Hård kritik af banker under coronakrisen: 'De udnytter situationen groft'

- Vi hjælper ni ud af ti, der beder banken om hjælp, lyder svaret fra Finans Danmark

Sebastian Eskerod forventer at blive omfattet af regeringens hjælpepakker, men mangler penge her og nu for at få enderne til at mødes.

- Vi føler, at vi står med hatten i hånden, og så forsøger bankerne bare at skumme fløden.

Sådan siger Sebastian Eskerod, der er formand for 38 primært små erhvervsdrivende i Rantzausgade på

Nørrebro
i København.

Både han selv og mange af medlemmerne af Erhvervsfællesskabet Rantzausgade mener, at bankerne ikke lever op til løftet om at hjælpe både virksomheder og privatkunder, der er ramt af coronakrisen.

Overtræk til 18,75 procent

Sebastian Eskerod driver frisørsalonen ’Et sted på

Nørrebro
’. Normalt løber det hele fint rundt.

Sebastian Eskerods mener, at bankerne skummer fløden.

- Jeg kan betale mine regninger, men har selvfølgelig ikke samme økonomiske muskler, som større virksomheder har, fortæller Sebastian Eskerod.

Men for tiden er alle kunder og dermed al omsætning væk. Han forventer at blive omfattet af regeringens hjælpepakker, men mangler penge her og nu for at få enderne til at mødes.

- Jeg beder banken om at give mig et bevilget overtræk, indtil hjælpepakken træder i kraft, og det bliver så sat til 18,75 procent. Det synes jeg på ingen måde er en rimelig måde at tjene penge på. Jeg synes, det er at udnytte situationen groft på helt usmagelig vis, siger Sebastian Eskerod.

Han blev også tilbudt at tage et egentligt lån i stedet. Her var renten 11 procent og dertil skulle lægges omkostninger til etablering.

- Vi har som samfund hjulpet bankerne igen og igen. Når det er deres tur til at hjælpe lidt, tænker de bare på at score kassen, siger Sebastian Eskerod.

Mange små virksomheder i Rantzausgade i København har måttet lukke på grund af coronakrisen. (Foto: TV-Avisen)

Han er kunde i Andelskassen Fælleskassen, der på sin hjemmeside lover at hjælpe kunderne godt gennem krisen:

'Vi ved, at I bekymrer jer om økonomien både på kort sigt og på langt sigt. Vi vil derfor udvide vores rammer for kreditgivning. Det betyder, at alle vores erhvervs- og privatkunder der har behov for det, gebyrfrit kan få ydelseshenstand i op til 6 måneder', hedder det på hjemmesiden.

Det løfte har Sebastian Eskerod svært ved at genkende.

- Det er helt urimeligt, at jeg skal betale ågerrente på et overtræk, selv om jeg forventer at få fuld dækning for den mistede

indtægt
og dækning af
udgifter
. De løber jo reelt ikke nogen risiko, siger Sebastian Eskerod.

Fælleskassen sænker renten

Fællekassens direktør, Thorleif Skjødt, siger, at førsteprioriteten har været at hjælpe så mange som muligt uden at se på prissætningen. Men på et bestyrelsesmøde i går aftes blev det besluttet at gøre det billigere for pressede kunder at få et bevilget overtræk.

- Nu har vi mulighed for at prissætte de her håndsrækninger væsentligt billigere. Renten på et nyt lån vil f.eks. være på syv procent, siger Thorleif Skjødt.

Han ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, men understreger at banken arbejder på at hjælpe så mange som muligt så godt og hurtigt som muligt.

- Vi er meget, meget solide, så vi har rigtig meget at tage af. Derfor har vi også valgt at sige, at nu går vi ned, hvor vi ikke tjener nogen penge på det her, fordi det er en krise for hele landet.

Bør komme kunderne til gode

Sebastian Eskerod er ikke den eneste selvstændigt erhvervsdrivende, der oplever manglende velvilje hos bankerne.

På under tre uger har den nystiftede Forening for Danske Soloselvstændige fået 40.000 følgere på Facebook og 4.000 betalende medlemmer. Mange af medlemmerne oplever, at de slet ikke kan få hjælp eller må betale dyrt for udvidet kredit.

- Bankerne har fået adgang til billig likviditet, og den synes jeg skal komme deres kunder til gode. Det vil være dejligt, hvis pengeinstitutterne nu begynder at have et absolut kundefokus, siger formanden for Danske Soloselvstændige, Peter Dalsgaard.

Han efterlyser et

påbud
fra regeringen:

- Definitionen af, hvad en sund virksomhed er, er i øjeblikket lagt ud til den enkelte bankrådgiver ude ved skrivebordene i de små

filialer
rundt omkring. Et er at man laver en hensigtserklæring sammen med regeringen, hvor man siger, man vil gøre noget, men noget andet er, hvis man havde et regulært
påbud
om, hvordan man skulle handle, siger han.

Også i SMV Danmark, der er talerør for små og mellemstore virksomheder, er skuffelsen over bankernes ageren stor.

