, man aftaler at afdrage et lån over.

Banklån er dyrere i renteudgifter, og det kan derfor være en fordel at få banklånet betalt ned først. Der er en variabel rente på banklån, hvilket betyder, at renten følger den generelle markedsrentes udvikling.

Fastforrentet realkreditlån

Ved et fastforrentet realkreditlån binder man sig til en bestemt rente i en bestemt periode. Det kan være en periode på 10, 20 eller 30 år.

Variabelt forrentet realkreditlån

Her varierer renten fra år til år. Renten er normalt lavere på rentetilpasningslån end ved fastforrentede lån, fordi risikoen er større for låntageren. Rentetilpasningslån skal nemlig refinansieres efter et, to, tre, fire, fem eller ti år. Lånene forkortes med et F og derefter lånets rentetilpasningsperiode.

De populære rentetilpasningslån, som man kan tage i realkreditinstitutterne, er variabelt forrentede lån. Flexlån er for eksempel et variabelt forrentet realkreditlån.

Refinansiering

Refinansiering betyder, at man tager lånet op til revision. Det kan for eksempel ske årligt, hvert tredje, femte eller tiende år ved rentetilpasningslånene. Ved refinansieringen eller rentetilpasningen, som det også kaldes, kan renten på lånet blive ændret, hvis der er sket rentestigninger eller fald i mellemtiden.

Stiger renten kommer det til at koste dig - fortsætter renten med at være lav kan et rentetilpasningslån være en god forretning for låntagerne.

Afdragsfrihed

Hvis man ønsker mere luft i økonomien, kan man søge om afdragsfrihed i op til ti år på et realkreditlån. Afdragsfrihed er meget populært på de variabelt forrentede lån.

Gældsfaktor

Hvor meget kan bukserne holde til før de revner? En gældsfaktor er en vurdering af om du har gældsat dig for stramt. Bankerne kigger meget på gældsfaktoren, når de vurderer, hvor stort et lån, de vil give dig.

Når bankerne udregner din gældsfaktor kigger de på din bruttoindkomst sat i forhold til din samlede gæld. Ender du med en gældsfaktor på omkring 3, har du en fornuftig gældsfaktor. Det vil som udgangspunkt betyde, at du kan have en gæld, der er cirka tre gange så høj som dine indtægter.

Rådighedsbeløb

Det beløb, du har til rådighed til forbrug efter alle dine faste udgifter er betalt. Faste udgifter vil sige udgifter til diverse lån, forsikringer, afdrag på bil osv. Hvor mange penge har du med andre ord til mad, tøj og fornøjelser, når regningerne er betalt.

Bidragssatser

En slags lånegebyr, der er realkreditinstitutternes pris for at give dig et lån. Realkreditinstitutternes bestyrelser kan selv bestemme, om de vil hæve bidragssatserne. I de senere år er bidragssatserne blevet hævet markant.

Kursskæring

Endnu et slags lånegebyr der bliver opkrævet af realkreditinstitutterne, når de udsteder lån. Når du optager et realkreditlån, sælger realkreditinstituttet nogle obligationer for dig. Det tager de en pris for, og den omkostning kaldes kursskæring.

Ved variabelt forrentede lån skal der betales kursskæring hver gang, lånet skal refinansieres. Ved F1-lån skal der betales kursskæring en gang om året, når lånet skal fornyes.

Sælgerpantebrev

Et pantebrev er et lånebevis, der giver den, der udlåner noget en sikkerhed i det, der er belånt. Ved boligkøb er banken typisk udlåner, og der stilles pant i form af boligen.

Det betyder altså, at banken har pant i en del af din bolig, hvis du ikke kan betale dine lån tilbage. Et sælgerpantebrev skal tinglyses, hvilket vil sige, at det skal registreres officielt i tingbogen. På den måde kan fremtidige købere se, at der er gæld i boligen.

Den lange rente

Den lange rente har betydning for lån med en løbetid på over ti år. Det er først og fremmest de fastforrentede realkreditlån, som følger den lange rente. Den lange rente er i høj grad bestemt af den internationale renteudvikling. Den økonomiske udvikling og stabilitet i USA spiller en stor rolle for den lange rente.

Den korte rente

Renten på lån, hvor løbetiden er op til ti år. Derudover taler man om den helt korte rente, der har stor betydning for boligejere, der tager de variable lån, der løber i op til et år.

Negativ rente

Der skete det ganske usædvanlige, at renten for første gang i realkreditinstitutternes levetid blev negativ i januar måned for de korte rentetilpasningslån. Det betød, at man kunne tjene penge på at optage et F1-lån. Udviklingen betød også, at flere realkreditinstitutter lukkede ned for F1-lånene.