Har musketereden "sejret ad helvede til"?

Fagbevægelsens musketered har været vigtig for dem, men hvad har den givet af resultater.

(Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

Den franske forfatter Alexandre Dumas har ikke levet forgæves.

Hans fortælling om "De tre musketerer", der var én for alle og alle for én, har været et mantra for fagbevægelsen i deres kamp for at lande ikke bare overenskomstsaftaler, men "en løsning for alle", som det hedder.

Fagbevægelsen havde forud for de netop overståede overenskomstforhandlinger indgået en musketered, der formelt set betød, at man havde fælles krav for forhandlingerne:

- Musketereden har udviklet sig lidt undervejs. I starten handlede det om noget processuelt med, at lærerne skulle have reelle forhandlinger omkring deres arbejdstid.

- Men så udviklede den sig til også at handle om en løsning, der sikrede reallønnen og den betalte frokostpause, siger Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker, FAOS, Københanvs Universitet.

Det står nu klart, at man ikke fik alle tre krav opfyldt. Lærerne fik som bekendt ikke nogen ny arbejdstidsaftale, men en kommissionsundersøgelse over de kommende tre år. Ligesom flere fagforbund også endte med at betale for at overenskomstsikre retten til betalt spisepause.

Det vender vi tilbage til.

I 1982 holdt den tidligere LO-formand Thomas Nielsen en dundertale, da han trådte tilbage som formand.

Thomas Nielsen henviste til de mange resultater, han og LO-medlemmerne havde opnået siden oprettelsen af fagbevægelsen.

Så for at parafrasere Thomas Nielsen, har musketereden så sejret ad helvede til ved årets overenskomstsforhandlinger?

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, er ikke i tvivl om, at fagbevægelsen har trukket mange stik hjem i overenskomstforhandlingerne, og at mange af dem kan tilskrives, at man grundet musketereden sad med gode kort på hånden.

- Når man gør bordet op, er det tydeligt, at fagbevægelsen næsten er kommet igennem med alle de ønsker, de havde ved at mobilisere sig og stå sammen, siger Laust Høgedahl.

Ryk sammen i bussen

Arbejdsgiverne har af flere omgange forsøgt at slå skår i musktereden og har ligeledes set sig nødsaget til at også at samle sig på tværs af det kommunale, regionale og statslige område på den anden side af forhandlingsbordet.

Men ifølge Laust Høgedahl er det faktisk arbejdsgiverne selv, der har været med til skabe musketereden.

- Man har gjort løn og arbejdsvilkår til en integreret del af udgiftspolitikken. Det er det, man populært kalder "Corydon-doktrinen", og det er det, der har tvunget fagbevægelsen sammen, siger han.

Forhandlingsfællesskabet og de statsligt ansatte ankom til overenskomstforhandlingerne med krav om en stigning i lønrammen på omkring 8,2 procent. Noget højere end arbejdsgivernes udgangspunkt på 6,7 procent.

Og andre dele af samfundet har også forsøgt at blande sig i debatten om lønmodtagernes høje, fælles krav til lønudviklingen.

På debatsider i aviserne Berlingske og Politiken har professorer og debattører slået på tromme for, at de offentligt ansatte var forkælede og ude af trit med virkeligheden:

- Lønnen er altså pæn i den offentlige sektor, og dertil kommer, at vilkårene mange steder er bedre end i det private – det gælder for eksempel mulighederne for betalt barselsorlov, omsorgsdage og så videre, skriver debattør Amalie Lyhne i Berlingske.

- De fagprofessionelle grupper i den offentlige sektor som f.eks. folkeskolelærere, forskere, læger og socialrådgivere savner selvkritik og er ikke i stand til at skelne deres egne fra fællesskabets interesser, når de debatterer den offentlige sektor, skriver professor Ove Kaj Pedersen i Politiken.

