Har du købt en værdiløs tv-boks?

Op mod 700.000 digitale tv-bokse og fladskærme, som forbrugerne har købt over de seneste par år, kan ikke modtage den nye sendestandard, som DR og TV 2 begynder på i 2012.

Op mod 700.000 digitale tv-bokse og fladskærme, som forbrugerne har købt over det seneste par år, kan ikke modtage den nye sendestandard som DR og TV2 begynder på i 2012. (Foto: Petter Åttingsberg © DR)

Problemet for alle dem, der har købt digitalbokse de seneste par år, er, at DR og TV 2 skifter sendestandard. I dag sendes danske digitalsignaler gennem luften i MPEG-2 standard, skriver dagbladet Børsen.

På et tidspunkt overgår begge tv kanaler til at sende i et bedre standard, nemlig MPEG-4.

300.000 bokse lige til lossepladsen

Der er blevet solgt både løse bokse og fladskærme med indbyggede "bokse". Ud fra et miljøhensyn er det største problem de løse bokse.

Ifølge brancheoplysninger er der solgt ca. 300.000 af den slags. Og de er lige til at smide på lossepladsen.

Hvis man går ud fra at boksene har kostet ca. 500 kroner stykket, er det også tale om en forbrugerinvestering på 150 millioner kroner, som kommer at ende de samme sted som de løse bokse - på lossepladsen.

Fladskærme klarer ikke MPEG-4

Ud over de løse bokse er der i følge sammenslutningen Brancheforum Digitale Medier (BDM), blevet solgt ca 400.000 fladskærmsfjernsyn med indbygget digital boks.

Det er kun få af disse apparater der vil kunne motage en signal i den nye standard.

Ifølge BDM har de gjort hvad de kunne for at informere brugerne om problematikken.

- På vores hjemmeside, digitaliseringen.dk, har vi faktisk gjort opmærksom på både MPEG-2 og MPEG-4 formaterne, siger BDM-direktøren Allan Bugge til dagbaldet Børsen,

"Vi har informeret"

Han mener heller ikke at de har kapacitet at lave store forbrugerkampagner.

- Vi har informeret inden for de rammer, vi har kapacitet og midler til, siger han.

De nye kanaler i det digitale sendenet skal sende i MPEG-4 standard fra 2009. DR og TV 2 skal ifølge planen fortsætte med den gamle MPEG-2 standard frem til 2012.

Facebook
Twitter