Hårdt tilbageslag i forhandlinger om SAS-redning: Kan koste danske skatteydere dyrt

Kreditorer afviser vilkårene i SAS' redningspakke.

Havde obligationsejerne sagt ja til at få konverteret deres tilgodehavende i SAS til aktier, ville de komme til at sidde på en ejerandel på mellem 15 og 20 procent af selskabet. (Foto: Vidar Ruud © Scanpix)

I forsøget på at redde det hårdt prøvede flyselskab SAS fra konkurs, trådte den danske og svenske stat i juni til med tilbud om en stor pengeindsprøjtning på over otte milliarder kroner i selskabet.

Men obligatonsejerne - altså kreditorer, som SAS skylder penge - accepterer ikke betingelserne i redningsplanen, som derfor foreløbig er sparket til hjørne.

Ifølge planen er obligationsejerne blevet bedt om at opgive en del af deres tilgodehavende og samtidig lave det om til aktier i SAS.

Men det har de altså takket nej til.

- Vi har været nødt til at aflyse møder med obligationshaverne, fordi vi ikke kunne nå til enighed, siger kommunikationschef i SAS, Karin Nyman.

- Jeg håber, vi kan nå til enighed hurtigst muligt, men jeg vil ikke gå i detaljer med forhandlingerne, fortsætter hun.

Konkurs tilbage på radaren

I alt er obligationsejerne blevet bedt om at lave 2,6 milliarder kroner om til aktier i SAS.

Men fordi SAS ser ind i en konkurs, hvis ikke selskabet reddes af investorer, mener SAS, at obligationsejerne bør æde et tab på mellem 20 og 30 procent, før gælden konverteres til aktier.

- Ved at sige nej fastholder obligationsejerne konkursscenariet på radaren, så nu må vi se, om den danske og svenske stat spiller hårdt over obligationsejerne, for så kan det ende i en rigtig grim situation, siger luftfartsanalytiker i Sydbank, Jacob Pedersen.

Og sådan en udmelding stiller staterne dårligt i forhandlingerne om SAS' overlevelse, vurderer Jacob Pedersen.

- Man har spændt et sikkerhedsnet ud under SAS, og det er klart, at det forhandlingsstrategisk betyder, at man godt kan stå svagt, for det er jo noget af et løfte, når man som stat går ind og garanterer for et selskabs overlevelse, siger han.

Staterne taber

Han påpeger dog samtidig, at SAS øvrige investorer er nødt til også at bidrage til redningsplanen, ellers vil EU-kommissionen ikke sige god for redningsplanen.

- Man skal huske på, at EU-Kommissionen skal kunne godkende planen, og jeg har svært ved at forestille mig, at de vil godkende en plan, hvor det kun er staterne, der lider et tab, for så er det rent faktisk statsstøtte, og så bliver det svært at få igennem, siger Jacob Pedersen.

Obligtationsejerne udgøres primært af investeringsbanker fra Sverige, Finland og Italien. Blandt andre de svenske investeringsselskaber Simplicity AB og Cicero Fonder AB.

Og man skal have for øje, at jo mere SAS og de store ejere - den danske og svenske stat - giver sig, desto dyrere bliver det for de danske skatteborgere.

- Enhver forhandling, der ender til det bedre for obligationsejerne, koster de danske skatteydere penge, siger han.

- Det her er et tilbageslag, og man har fået lidt at tygge på i det danske Finansministerium.

Redningsplanen skal forbi en ekstraordinær generalforsamling den 25. august, før den kan blive endeligt vedtaget.

Facebook
Twitter