Så de offentligt ansatte og deres fagforbund rykkede sammen i bussen, ligesom der heller ikke blev trykket på bremsen i arbejdsgiverbussen, der også stimlede tættere og tættere sammen. Og bussen kørte mod storkonflikt.

To ganges udsættelse

Forligsmand Mette Christensen trak parterne gennem marathonforhandlinger i Forligsinstitutionen, der ofte løb uafbrudt i op mod 20 timer.

Af to omgange satte hun farten på forhandlingerne ned og truede med at smide forhandlerne af bussen, hver gang gav hun dem 14 dage mere til at færdiggøre deres forhandlinger og komme til aftaler.

Og så pludseligt, onsdag den 25. april, steg en række LO-forbund fra det regionale område af bussen, anført af FOA-formand Dennis Kristensen. Musketereden blev sat under pres.

- Det er stadig lidt for tidligt at sige, hvor stor en betydning musketereden har haft, men den har haft en betydning for forhandlingsprocessen. Og jeg tror også, at man i fagbevægelsen vil evaluere den positivt til trods for, at der vil være en debat om, hvorvidt der var nogen, der sprang i mål for tidligt, siger Mikkel Mailand.

- Det er et tveægget sværd. Dels er der nogen, der kan løbe fra musketereden, og dels er der nogen, der ikke får det med fra forhandlingsbordet, de ellers kunne have fået, fortsætter han.

Samtlige offentligt ansatte gik som bekendt fra forhandlinger med en udvikling i lønrammen på 8,1. "Helt fair," siger danskerne. "Dyrt købt," siger DA.

Hvad med lærerne?

Men spørger man de statsligt ansattes chefforhandler, Flemming Vinther, der har stået vagt om musketereden gennem hele forløbet, så ville lønmodtagersiden ikke have opnået de samme resultater uden musketereden:

Og det gentog han i går aftes, da han og de statsligt ansatte som de sidste landede en overenskomstaftale:

- Jeg kom med tre krav, og jeg fik dem alle tre opfyldt, sagde han.

Men der var altså idt malurt i bægeret: Han måtte betale for at overenskomstsikre retten til spisepausen.

Lærerne, derimod, fik slet ikke en arbejdstidsaftale, men i stedet et kommissorium, der over de kommende tre år skal undersøge, hvordan arbejdstiden influerer undervisningen.

Lærerne fortsætter med at arbejde efter reglerne i den forhadte Lov 409 og den årsnorm, der betyder, at over- og undertimer kun opgøres én gang om året. De ville gerne have haft en kvartalsnorm i stedet.

- Det er klart, at der står nogle lærere tilbage, der kunne tænke sig en arbejdstidsaftale, siger Laust Høgedahl.

Bondo skal argumentere den hjem

Lærernes "nye" overenskomst skal ligesom de andre fagforbunds overenskomster endeligt godkendes ved urafstemninger.

Og der venter formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, et større argumentationsarbejde, når han fra næste uge begynder sin rundtur til landets tillidsrepræsentanter. Det har han selv erkendt ved flere lejligheder.

- Musketereden skal ses i relation til, hvad der skete i 2013, hvor Danmarks Lærerforening fik meget lidt ud af at stå alene og kæmpe konflikten. Så den her gang har man forsøgt at stå skulder ved skulder, forklarer Mikkel Mailand.

Og tilbage står, at fagbevægelsen i fællesskab kom i mål - ikke med alt, men med meget.

Laust Høgedahl tøver ikke med at kalde musketereden og årets overenskomstforhandlinger for historiske:

- Lønmodtagersiden har stået så tæt, og normalt er det ellers sådan, at fagbevægelsen i den offentlige sektor har været dybt rivaliserende. Det var den samme ramme, man forhandlede inden for, så når et forbund fik noget mere, fik et andet noget mindre, siger han og uddyber:

- Kagen, der skal fordeles, har kun en størrelse, og når en gruppe fik mere, skete det på bekostning af andre.

Deadline for urafstemningerne i fagforbundene er den 6. juni.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk