Gylle er guld i biogasanlægget: Økolandmand laver grøn strøm til 600 huse

Jens Krogh fra Ølgod viser vejen for CO2-reduktion i landbruget og høster metangassen fra køernes afføring.

Hver dag hælder Jens Krogh 60 tons gylle og 25 tons dybstrøelse i sit biogasanlæg, hvor bakterier og mekanik omdanner blandingen til miljøvenlig gødning og grøn strøm.

Landbruget skal begrænse CO2-udslip

Landbruget udledte i 2015, hvad der svarer til 10 millioner tons CO2.

Iær de to drivhusgasser, metan og lattergas, giver problemer for klimaet.

De to gasser medfører langt kraftigere opvarmning end CO2.

De kommer fra tre hovedkilder:

Den husdyrgødning, der lagres for eksempel i gylletanke og stalde.

Den kunst- og husdyrgødning, der køres ud på markerne.

Og så fra dyr – især køer – der prutter og bøvser.

Der er i dag ingen direkte regulering af landbrugets udledninger af drivhusgasser.

Kort sagt tjener den økologiske landmand fra Ølgod i Sydvestjylland penge på køernes møg - og reducerer samtidig udledningen af drivhusgasser.

- Jeg gør ikke det her for mine blå øjnes skyld. Men når der både er en økonomisk gevinst og en samfundsmæssig gevinst, så synes jeg, at det er en ren win-win-situation, siger han.

Biogasanlægget er et af de konkrete tiltag, som Det Miljøøkonomiske Råd i dag foreslår landbruget at tage i brug oftere.

Anlægget har kostet 12 millioner kroner, hvoraf EU og Miljø- og Fødevareministeriet har ydet knap fire millioner kroner i tilskud.

- Udfordringen er, at der er en ret stor kapitaludskrivning for at komme i gang. Men jeg tror lige så stille, at den her løsning er på vej, siger Jens Krogh.

Får høj pris for CO2-fri strøm

Jens Krogh forsyner sit biogasanlæg med gylle og strøelse fra fire nabobedrifter og fra sine egne 140 køer.

Når blandingen er hældt i anlægget, sørger naturlige bakterier for at frigive metangas fra gyllen, som bliver sendt videre til en udleveringstank i flydende form.

Gassen ender i en motor, der producerer CO2-fri strøm i en mængde, der svarer forbruget i omkring 600 parcelhuse.

Jens Krogh sælger strømmen til en favorabel pris på 1,20 kroner per kilowatt-time. Til sammenligning får han kun 0,15 kroner per kilowatt-time for strømmen fra sin vindmølle.

- I sidste ende er det en okay forretning. Men der er også en lang række uforudsete udgifter, der løber på driften af anlægget, så træerne gror ikke ind i himlen, siger han.

Biogasanlæg reducerer udslip af metangas

Metangassen fra køernes prutter, bøvser og afføring er en af de store klimasyndere. Og ved at bruge et biogasanlæg som Jens Kroghs, bliver udslippet reduceret med 40 procent.

Jens Krogh håber på, at de store biogasanlæg bliver mere almindelige i landskabet - ikke bare på mindre økologiske bedrifter - men også i forbindelse med helt store landbrug.

Til dem, der ikke har råd til et biogasanlæg, foreslår Det Miljøøkonomiske Råd at blande og forsure gyllen med svovlsyre, så ph-værdien sænkes - og færre drivhusgasser siver ud i luften.

Samtidig anbefaler miljøvismændene at tilføre såkaldte nitrifikationshæmmere, når gyllen spredes. Det er en slags kemi, der gør at kvælstoffet bliver længere i marken og i mindre grad afgiver gasser til luften.

Landmand: Flere incitamenter til miljøvenlige tiltag

Som økologisk landmand kan Jens Krogh ikke tilføre nitrifikationshæmmere til gyllen.

Men det er på tide, at landbruget får et skub, mener han.

- Vi kan bare kigge på klimaet og se, hvordan det forandrer sig år for år. Og derfor kan jeg undre mig over, at der ikke bliver skabt mere incitament til, at vi som landmænd kan etablere nogle miljøvenlige tiltag, siger Jens Krogh.

Udover at levere grøn strøm og bidrage til bedre afgrøder, har processen i hans biogasanlægget i øvrigt en anden stor fordel, fortæller han.

- De nærmeste naboer er glade for, at når vi bringer gyllen ud, så er den mere eller mindre lugtfri. Det er en stor gevinst, når man bor i et lokalsamfund med byboere omkring et landbrug.