- Jeg er overbevist om, at bankerne gør rigtig meget. Men der står rigtig mange virksomheder tilbage på perronen, som ikke får hjælp. Som endnu ikke har fået udbetalt den statslige støtte. Og som ikke kan få en kassekredit som en mellemfinansiering i banken. Det gør, at virksomheder risikerer at lukke, siger Alexander Nepper, der er politisk chefkonsulent i SMV Danmark.

SMV Danmark siger, at de bliver bestormet af små og mellemstore virksomheder, der oplever at blive behandlet dårligt.

- Når vi tager kontakt til banken, oplever vi i næsten alle tilfælde, at sagerne bliver løst rigtig hurtigt, og at folk får den kredit, som deres virksomheder har brug for for at overleve. Det burde være banken, der gav den hjælp helt automatisk, siger Alexander Nepper.

Bankerne: Vi hjælper ni ud af ti

Bankernes brancheorganisation kan ikke genkende kritikken.

Ifølge Finans Danmark har flere end ni ud af ti virksomheder, som har henvendt sig til deres bank, fået hjælp.

Men der er også virksomheder, der får nej, understreger brancheforeningen.

- Det er virksomheder, hvor vurderingen er, at dem kan vi ikke hjælpe igennem, sådan så de er økonomisk bæredygtige på den anden side af krisen. I den situation er det eneste forsvarlige, selvom det er trist, at der bliver sagt nej, siger Niels Arne Dam, der er cheføkonom i Finans Danmark.

Han vil ikke kommentere på kritikken af kassekreditter med høje renter på for eksempel 18,75 procent.

- Jeg kan ikke udtale mig om prisniveauer, det må jeg ikke på grund af konkurrenceretlige regler. Jeg kan sige, at bankerne har givet håndslag på, at de vil give

fair
priser til de virksomheder, de kan hjælpe, siger Niels Arne Dam.

Men bankerne tjener stadig penge på at hjælpe kunderne igennem krisen?

- Bankerne hjælper deres kunder med de produkter, de har på hylden. Det sker til

fair
priser. Det har bankerne givet håndslag på, at det skal være, siger Finans Danmarks cheføkonom.

Erklæring om at hjælpe sunde kunder

I begyndelsen af sidste uge gik Finans Danmark ud med en erklæring om, at bankerne ville hjælpe deres kunder igennem krisen.

I

erklæringen
lover bankerne blandt andet at 'sikre tilstrækkelig lån og likviditet til i øvrigt sunde virksomheder og privatkunder.'

Ifølge Finans Danmarks cheføkonom kan bankerne dog ikke nøjes med at se på, om kunden var sund før, coronakrisen satte ind.

- En sund virksomhed er en, som havde en god økonomi før udbruddet, og hvor der er en rimelig forventning om, at det vil de også have, når vi er på den anden side af krisen.

Men der vil jo være mange virksomheder, hvor man ikke kan være sikker på det, fordi situationen er så usikker, som den er?

- Der skal jo ligge en kreditvurdering. En konkret stillingtagen til hver forespørgsel, fordi det her skal ske ansvarligt for banken. Det er også de regler, de er underlagt.

Så I kan ikke bare nøjes med at se på, hvordan var det før. I er også nødt til at se på, om der er en fremtid for den her virksomhed?

- Ansvarlig kreditpolitik er blandt andet, at man kigger på, om der er en forventning om, at pengene kan betales tilbage, siger Finans Danmarks cheføkonom.

Bankerne må låne mere ud

De danske banker har over flere omgange fået hjælp fra regeringen til at øge udlånet til kunderne.

For eksempel har regeringen frigivet den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer på 200 milliarder kroner. Det er en slags reserve, som bankerne har skullet spare op til svære tider, men kan altså nu bruges til at hjælpe kunderne.

Hjælpepakkerne har desuden betydet, at bankerne kan låne mere end 60 milliarder kroner ud til kunderne med garantier fra staten.

Erhvervsminister Simon Kollerup. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

I sidste uge gav bankernes brancheforening, Finans Danmark, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) hinanden håndslag på, at bankerne vil træde til og hjælpe både privatkunder og virksomheder. I en fælles udtalelse hed det, at bankerne vil ’bidrage til at bringe Danmark og dansk økonomi bedst muligt gennem den aktuelle krise’.

- Landets banker og realkreditinstitutter har fra begyndelsen af coronaepidemiens udbrud stået klar til at hjælpe og understøtte sunde kunder. Det ser vi som en helt naturlig del af vores samfundsopgave, og vi er glade for at kunne hjælpe, udtalte Finans Danmarks formand, Michael Rasmussen, i forbindelse med

erklæringen
.

Den fastslog, at bankerne blandt andet skal sikre tilstrækkelige lån til økonomisk sunde virksomheder og privatpersoner og udvide lånerammer, forhøje kassekreditter eller give henstand med betalinger.

Erhvervsministeriet oplyser, at der er begyndt at blive udbetalt penge til ansøgere i de forskellige hjælpepakker.

- De første udbetalinger er sket på kompensationsordningen til store arrangementer og lønkompensationsordningen til fyringstruede virksomheder. Og vi forventer, at udbetalingerne på selvstændig-ordningen venter lige om hjørnet, skriver ministeriet til

DR
.

Facebook
Twitter