Hajmalle truer dansk fiskeri

En importeret fisk er godt i gang med at gøre livet surt for danske fiskere. De bliver fortrængt af en opdrættet hajmalle fra Sydøstasien.

Rødspætte er under konkurrence fra hajmalle, som truer med at overtage rødspættens plads på tallerkenerne herhjemme. (Foto: Stroinski © Stock.xchng)

De nordsjællandske erhvervsfiskere kæmper en indædt kamp om at få forretningen til at give nok smør til sildebordet. Desværre er konkurrencen fra asiatisk opdrættede fisk blevet så stor, at flere fiskere nu kaster håndklædet i ringen.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det har længe været en kendsgerning, at dansk fiskeri har trange kår. Den

globale
finansielle recession har fjernet store dele af efterspørgslen fra udlandet,
fiskekvoter
og begrænsninger i antallet af dage til havs har også gjort sit.

Fisk udkonkurrerer fiskere

Og nu viser det sig, at en opdrættet hajmalle fra Sydøstasien er ved at fjerne levebrødet fra de nordsjællandske erhvervsfiskere.

Hajmallen, med det latinske fornavn Pangasius, sælges blandt andet i supermarkeder som fiskefileter til meget få penge, og det er med til at presse prisen for dansk fangede rødspætter og skrubber.

Danske Fiskeres

Producent
Organisation (PO) har foretaget en laboratorieanalyse af hajmallen.

- Den bliver importeret i stor stil til Europa, selv om undersøgelsen konkluderer, at fisken er væsentlig ringere end dem, vi fanger i vores danske

farvande
, understreger formand for PO Kurt Madsen.

Undersøgelsen viser, at pangasius i halvdelen af prøverne havde en bismag af klor, indeholder 24 procent færre af de sunde omega-3 fedtsyrer, og at 40 procent af de testede fisk indeholdt spor af den

potentielt
dødbringende bakterie listeria moncytogenes, hvilket ingen af de testede rødspætter havde spor af.

Frossen fisk sælger

I

supermarkedskæden
Coop
kender Informationsdirektør Jens Juul Nielsen intet til laboratorietesten. Han kan i stedet glæde sig over en udvikling i salget af den opdrættede hajmalle. Salget er eksploderet det seneste år.

- Det er den frosne fisk, som har den største

vækst
i vores butikker, og det er en udvikling, som ikke ser ud til at stoppe, siger han om salget.

I Hundested har erhvervsfisker og formand for Hundested Havn, Børge Larsen, efter mange års kamp endelig måtte sande, at det ikke længere nytter at kæmpe mod den asiatiske hajmalle. Han er i stedet gået over til at fiske muslinger for en jysk fabrik.

- Det blev for meget at arbejde 12-14 timer om dagen uden at tjene penge, lyder forklaringen fra formanden, der har set et fald i prisen for rødspætter på cirka 30 procent det seneste års tid.

Facebook
Twitter