Som boligejer kan der være god fornuft i at få energirenoveret huset.
Får man fyldt hulmuren eller isoleret taget, kan husstanden eller håndværkeren søge energiselskaberne om et særligt tilskud gennem den såkaldte Energispareordning.
Pengene til ordningen trækkes over alle energikunders regninger og administreres af energiselskaberne, for at de kan nå fastsatte årlige energisparemål, som er pålagt selskaberne gennem en aftale med politikerne på Christiansborg.
Men udbetaling af penge fra den mere end halvanden milliard kroner store ordning sker i flere tilfælde alt for rundhåndet og uden dokumentation for det udførte arbejde, viser flere års uvildige stikprøvekontroller af ordningen foretaget for Energistyrelsen.
I seneste kontrol var der fejl i 37 procent af de i alt 150 undersøgte sager - og samme mønster gør sig gældende for de fire foregående år, viser en sammenstilling af Energistyrelsens stikprøvekontroller:
Håndværkere om ordning: Et tag-selv-bord
En række håndværkervirksomheder advarer nu på baggrund af stikprøverne og erfaringer fra egen branche om, at der sker åbenlyst og systematisk misbrug af ordningen.
- Det er et tag-selv-bord, siger Henrik Gundersen, som er formand for den nystiftede brancheforening Dansk Isolerings Garanti, hvor otte håndværkervirksomheder er gået sammen om at bekæmpe snyderi i isoleringsbranchen.
Rent praktisk foregår svindlen i isoleringsbranchen typisk ved, at virksomheder søger om tilskud for flere kvadratmeter, end der egentligt er udført energibesparelser på. De får dermed udbetalt et større tilskud, der i sidste ende bliver pålagt energikundernes regninger, fortæller han.
- Som vi oplever markedet lige nu, er der nogle udbydere, som går ud og tilbyder kunder højere energibesparelser, end hvad der faktisk kan lade sig gøre, siger han.
Men trods gentagne forsøg på at råbe myndigheder og energiselskaber op har ingen ifølge foreningen gjort noget ved problemet.
- Vi undrer os over, at der ikke er mere kontrol med det, siger Henrik Gundersen.
Sagen kort:
- •
Energispareordningen trådte i kraft i 2006 og er en aftale mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og landets el-, gas-, varme- og olieselskaber.
- •
Både virksomheder og private kan søge støtte til energispareprojekter.
- •
Når man for eksempel skal have isoleret huset eller have udskiftet og forbedret andre ting, der kan skåne miljøet, kan man søge om tilskud.
- •
Pengene til ordningen kommer fra et særligt bidrag, som energiselskaberne indkræver på danskernes el-, olie-, gas-, eller varmeregning.
- •
Sidste år kostede ordningen omkring 1,6 milliarder, som først i år bliver indkrævet på energikundernes regninger.
- •
Sidste år blev der udbetalt tilskud til over 100.000 energispareprojekter.
- •
Energistyrelsen får årligt foretaget en stikprøvekontrol af mellem 100 og 150 indberetninger ud af den samlede mængde energispareprojekter.
- •
Formålet med Energispareordningen er overordnet set at nedbringe CO2-udledningen, så man kan nå fælles EU-mål, og den forpligter blandt andet energiselskaberne til årligt at gennemføre en vis mængde energibesparelser.