A.P. Møller - Mærsk vurderer, at sommerens globale hackerangreb vil koste selskabet mellem 1,3 og 1,9 milliarder kroner. Det viser regnskabet for første halvår.

Private virksomheder, hospitaler, havne, banker og lufthavne i flere end 60 lande blev ramt i cyberangrebet, der var udført med såkaldt ransomware, som låser computere og it-systemer og krypterer data.

Mærsk blev hårdt ramt, og selskabets containerhavne verden over stod i flere dage stille, mens der blev arbejdet på højtryk på at finde en løsning.

Samtidig kunne Mærsks kunder ikke få at vide, hvor deres fragt befandt sig henne, ligesom de i en periode ikke kunne indgive bestilling på ny fragt.

- Disse nedlukninger resulterede i en markant afbrydelse af vores forretning i perioden med begrænset finansiel effekt i andet kvartal og større i tredje kvartal grundet tabt omsætning, skriver A.P. Møller - Mærsk i regnskabet.

Analytiker: Et væsentligt beløb

Ifølge chefaktieanalytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand Markets er det "et alvorligt" slag for Mærsk.

- Det er et væsentligt beløb, som nok også ligger over, hvad de fleste havde forventet. Så det er noget, der sætter et aftryk på regnskabet, siger han.

- Det er noget, der gør et indhug i en forholdsvist lav indtjening.

Dog vurderer aktieanalytikeren ikke, at omkostningerne ved cyberangrebet vil true Mærsk.

- Det er forhåbentlig noget, som kun sker én gang, så det er ikke noget, der truer forretningen. Men det er et stort beløb, denne hackerskandale har kostet Mærsk, siger Michael Friis Jørgensen.

På trods af cyberangrebet fastholder Mærsk da også forventningerne om, at virksomheden kan få et større overskud i 2017 end i 2016.

Virus kom ind af bagdøren

Den 27. juni meddelte det danske rederiselskab første gang, at det var ramt af virusangrebet, som først og fremmest påvirkede Maersk Line, APM Terminals, der har flere end 70 containerterminaler rundt omkring i verden, og logistikforretningen Damco.

- Selvom forretningerne blev væsentligt påvirket af dette cyberangreb, så blev der ikke mistet data til tredjeparter, oplyser Mærsk.

Den russiske oliegigant Rosneft, den statslige flyfabrik Antonov i Ukraine og en række andre vitale ukrainske virksomheder som banker og energiselskaber blev også ramt af cyberangrebet.

Virussen, der gik under navnet NotPetya, kom ind af en bagdør i et stykke ukrainsk software og spredte sig hastigt.

Mærsk betegner malwaren, der blev brugt i angrebet, "som hidtil uset" og oplyser, at antivirusprogrammer og lapninger af sikkerhedsbrister i Windows ikke var nok til at holde virussen ude.

- A.P. Møller - Mærsk har indført forskellige og yderligere beskyttelsestiltag og gennemgår fortsat systemer for at beskytte sig mod angreb, oplyser Mærsk.