Headhunter: Derfor får kvinderne ikke topposterne

Kvinder scorer lige så højt som mænd på karaktertræk, der kendetegner den gode topchef. Alligevel får de ikke topstillingerne.

Når langt færre kvinder kommer til tops i erhvervslivet, skyldes det ikke manglende evner, siger rekrutteringsekspert. (Foto: grafik: Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Ser man på de personlighedstræk, der skal til for at være en god leder, har kvinder og mænd lige store forudsætninger.

Alligevel har kvinder svært ved at gøre sig gældende på topposterne i dansk erhvervsliv.

Det skyldes, at kvinder bliver vurderet hårdere end mænd, når ledere skal udvælges, fortæller en headhunter, som P1-programmet ’Høje hæle, store beslutninger’ har talt med.

Kun 14,2 procent af topposterne i de danske erhvervsvirksomheders bestyrelser og direktioner bliver indtaget af kvinder, mens mændene har sat sig på 85,8 procent, viser tal fra Institut for menneskerettigheder.

Og det lave tal skyldes ikke kun, at der mangler gode rollemodeller for kvinder, der gerne vil ind i ledelse, mener Tina Overgård, der er headhunter og partner i rekrutteringsbureauet Genitor.

Det skyldes især, at kvinder på afgørende punkter i rekrutteringsprocessen bliver vurderet hårdere på både CV og personlighed end mændene.

- Problemet ligger i de ubevidste mekanikker, som mennesker er påvirket af, siger hun.

Din personlighed på fem karaktertræk

Tina Overgård bruger en test, der analyserer personlighedstræk på fem overordnede områder - eller dimensioner - når hun skal se, om en kandidat har potentiale til at blive leder.

Tina Overgård forklarer, hvordan de forskellige dimensioner tolkes.

- Det er en fordel at score lavt på det emotionelle. Det betyder, at man er robust, rolig og bevarer overblikket, man bliver ikke stresset så let. Her har kvinder, hvis man taler med den brede pensel, en ulempe. Kvinder scorer generelt højere på det emotionelle, vurderer Tina Overgård.

Kigger man på ekstroversions-dimensionen, er det en fordel at score højt, hvis man vil være leder.

- Her har kvinder en tendens til at score højere end mænd. De vil gerne i samspil med andre og har et højt aktivitetsniveau, fortæller Tina Overgård.

Den tredje dimension er åbenhed. Der kan både høj og lav score faktisk være en fordel afhængig af ledelsesopgaven.

Fjerde dimension er venlighed.

- Selvfølgelig skal man være samarbejdsorienteret, åben og imødekommende, men man skal også være i stand til at sige til og fra. Så den skal helst ikke være for høj. Kvinder er lidt venligere end mænd, generelt. Så her har mændene en fordel, siger Tina Overgård.

Den sidste dimension, som ifølge Tina Overgaard er den vigtigste for en god leder, er samvittighedsfuldhed. Det er her præstationsorienteringen, pligtopfyldenheden, selvdisciplinen, evnen til at planlægge og organisere og det at være rimelig grundig ligger.

- På den dimension er det en fordel at score højt. Her scorer kvinder typisk højere end mænd, og har således en fordel. Når det ikke kammer over til perfektionisme, oplever Tina Overgård.

Manden taler mest - og får jobbet

På trods af et overordnet ligevægtigt regnestykke, er det stadig mændene, der får jobbet.

Et af problemerne kan ligge i, at vi generelt vurderer kvinder hårdere, både i deres resultatskabelse, deres CV, og så deres dominans.

Forskning viser, at den kandidat, der får mest taletid under en jobsamtale, er den, der har størst sandsynlighed for at få jobbet

- Det uheldige er, at der er en tendens til, at mænd bliver stillet åbne spørgsmål, mens kvinder oplever at få lukkede spørgsmål. Så kan man jo svare ja eller nej, og så er den samtale ligesom slut. Kvinderne har derfor slet ikke muligheden for at brænde igennem, forklarer Tina Overgård.

- Det bliver et forhør frem for en samtale, hvor man har mulighed for at sælge sig selv. Derfor skal kvinden blive god til selv at åbne op for samtalen, siger Tina Overgård.

Dominerende kvinder bedømmes hårdt

Derfor råder hun de kvindelige kandidater til selv at åbne op for spørgsmålene. Faren er, at de så fremstår for dominerende.

For selv om dominans bliver regnet for at være en positiv egenskab for en leder, så er det noget, vi ubevidst regner for at være en maskulin kvalitet, siger hun.

Et studie fra Harvard Business School viser, at studerende vurderede de samme egenskaber vidt forskelligt, alt efter om de fik at vide, at den person, de skulle vurdere som mulig medarbejder var en mand eller en kvinde.

- Der bliver slået hårdt ned på dominans hos kvindelige ledere, både af mænd og andre kvinder. Deres ekstroversion opleves typisk negativt, som selvpromoverende eller for dominerende, uddyber Tina Overgård.

Tina Overgård mener også, at de samme mekanismer gør sig gældende, når det gælder den interne rekruttering. Det betyder, at der ofte er meget få kvindelige kandidater til topposterne, fordi der i egne rækker ikke er udviklet og uddannet kvinder til at besætte direktionsposterne.

- Virksomheden skal arbejde systematisk med udvikling af talent internt i virksomheden, så de hele tiden sikrer sig, at der både er spottet og gjort mænd og kvinder klar til at kunne chefstolen, mener Tina Overgård.