Guldregn over husejere: Friværdien er nu over én million kroner i gennemsnit

Lave renter presser boligpriserne op, men øger uligheden på boligmarkedet.

Især husejere i kommunerne omkring hovedstaden oplever de største stigninger i deres friværdi. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk)

Det er næppe gået manges næse forbi, at boligpriserne har budt på pæne stigninger over de senere år. Og samtidig har mange boligejere set deres friværdi vokse.

Friværdien er kort fortalt den værdi en bolig bliver vurderet til, når man har fratrukket gælden - altså lån - i boligen. Dermed kan friværdien vokse ved at dit hus stiger i markedsværdi eller ved at du betaler af på dine lån.

Faktisk er den samlede friværdi for alle boligejere nu over 2.000 milliarder kroner på landsplan, viser nye tal, som Realkredit Danmark har udarbejdet for DR.

Alene det seneste år under coronakrisen er friværdien i snit steget 110.000 kroner per parcelhusejer, viser tallene.

Den gennemsnitlige friværdi per husejer lyder ved udgangen af 2020 på lidt over en million kroner.

Godt nyt til dem, der i forvejen ejer hus

Siden Kenneth Fischer Andersen og familien rykkede ind i huset her i 2017, er prisen steget 50 procent.

En af dem, der har haft en voksende friværdi, er Kenneth Fischer Andersen fra københavnerforstaden Mørkhøj.

Siden han og familien flyttede ind i 2017, er husets værdi kun gået opad.

- Man kan godt sige, at prisen er steget voldsomt. I hvert fald over 50 procent, fortæller han.

Boliggevinsten er dog allerede omsat. Familien har nemlig netop solgt huset, og har købt et nyt i deres drømmeområde.

- Det kunne lade sig gøre nu med det provenu, vi fik med herfra, siger Kenneth Fischer Andersen.

Siden familien overtog huset, har de renoveret og forskønnet huset. Ny maling, en pool i baghaven, og nye badeværelser.

Alligevel er det overraskende, at huset er steget så meget i værdi, som det nu er, fortæller Kenneth Fischer Andersen.

- Det er jo lidt underligt i virkeligheden. At det lige pludseligt kan blive så meget værd på så kort tid. Vi er jo selvfølgeligt glade, fordi det åbner muligheder for os, men det er også lidt underligt.

Selvom begejstringen for en gevinst er stor, og familien glæder sig til at flytte til drømmeområdet, så er det ikke helt uden bekymring, at Kenneth Fischer Andersen tager imod den store gevinst.

- Jeg har børn, som snart skal flytte i deres eget, og så sidder man og undrer sig lidt over, hvordan de nogensinde skal få råd til at komme ind på boligmarkedet, når det hele bare stiger og stiger.

Stor forskel på friværdien kommunerne

(ARKIV) Boligejere i hovedstaden har især set deres friværdi stige. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Friværdierne er trods fremgangen langt fra smurt jævnt ud over landet.

For eksempel er friværdien i et hus beliggende på Frederiksberg det seneste år steget med 938.000 kroner og 631.000 kroner i Gentofte.

Det betyder, at et parcelhus i gennemsnit har en friværdi på 6,7 mio. kroner på Frederiksberg og 4,9 mio. kr. i Gentofte.

Til sammenligning er friværdien i gennemsnit 228.000 og 353.000 kroner på Lolland og i Tønder.

Eksperten: Lav rente presser priserne op

Ifølge Nationalbanken er der "betydelig usikkerhed" om den fremtidige udvikling på boligmarkedet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Niels Johannesen, der er professor på Københavns Universitet, hæfter sig ved, at friværdierne er 'steget ret kraftigt' de senere år, og det er der en god forklaring på.

- Det afspejler, at huspriserne er steget ret meget. Gevinsterne er ikke fordelt ligeligt over landet, men primært koncentreret der, hvor husene i forvejen er dyrest i hovedstadsområdet, siger han.

Ud over den geografiske forskel påpeger professoren også, at de øgede friværdier giver ulighed andre steder.

- Det skaber en større forskel på dem, der har et hus, og dem der lejer en bolig i stedet for at eje én, fordi det kun er husejerne, der får de her øgede friværdier, siger han.

Ifølge Niels Johannesen er det især de lave renter, der forklarer de øgede friværdier.

- Renten er vigtigt for huspriserne, fordi når den er lav, kan man købe et større huse med en given indkomst, og det er med til at presse priserne op, siger Niels Johannesen.

Spørgsmålet, mange stiller sig, er om udviklingen kan fortsætte.

Prisstigningerne har således fået eksperter til at frygte, at det går en tand for stærkt på boligmarkedet.

I sidste uge slog regeringens toprådgiver i boligspørgsmålet - Det Systemiske Risikoråd - fast, at "en række indikatorer viser tegn på risikoopbygning på boligmarkedet, især i København by".

Rådet forventer derfor på sit næste møde at "henstille til regeringen om at iværksætte nye tiltag, der kan begrænse risikoopbygningen på boligmarkedet."

FacebookTwitter